Normander, B., Jensen, T.S., Henrichs, T., Sanderson, H. & Pedersen, A.B. (red.) 2009: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 94 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 750.
Kapitel 1 – Vor tids globale miljøudfordringer
Miljøproblemer ses i stigende grad som uløseligt knyttet til den økonomiske og sociale udvikling. Samtidig er der en erkendelse af, at indbyrdes sammenhænge mellem forskellige miljøproblemer og det komplekse samspil mellem økosystemers funktioner må inddrages i løsningsmodellerne.
Hvor miljødebatten og løsningsmodeller i forrige århundrede var overvejende nationalt orienteret, inddrages i dag langt mere globale initiativer. En række miljøproblemer udfolder sig i stigende grad som globale fænomener. Det gælder miljøproblemer som klimaforandringer, tab af biodiversitet og miljøets påvirkning af sundheden.
Der er i dag bred videnskabelig enighed om, at menneskeskabte udledninger af drivhusgasser bidrager til klimaforandringer. Der er dog stadig nogen usikkerhed om udstrækningen og hastigheden af den globale opvarmning. Fx har nylige observationer af et hastigt smeltende isdække i det Arktiske Ocean langt oversteget de videnskabelige fremskrivninger af nedsmeltningen.
Nyere undersøgelser viser, at mennesket i dets stigende forbrug af naturressourcer hastigt er ved at dræne planetens biologiske kapacitet. Det såkaldte Living Planet Index (Indekset for den levende planet), der følger udviklingen i bestandsstørrelsen af udvalgte dyrearter, indikerer et fald i den globale biodiversitet på 30 % siden 1970.
EU-kommissionen understreger, at – selvom der er gjort store fremskridt inden for luft-, vand- og jordkvalitet – er tilstanden i miljøet langt fra tilfredsstillende set fra et sundhedsperspektiv. Der er i dag tilstrækkelig viden til at fastslå, at miljøfaktorer som partikelforurening, støj, radon og nogle kemikalier hvert år forringer helbredet hos millioner af mennesker i Europa.
I Europa har den økonomiske udvikling i sammenhæng med globaliseringen ført til, at en række miljømæssige byrder er flyttet uden for regionen. Det er en direkte følge af, at en stor del af den globale vareproduktion nu foregår i udviklingslande som fx Kina og Indien. Det danske forbrug af ressourcer udtrykt ved det økologiske fodaftryk er det fjerdehøjeste i verden. Nogle af miljøbyrderne vender dog tilbage til Europa i form af grænseoverskridende forurening og fx import af sundheds- og miljøskadelige produkter.
Det er naturligvis usikkert, hvordan de globale miljøproblemer vil udvikle sig i fremtiden, men forsøg på at forudsige dette viser, at de mest effektive resultater opnås ved et stærkt globalt samarbejde, og hvor markedet ikke stilles frit.
Kapitel 2 – Danmarks miljø under klimaforandringer
Menneskets udledning af drivhusgasser som CO2 bidrager til, at klimaet er ved at forandre sig. Jordens gennemsnitstemperatur er steget med 0,8 ºC siden den globale industrialisering tog fart omkring midten af det 19. århundrede. I Danmark er temperaturen i gennemsnit steget med 1,5 ºC siden 1870’erne.
I perioden 1970 til 2004 steg de globale udledninger af drivhusgasser 70 %. Danmarks udledning af drivhusgasser er faldet fra 69,1 mio. tons CO2-ækvivalenter i 1990 til 66,6 mio. tons i 2007. Det svarer til et fald på 3,5 %. Danmark er gennem Kyoto-protokollen forpligtet til en reduktion på 21 % i gennemsnit i perioden 2008-12 i forhold til niveauet i 1990. Danmark vil gøre brug af de fleksible mekanismer, der findes i Kyoto-aftalen, for at sikre, at målet om 21 % reduktion nås.
Der er allerede dokumenterede effekter af den globale opvarmning. Vandstanden i verdenshavet er steget med ca. 19 cm siden slutningen af 1800-tallet. FNs Klimapanel forudser, at de globale havstigninger vil være mellem 0,2 og 0,6 meter i dette århundrede. De danske kyststrækninger vil blive påvirket af havstigninger. Således ligger ca. 4.000 km2 af Danmarks landareal mindre end tre meter over havets overflade og ca. 1.100 km2 ligger under en meter over havets overflade. Dette vil ændre den danske kystlinje og dermed den natur, der er tilpasset den nuværende kystlinje.
Den samlede mængde nedbør i Danmark er steget med ca. 100 mm pr. år siden 1950. Større vandmængder vil øge udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet og dermed risikoen for algeopblomstring og iltsvind.
Vandtemperaturen i de danske søer og havområder er steget med ca. 2 °C siden 1989. Højere temperatur har stor betydning for balancen i økosystemer. Fx indtræder algeopblomstringen om foråret i havområderne nu 3-6 uger tidligere end for få årtier siden.
Dyre- og plantelivet er i gang med at ændre sig i takt med klimaforandringerne. I de danske skovområder starter pollensæsonen for en række træarter tidligere, fx birk, der starter to uger tidligere i dag end i 1970’erne.
I Danmark er der gjort enkelte forsøg på at sætte tal på omkostningerne ved klimaforandringer. Et eksempel er kystsikring langs den jyske vestkyst, hvor sikring ved en havstigning på 0,5 m vil koste 0,3 mio. kr. pr. km kystlinje. Danmark er i gang med at tilpasse sig til klimaforandringerne. I 2008 udgav den danske regering således en national strategi for klimatilpasning.
På trods af usikkerheder forventes klimaeffekterne at være mindre alvorlige i Danmark end mange andre steder i verden.
Kapitel 3 – Natur og biodiversitet i fokus
I løbet af de seneste 50 år har mennesket påvirket naturen og ændret på økosystemerne i en grad, der ikke tidligere er set. Store dele af klodens naturarealer er i dag omdannet af mennesket til kultiverede systemer som landbrug, skovdrift og bebyggelse. Internationalt er det vurderet, at 15 ud af 24 såkaldte økosystem-ydelser er i tilbagegang, herunder ferskvandsressourcerne, havets fiskebestande og adgangen til ren luft og rent vand.
Den hastighed hvormed arter uddør, er beregnet til at være op til 1.000 gange højere i dag end i før-industriel tid. EU-kommissionen understreger, at beskyttelse af biodiversitet er en vigtig forudsætning for bæredygtig udvikling.
Danmark har fortsat vigtige og unikke naturområder og et varieret kulturlandskab, men samfundets aktiviteter lægger et stort pres på naturen og biodiversiteten. Danmark er hjemsted for omkring 30.000 arter fordelt på planter, dyr og svampe. Indtil nu er 5.656 arter blevet vurderet efter internationale rødlistekriterier, og 29 % af arterne er blevet rødlistede, dvs. de er i risiko for at forsvinde.
Mens der er problemer generelt set med skovenes naturtilstand, er de danske skove arealmæssigt i fremgang. Den samlede bestand af 22 skovfugle har været stabil siden 1990. Naturtilstanden i det åbne land er derimod i tilbagegang. Den samlede bestand af 22 agerlandsfugle er gået tilbage med ca. 36 % siden 1990. Arealet af de lysåbne naturtyper som heder, overdrev, enge og klitter er i tilbagegang, og 66 % af dem har ugunstig bevaringsstatus.
Fald i belastningen med næringsstoffer fra landbrug og spildevand og en mere skånsom pleje af vandløb er blandt årsagerne til, at det danske vandmiljø er blevet forbedret siden 1990’erne. Forekomsten af den mest følsomme smådyrsfauna i danske vandløb er steget med 23 % mellem 2000 og 2007. For søerne er der sket et fald i fosforkoncentrationen, og vandets klarhed er blevet bedre. Mange søer og vandløb har dog stadig en dårlig tilstand.
Grundvandsressourcen udnyttes bæredygtigt på landsplan, men lokalt er der problemer med overudnyttelse, og forurening med bl.a. pesticider og nitrat fører til lukning af 100-150 drikkevandsboringer om året.
Selvom tilførslen af kvælstof og fosfor til havet er mere end halveret siden 1980’erne, er der fortsat iltsvindsproblemer i de danske farvande. Artsdiversiteten og antallet af bunddyr i de danske farvande er ligeledes faldet siden 1990’erne.
Danmark har sammen med EU sat et mål om senest i 2010 at standse tabet af biodiversitet. I vandløb og søer er der indikationer på, at tabet af biodiversitet er standset. Men i den terrestriske natur og i havet ser det ud som om, at biodiversiteten fortsat går tilbage.
Kapitel 4 - Miljøet og menneskets sundhed
I de senere år har der været et stigende nationalt og internationalt fokus på sammenhængen mellem miljø og sundhed. Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at miljøfaktorer i bred forstand er skyld i 23 % af alle dødsfald i verden. I udviklingslande er miljøbetingede sygdomme årsag til gennemsnitligt 25 % af alle dødsfald, mens det kun gælder 17 % i de industrialiserede lande.
Nogle af de væsentligste miljøbetingede sundhedspåvirkninger i Danmark knytter sig til luftforurening og anvendelse af skadelige kemiske stoffer. Trafikken er en af de store udfordringer, når det gælder påvirkning af befolkningens sundhed, både pga. luftforurening og støj. Det anslås, at ca. 3.400 danskere om året dør før tid som følge af luftforurening med partikler. Luftforurening bidrager også til forværring af en række sygdomme som astma, allergi og hjerte-kar-sygdomme.
Den udbredte anvendelse af kemiske stoffer gennem mange årtier har betydet, at kemiske stoffer er blevet spredt i miljøet i et stort omfang, og at mange af disse stoffer ender i os mennesker. Der foretages ikke systematiske opgørelser af det samlede forbrug af kemiske stoffer, hvorfor det er svært at vurdere omfanget af sundhedspåvirkningerne og sammenkæde dem med deres årsager.
I de senere år har der været særlig opmærksomhed omkring stoffer med hormonforstyrrende egenskaber, fx ftalater, der bruges som plastblødgørere, og PFAS’er, der bl.a. bruges til at imprægnere tøj. Kemiske stoffer med hormonforstyrrende virkninger er mistænkt for at være årsag eller bidrage væsentligt til, at sædkvaliteten hos danske mænd er faldet med ca. 50 % siden 1950’erne. De skadelige stoffer mistænkes også for at være årsag til skader på nyfødtes kønsorganer.
Nyere forskning har vist, at det kan være både sygdomsforebyggende og helbredende at opholde sig i grønne omgivelser. Fx øges modstandsdygtigheden over for sygdomme, søvnkvaliteten forbedres og stresspåvirkning mindskes. Den danske natur er i dag et af de mest søgte udflugtsmål og tiltrækker en større andel af befolkningen end biografer, biblioteker og kunstudstillinger. Antallet af besøg i de danske skove er steget markant de seneste to-tre årtier.
Det kan være særdeles dyrt ikke at gribe ind overfor miljøbetingede sundhedspåvirkninger. Kommissionen har beregnet, at Danmark alene på sundhedsområdet vil spare 5 mia. kr. som følge af at indføre EUs nye kemikalielovgivning – REACH.
Kapitel 5 – Et samfund i bæredygtig udvikling ?
I løbet af 1980’erne blev der i stigende grad sat fokus på sammenhængen mellem miljø og udvikling og på de modsætninger, der kan være mellem økonomisk vækst og miljøets tilstand. På FNs verdenstopmøde i Rio de Janeiro i 1992 blev der vedtaget en global dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede – den såkaldte Agenda 21. Samtidig blev FNs medlemslande opfordret til at udarbejde nationale strategier for bæredygtig udvikling.
Danmark har i de forløbne år udmøntet sin bæredygtighedsstrategi – som senest blev revideret i 2009 – i konkrete handlingsplaner for forskellige sektorer fx for landbrug, vandmiljø, biodiversitet, sundhed og transport.
I tilknytning til bæredygtighedsstrategien har Miljøministeriet opstillet et sæt af 87 indikatorer, der kan måle frem- og tilbageskridt i forhold til bæredygtig udvikling. Indikatorerne viser, at Danmark fortsat står over for nogle udfordringer, hvad angår natur-, vandmiljø-, landbrugs- og luftforureningsområdet, mens udviklingen på en række sociale, økonomiske og reguleringsmæssige områder er mere bæredygtig.
På flere områder har den økonomiske vækst ikke betydet tilsvarende stigning i Danmarks miljøbelastning. Således er danskernes vandforbrug, udledning af drivhusgasser og energiforbrug ikke steget i samme takt som bruttonationalproduktet (BNP) siden 1990, hvorimod affaldsproduktion og transport er steget med næsten samme hastighed som BNP.
Internationalt set er Danmark placeret som nr. 25 på en rangliste over 149 landes miljøindsats (EPI-indekset) og som nr. 14 på en rangliste over 151 landes indsats for bæredygtig udvikling (SSI-indekset). De to indeks giver samlet set et billede af, at Danmark generelt er et foregangsland på de økonomiske og sociale dimensioner af bæredygtighedsbegrebet, men ligger længere væk fra målet om en bæredygtig udvikling i forhold til den miljømæssige dimension.
Danmark tager et globalt ansvar ved at indgå internationale miljøaftaler. Danmark opfylder som ét af kun fem lande FNs internationale mål om at yde mindst 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI) i udviklingsbistand. Den danske udviklingsbistand faldt dog fra 1,03 % af BNI i 2001, som var det højeste niveau, til 0,82 % i 2008.
Den politiske indsats for at opnå en bæredygtig udvikling i Danmark omfatter brug af en række virkemidler og forskellige former for regulering, der sigter mod at begrænse forurening og miljøbelastning. Fx er brugen af grønne afgifter et centralt virkemiddel. Grønne afgifter på SO2-udledning fra energiproduktionen har været med til at sikre markante reduktioner, mens fosfor- og pesticidafgift i landbruget og benzin- og dieselafgift ikke har haft de forventede effekter.
Hele rapporten i PDF-format (5.0 MB).
