Boutrup, S., Bijl, L., Jensen, P.N., Svandsen, L.M., Grant, R., Bøgestrand, J., Jørgensen, T.B., Ellermann, T., Ærtebjerg, G., Bruus, M., Søgaard, B., Thorling, L. & Dahlgren, K. 2007. Faglig rapport fra DMU nr. 646, 128 s.
Sammenfatning
Rapporten er bygget op som en indikatorbaseret rapport, hvor udvalgte indikatorer er opdateret med resultaterne fra 2005 og 2006. I fagdatacentrenes rapporter om vandløb, søer, marine områder og terrestriske naturtyper er en række emner detaljeret behandlet som årets fokuspunkter. Udvalgte fokuspunkter indgår i denne sammenfatning.
Den nationale overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA) erstattede 1. januar 2004 det tidligere overvågningsprogram NOVA-2003, som alene omfattede vandmiljøet. Med NOVANA har Danmark fået en samlet og systematisk overvågning af både akvatisk og terrestrisk natur og miljø.
Siden 1989 er udledningerne af kvælstof, fosfor og organisk stof faldet markant og dermed tilførslerne af næringssalte til vandmiljøet. Den atmosfæriske deposition af kvælstof til land- og vandområder har ligeledes været faldende siden 1989.
Faldet i tilførslerne af næringssalte har forbedret natur- og miljøforholdene i søer og marine områder. Forbedringerne i søerne varierer i stort omfang alt efter faldet i tilførslerne til den enkelte sø. Forbedringerne i marine områder ses først og fremmest i fjorde og kystnære områder. Miljøtilstanden i vandløb er ligeledes siden 1994 blev gradvis forbedret.
I grundvand er der målt et fald i nitratindholdet i det yngste grundvand som følge af den mindskede nitratudvaskning. I grundvandsovervågningen var hyppigheden af pesticidfund i 2005 og 2006 på samme niveau som i 2004. I vandforsyningsboringer har der de seneste år været en nedadgående tendens i hyppigheden af fund af pesticider, især fordi boringer med pesticider lukkes.
En række tungmetaller og miljøfremmede stoffer er i udbredt omfang fundet i marine områder, især i fjorde og kystnære områder, og i koncentrationer, som muligvis kan have en effekt på miljøet, heriblandt kviksølv, cadmium og kobber samt PCB og tributyltin (TBT). TBT-indholdet i muslinger og niveauet for hormonforstyrrelser i havsnegle som følge af TBT-påvirkning har dog ved flere stationer været faldende siden 2003, hvor TBT blev forbudt i bundmaling.
Vejrmæssigt var 2006 ekstrem med megen nedbør i anden halvdel af året og adskillige varmerekorder. Den samlede nedbørsmængde i 2006 var lidt højere end normalen, men væsentlig højere end i 2005. Forskellen mellem nedbørsmængderne i 2005 og 2006 afspejlede sig bl.a. i større kvælstofdeposition i 2006 end i 2005.
Spildevand
Udledningen af kvælstof i spildevand er siden 1989 faldet med ca. 80%. Årsagen er hovedsageligt, at kvælstof fjernes i renseanlæg. Også udledningerne af kvælstof i spildevand fra industrielle udledere er faldet markant.
Udledningen af fosfor er siden 1989 faldet med 93%. Faldet er en følge af, at fosfor fjernes i renseanlæg og ved industrielle udledere.
Udledningen af organisk stof målt som BI5 er faldet med ca. 85% siden 1989. Det skyldes hovedsageligt bedre biologisk rensning på renseanlæg, men også et markant fald i udledningerne fra industrien. Samtidig er udledningerne fra den spredte bebyggelse og fra dambrug faldet.
Vandmiljøplanernes generelle nationale reduktionsmål for kvælstof, fosfor og organisk stof i spildevand har været opfyldt siden midten af 1990’erne. Siden er udledningerne fra renseanlæg langsomt faldet yderligere.
Udledninger af spildevand fra byer, industri, dambrug og spredt bebyggelse udgør fortsat en væsentlig andel af den samlede forureningsbelastning af de danske vandområder.
Tilførsel af forurenende stoffer via atmosfæren
Den samlede kvælstofdeposition til danske vand- og landområder har varieret fra år til år med nedadgående tendens. Den vurderes at være faldet med henholdsvis ca. 26% og ca. 21% i perioden 1989-2006.
Med luftforureningsmodellen DEHM er kvælstofdepositionen til danske farvandsområder i 2006 beregnet til 9,4 kg N/ha og til danske landområder til 17 kg N/ha. Dette er 12-27% højere end i 2005, hvilket hovedsagelig skyldes den større nedbørsmængde i 2006 end i 2005.
Depositionen af fosfor i 2006 til de indre danske farvande og danske landområder estimeres til ca. 0,04 kg P/ha. Det vurderes, at der ikke er sket væsentlige ændringer i koncentrationer og depositioner af fosfor i perioden 1989-2006.
Depositioner og koncentrationer af ni tungmetaller adskilte sig i 2006 ikke væsentligt fra de seneste foregående år. I løbet af de seneste 17 år er der sket et fald i tungmetalniveauerne på mellem en faktor to og tre med de største fald for bly og cadmium.
Måling af våddeposition af miljøfremmede organiske stoffer ved Anholt og Sepstrup Sande viser, at depositionen ved de to stationer var på omtrent samme niveau. Våddepositionen af pesticider er generelt lav og har ikke akut virkning på planter.
Landovervågningsoplande
På landsplan er handelsgødningsforbruget reduceret med 53% i perioden fra 1990 til 2006, mens kvælstofoverskuddet i markbalancen er reduceret med ca. 48%. En del af reduktionen skyldes, at der er taget landbrugsjord ud af drift.
Modelberegninger for landovervågningsoplandene viser, at kvælstofudvaskningen fra landbrugsarealerne i gennemsnit er reduceret med 47% fra 1990 til 2006. Ligeledes er kvælstofkoncentrationerne i rodzonevandet faldet ca. 29-45%.
Resultaterne fra landovervågningen indgik sammen med andre data og modeller i slutevalueringen af Vandmiljøplan II i 2003, og vil også indgå i midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III i december 2008.
Fosfor
Overskuddet af fosfor på markerne var på landsplan ca. 4 kg fosfor pr. ha i 2006 ved beregning ud fra normtal mod ca. 15 kg pr. ha i 1990. I gennemsnit var der dog kun overskud på bedrifter med dyrehold, mens der var underskud på planteavlsbrug. I 2005/2006 var tilførslen af fosfor til vandløbene fra landbrugsarealerne i landovervågningsoplandene på 0,07-0,21 kg pr. ha pr. år. Det er altså kun en lille del af nettotilførslen, der tabes fra dyrkede arealer til overfladevand. Den øvrige del ophobes i overfladejorden eller nedvaskes til dybere jordlag.
Tab af fosfor til vandløb skyldes erosion fra marker og brinker, drænvandstab samt udledninger fra spredt bebyggelse. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at også udvaskning af fosfor med jordvand og grundvand kan bidrage til fosfortabet, da der på nogle lokaliteter og i nogle år her måles høje fosforkoncentrationer.
Pesticider
I den første pesticidhandlingsplan var det et delmål, at den solgte mængde aktivstof skulle halveres inden 2003 i forhold til perioden 1981-1985. Dette delmål er opfyldt. Et andet delmål om at mindske behandlingshyppigheden fra 2,04 i 2002 til 1,7 i 2009 er ikke nået. Behandlingshyppigheden på landsplan angiver det antal gange, det dyrkede areal kunne være behandlet, hvis den godkendte dosis for hvert middel var blevet anvendt. Den gennemsnitlige behandlingshyppighed var i 2006 på 2,28.
Grundvand
Grundvandsindvindingen har de seneste år ligget på et stabilt niveau på godt 600 mio. m3 pr. år efter en periode med et fald på omkring 37% over de seneste 15 år. Indvindingen fra vandværkerne udgjorde i 2005 65% af den samlede grundvandsindvinding, mens markvanding, gartneri og dambrug tegnede sig for 26%.
Grænseværdien for nitrat i drikkevand på 50 mg nitrat pr. liter er opfyldt for ca. 99% af det vand, der anvendes til vandforsyning. Der har i de seneste år været et fald i indholdet af nitrat i det øverste nydannede grundvand i sandområder. Faldet tilskrives den indsats, der er gjort efter vedtagelse af Vandmiljøplan I i 1987 for at mindske udvaskningen af nitrat fra dyrkede arealer. Vandet i de øvrige grundvandsforekomster er generelt dannet før 1987 og er derfor ikke påvirket af Vandmiljøplanen.
Indholdet af fosfor i grundvand er i knap 20% af vandforsyningsboringerne over grænseværdien for drikkevand. Dette er dog af underordnet betydning, idet fosfor fjernes på vandværkerne. De målte indhold af fosfor i grundvandet afspejler i al væsentlighed de naturbetingede indhold i grundvandet. I en lille del af det allerøverste grundvand er der dog forhøjede indhold af fosfor.
I grundvandsovervågningen var hyppigheden af pesticidfund i 2005 og 2006 på samme niveau som i 2004. Hyppigheden af pesticidfund i boringer til vandforsyning fortsatte i 2005 og 2006 den nedadgående udvikling fra de seneste år. En væsentlig årsag til de færre fund er, at vandforsyningsboringer med pesticider lukkes.
Vandløb Næringssalte
Indholdet og transporten af kvælstof er generelt faldende i de vandløb, der afvander dyrkede oplande og/eller modtager betydelige udledninger af spildevand. Faldet skyldes, at udvaskningen af nitrat fra dyrkede arealer er mindsket, og at kvælstof nu fjernes på alle større renseanlæg (over 5.000 PE).
Indholdet og transporten af fosfor er faldet markant i spildevandsbelastede vandløb gennem første halvdel af 1990’erne. Det er nu kun lidt højere end i vandløb i landbrugsoplande. Faldet skyldes udbygningen af renseanlæg med fosforfjernelse, herunder også små anlæg for at beskytte lokale recipienter. Faldet først i 1990erne er en fortsættelse af det fald, som startede, da man begyndte at fjerne fosfor på renseanlæg omkring 1980.
Pesticider og metaller
Indholdet af tungmetaller og pesticider er målt i fem store vandløb. Metallerne blev fundet i forskellige koncentrationsniveauer uden nogen systematiske forskelle.
Overvågningen af pesticider omfatter 16 ukrudtsmidler og otte af deres nedbrydningsprodukter. I hovedparten af de analyserede prøver er der fundet ét eller flere pesticider. To af de hyppigst fundne pesticider er glyphosat og MCPA, som er blandt de mest anvendte pesticider i land-overvågningsoplandene og de mest solgte pesticider på landsplan. AMPA, som er nedbrydningsprodukt af glyphosat, blev ligeledes fundet hyppigt. Tre ukrudtsmidler, som ikke længere må bruges, blev fundet i en stor del af prøverne: trichloreddikesyre, DNOC og atrazin. BAM, som er nedbrydningsprodukt af dichlobenil, der blev forbudt i 1997, blev fundet i ca. 70% af prøverne. Der er ikke fastsat kvalitetskriterier for nogen af stofferne.
Opfyldelse af målsætning
Miljøtilstanden i vandløb er vurderet ud fra forekomsten af smådyr. Overvågningsresultaterne viser, at der siden 1994 er sket en gradvis forbedring i den økologiske tilstand i de danske vandløb. Det skyldes især bedre spildevandsrensning og mere miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse. På landsplan opfyldte 59% af de undersøgte vandløb deres målsætning i 2006. På Bornholm opfyldte 5 ud af 6 undersøgte vandløb målsætningen mod 67% på Fyn, 64% i Jylland og kun 33% på øerne øst for Storebælt. Målopfyldelsen er bedst (86%) for de højest målsatte vandløb.
Søer
Resultaterne fra de intensivt overvågede søer i 2006 viser, at miljøtilstanden siden 1989 er forbedret som følge af faldende tilførsler af fosfor. Faldet i tilførslen er meget forskellig fra sø til sø afhængig af, hvor meget udledningen med spildevand i søoplandet er mindsket. Indholdet af fosfor i søerne er i gennemsnit omtrent halveret siden 1989.
Tilførsel og indhold af kvælstof i søerne er faldet som følge af mindsket udvaskning af nitrat fra dyrkede arealer.
I ca. halvdelen af de intensivt overvågede søer er indholdet af næringssalte i søvandet faldet. Algemængden er ligeledes reduceret i ca. halvdelen af søerne.
Indholdet af næringssalte og alger i det store antal ekstensivt overvågede søer er højere end i de intensivt overvågede. Det betyder, at miljøtilstanden i de danske søer som helhed generelt er dårligere end i de intensivt overvågede søer. De ekstensivt undersøgte søer er mindre og mere lavvandede og derfor mere påvirkede.
Marine områder
Næringssalte og eutrofiering
Der er sket en markant reduktion i tilførslerne af kvælstof og fosfor til de indre danske farvande. Det har vist sig som et fald i koncentrationerne, størst i fjorde og kystområder. Det lavere indhold af næringssalte i de marine områder har ført til, at mængden af alger er faldet og sigtdybden steget siden 1980’erne, idet algernes vækst nu i højere grad end tidligere kan være begrænset af mangel på kvælstof og/eller fosfor.
I betragtning af det stille og varme vejr i 2005 og 2006, var iltforholdene i de åbne farvande relativt gode. Der var dog i nogle lavvandede fjorde i 2006 omfattende iltsvind og bunddyrsdød.
Ålegræssets hovedudbredelse er rykket ud på dybere vand langs åbne kyster og i yderfjordene, men den totale dybdeudbredelse er ikke tiltaget. I samme områder er dækningsgraden af eutrofieringsbetingede alger faldet. I inderfjordene er ålegræssets dybdeudbredelse og dækningsgrad aftaget, og forekomsten af eutrofieringsbetingede alger er generelt uændret. Forekomsten af bunddyr i de åbne indre farvande viser en lille stigning i antal arter i forhold til 2004, hvor niveauet var meget lavt, men antallet af arter er stadig halveret i forhold til 1994, og antallet af individer (tætheden) er faldet med 25-50% i samme periode.
Miljøfremmede stoffer
Tributyltin (TBT), som blev forbudt i bundmaling i 2003, er ved flere stationer fundet i koncentrationer, som har været faldende siden 2003. Tilsvarende har der i havsnegle ved flere stationer været faldende niveauer af hormonforstyrrelser, der skyldes påvirkning af TBT. PCB og tjærestoffet anthracen blev i flere områder fundet i koncentrationer, som muligvis kan have en effekt på miljøet.
Blødgørere indgik i undersøgelserne af muslinger i 2005. Blødgøreren DEHP blev fundet i alle prøver og var den af blødgørerne, der blev fundet i de højeste koncentrationer.
Der er fundet tegn på, at ålekvabber i visse kystnære områder er påvirkede af miljøfremmede stoffer, idet der er fundet udbredt forekomst af misdannelser hos yngel af ålekvabber.
Terrestriske naturtyper
Overvågningen af den terrestriske natur har især fokus på internationale forpligtelser med hovedvægten på EU's Habitatdirektiv, hvis primære sigte er at sikre biologisk mangfoldighed gennem bevarelse af naturtyper og arter. Der er udpeget en række habitatområder, der sammen med de udpegede fuglebeskyttelsesområder indgår i et europæisk net af bevaringsværdige områder, kaldet Natura 2000-områder. Disse rummer naturtyper og arter, hvis bevarelse vurderes at være af stor betydning for det europæiske fællesskab.
I overvågningen af de terrestriske naturtyper i 2006 indgik indikatorer for jordens surhedsgrad, kvælstofbelastningen, tilgroning med vedplanter og invasive arter.
Resultaterne af overvågningen i 2006 viser massiv forekomst af blåtop på bekostning af klokkelyng og andre dværgbuske, hvilket betyder, at den våde hede er under kraftig forandring. På den tørre hede fortrænger bølget bunke mange steder de karakteristiske dværgbuske. Disse forandringer på hederne skyldes formentlig eutrofiering. Denne konklusion understøttes af data for kvælstofindholdet i plantematerialet. Indholdet af kvælstof i tørvemos på højmose og hængesæk indikerer også en eutrofieringspåvirkning hér, og indholdet af nitrat i vand tyder på nogen nedbrydning af tørven. Tilsvarende er der tydelige indikationer af eutrofiering på klitterne og de kalkrige moser.
Det vurderes, at strandengene og grå/grøn klitikke er truet af tilgroning med vedplanter, hvorimod tilgroning kan være et problem på klitlavninger og enebærklit. Hederne (især våd hede), tidvis våde enge og overdrevene er mange steder præget af tilgroning med vedplanter, som sammen med forekomst af invasive arter sætter den karakteristiske artssammensætning under pres. For alle tre typer af kalkrige moser tyder data på, at invasive arter er et problem på cirka halvdelen af stationerne, og tilgroning på nogle stationer.
Der forekommer invasive arter på knap halvdelen af stationerne på strandengene, hvilket påvirker strandengenes artssammensætning. Invasive arter forekommer på alle klittyper på hovedparten af stationerne, nogle arter i store bestande. Forekomsten af invasive arter på højmoserne og tilgroning med vedplanter på alle typer sure moser bevirker, at den karakteristiske artssammensætning er under pres.
Artsovervågning
Overvågning af arter i NOVANA i 2006 har omfattet i alt syv arter af karplanter, mosser, insekter og pattedyr fra habitatdirektivs bilag II og IV, nemlig Gul stenbræk, Fruesko, Mygblomst, Enkelt månerude, Blank seglmos, Hedepletvinge og Birkemus samt yderligere en række af arter af ansvarskrævende karplanter, vindelsnegle, padder og flagermus.
Overvågningen af ynglefugle på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I har i 2006 omfattet Hvidbrystet præstekrave, Sandterne, Sortterne, Markpiber, Splitterne, Dværgterne, Fjordterne og Havterne.
For de fleste arter vil overvågningen i 2006 sammen med overvågningen i 2004-2005 udgøre en basislinie, som resultaterne af overvågningen i de kommende år kan sammenlignes med ved vurdering af udviklingstendenser i bestandsstørrelser og udbredelse.
I overvågningen af planter i 2006 blev Enkelt månerude registreret på en ud af to lokaliteter. Det samlede antal registrerede individer af Mygblomst var i 2006 det højeste i den periode, overvågningen har været udført.
Det samlede antal på 4.385 blomstrende skud af Gul stenbræk var i 2006 40% lavere i forhold til 2005 og 9% lavere end i 2004. Det er imidlertid tvivlsomt, om der er tale om regulær frem- eller tilbagegang for arten i de tilbageværende bestande, da de enkelte individer formodentlig kan overleve i mange år som vegetativ og sprede sig vegetativt.
For orkideen Fruesko er det samlede antal skud det største, der er optalt i Danmark i den tid, frueskobestandene har været overvåget. Mens Buderupholm-bestanden fortsat synes uden rekruttering af nye individer, er udbredelsen af bestanden ved Skindbjerg vokset betydeligt i de snart 40 år, bestanden har været kendt.
Såvel udbredelse som forekomst af Blank seglmos er gået tilbage. Årsagen er først og fremmest afvanding og dræning af artens voksesteder og tilgroning med højtvoksende urter og vedplanter, i takt med, at først og fremmest afgræsning er indstillet. Den øgede tilførsel af næringsstoffer med vand og gennem luften er med til at forstærke tilgroningen.
Sommerfuglen Hedepletvinge synes med de nye fund i 2006 generelt at være i en positiv udvikling. De nye forekomster rummer sandsynligvis både fund af hidtil oversete forekomster og reelt nyindvandrede bestande.
Der blev ikke under overvågningen i 2006 registreret Hvidbrystet præstekrave uden for Ribe og Sønderjyllands amter, og dens bevaringsstatus er usikker. Sandterne har ikke ynglet i Danmark i 2006, og antallet af arten ligger derfor under det foreslåede faglige kriterium for bestandsstørrelse for gunstig bevaringsstatus.
Bevaringsstatus for Markpiber, en række vand- og vadefuglearter samt svømmeænder opgøres bl.a. på baggrund af resultater af tællinger over 12-årige perioder. Antallet af Markpiber har i perioden 2004-2006 ligget under det foreslåede faglige kriterium, mens antallet af Sædgås i Nordvestjylland i 2006 lå over det foreslåede faglige kriterium for gunstig bevaringsstatus på 2.000 fugle i modsætning til 2004 og 2005. I 2006 var antallet af såvel Lille kobbersneppe som Islandsk ryle og svømmeænderne Pibeand, Krikand, Spidsand og Skeand alle over de foreslåede faglige kriterier for gunstig bevaringsstatus for arterne.
Hele rapporten i pdf-format (2.724 kB)
