Odderskær, P., Bertelsen, J., P. 2007. Faglig rapport fra DMU nr. 648, 38 s.

 

Sammenfatning

 

I perioden maj 2004 til september 2007 blev der registreret agerhøns på et ca. 320 ha stort dyrkningsområde på Kalø Gods. Systematiske optællinger med hønsehunde blev foretaget to gange årligt i perioderne marts/april og september/oktober, og derudover blev der i de mellemliggende perioder foretaget tilfældige såvel som systematiske observationer fra fx bil eller traktor.

• Terrænet i forsøgsområdet er stærkt kuperet, og optællingerne med hunde blev foretaget således, at observatører og hundeførere under hele gennemsøgningen med hunde tilsammen kunne overskue alle områder på de enkelte marker. De enkelte optællinger blev foretaget på to til tre dage. Det blev tilstræbt at dække alle marker og markafsnit lige effektivt. Optællingsdata er inddelt, så det er blevet muligt at sammenholde antallet af udparrede fugle (parhøns), enlige og flokke (herunder flokstørrelse) i relation til optællingsmetode.
• Antallet af par om foråret, og flokke i efteråret var stigende i forsøgsområdet i perioden 2004-2006. Denne fremgang blev ikke afspejlet i antallet af flokke om vinteren, hvor antallet i de enkelte år forblev på samme niveau. Forårsbestanden af parhøns i forsøgsområdet var allerede fra starten af forsøgsperioden relativt stor sammenlignet med, hvad der er estimeret i nyere danske og engelske undersøgelser. Tætheden af parhøns i foråret (hhv. 2,8, 8,2, 8,8 og 6,9 par/km² i 2004-2007) er også høj sammenlignet med, hvad der tidligere er observeret i området. Bestanden blev i løbet af vinterperioderne reduceret med mellem 33 og 53%. Den største reduktion skete i vinteren 2005-2006, hvor et længerevarende isslag formodes at have været væsentligt medvirkende til den markante reduktion. Den årlige ynglesucces, udtrykt som antallet af unge i relation til antallet af voksne fugle om efteråret, varierede mellem 67 og 80%, lavest i 2007. Den dårligere ynglesucces i 2007 understreges yderligere ved, at den estimerede andel mislykkede yngleforsøg i 2007 var mere end dobbelt så stor (77%) som de foregående to år. Årsagen til det meget dårlige resultat i 2007 var sandsynligvis den rekordstore mængde nedbør, der faldt i juni og juli, som er kyllingernes opvækstperiode.
• Registreringerne af agerhøns i foråret viste, at de udparrede fugle på dette tidspunkt havde spredt sig i området, ikke kun langs hegn og skel men også ud i markerne, hvor de ofte blev truffet i forbindelse med eksisterende nyplantninger samt de plejebiotoper, der blev etableret i området fra 2004 til 2006. Efterårsflokkene blev ligeledes truffet i store dele af området, men den største koncentration af fugle i efterårs- og vinterperioden blev registreret i de centrale dele af forsøgsområdet, hvilket formodes at hænge sammen med, at der gennem hele perioden var gode fourageringsbetingelser her efterår og vinter.
• Vurderet i forhold til det samlede materiale af observationer, var optællingerne med hunde mest effektive ved forårsoptællingerne, hvor der som minimum blev optalt 70% af det samlede estimerede individantal. Anderledes ser det ud om efteråret, hvor effektiviteten svinger mellem 24 og 70%. Hvis observationer baseret på optællinger med hunde sammenholdes med andre typer observationer under et, ser det også her ud til, at optællingerne om foråret er mest effektive med hunde, hvorimod effektiviteten af de to optællingstyper er mere ens om efteråret. Andelen af ungfugle og voksne fugle estimeret udelukkende på baggrund af ’hundedata’ afviger højest 27% fra, hvad der estimeres ud fra det samlede datamateriale.
• Det vurderes, at optælling af agerhøns med stående hønsehunde udført under betingelser som i nærværende undersøgelse er en god og i praksis anvendelig metode til bestandsestimeringer i lokalområder forår og efterår. Bestandsestimeringer foretaget ved denne metode styrkes – specielt om foråret – yderligere ved også at inddrage observationer foretaget i forbindelse med markarbejde m.m.

 

Hele rapporten  i pdf-format (1.682 kB)