Ærtebjerg, G. (red.), 2007. Faglig rapport fra DMU nr. 639, 95 s.

 

Sammenfatning

 

Vandmiljøplanerne har i år med en gennemsnitlig nedbør reduceret udledningen af kvælstof og fosfor til vores farvande betydeligt siden 1989. Dette har medført lavere koncentrationer af næringsstoffer og planktonalger i farvandene og sandsynligvis mindre iltsvind i 2006, trods stille og varmt vejr.

 

Trods dette er miljø- og naturtilstanden i de danske farvande endnu ikke blevet markant bedre. Dette skyldes dels stor variation mellem årene i udledningen af næringsstoffer, især kvælstof, pga. varierende nedbør og afstrømning, dels stor træghed i havmiljøet pga. forudgående store ændringer i økosystemet, især hvad angår bunddyr og bundvegetation. Selvom der ses en positiv udvikling i de frie vandmasser med lavere koncentrationer af næringsstoffer og planktonalger og klarere vand, begrænser iltsvind stadig genetablering af bunddyr og muligvis også af ålegræs. Dette kan være forstærket af den højere vandtemperatur i de senere år.

 

Påvirkninger fra miljøfarlige stoffer kan også være medvirkende til den manglende genetablering af havmiljøet – f.eks. ålegræs. I visse farvandsområder ud­gør tributyltin (TBT) og andre miljøfarlige stoffer en risiko for miljøet, som der ligesom for næringsstofferne må sættes ind overfor, hvis der skal opnås varige forbedringer i miljø- og naturforholdene i vores farvande. Udfasningen af TBT i bundmalinger synes nu at have medført faldende TBT niveauer og effekter i miljøet.

 

Den landsdækkende status for havmiljøet i 2005-2006 kan sammenfattes i nedenstående hovedpunkter.

 

Næringsstoftilførsler

 

Ferskvandsafstrømning, kvælstof- og fosforudledning i 2006 er baseret på foreløbige beregninger af udledning til de indre farvande: Kattegat, Øresund og Bælthavet med tilstødende fjorde.

 

·      Ferskvandsafstrømningen til de indre farvande var i 2005 og 2006 tæt på normalt med hhv. 5% lavere og 5% højere afstrømning end gennemsnittet 1961-90.

 

·      Kvælstofudledningerne til de indre farvande var i 2005 og 2006 hhv. 34% og ca. 16% mindre end gennemsnittet 1989-2004.

 

·      Fosfortilførslen var i 2005 og 2006 hhv. 33% og ca. 39% mindre end gennemsnittet 1989-2004.

 

·      Udviklingen i den samlede næringsstoftilførsel i tons uden hensyntagen til vandafstrømningen viste for kvælstof en faldende tendens i perioden 1989 til 2006. Fosforudledningen udviste et klart fald frem til midten af 1990’erne.

 

·      Tager man højde for variationer i vandafstrømningen, var kvælstofudledningerne til fjorde og kystvande fra 1989 til 2004 reduceret med ca. 43%, og fosforudledningerne med ca. 77%. (Endnu ikke opgjort for 2005 og 2006).

 

·      Depositionen af kvælstof fra atmosfæren til de danske farvande vurderes at være reduceret ca. 22% siden 1989.

 

Koncentration af næringsstoffer

 

·      Næringsstofkoncentrationerne i 2005 og 2006 var på niveau med de seneste år.

 

·      Kvælstof- og fosforkoncentrationerne udviser klare fald siden 1989, dog med en tendens til stagnation for fosfor efter 1997 og for kvælstof siden 2002.

 

·      Disse resultater tilskrives i stor udstrækning Vandmiljøplan I for fosfor og Vandmiljøplan I og II for kvælstof. Der er altså en tydelig positiv effekt af den danske indsats. Tilsvarende initiativer i vore nabolande kan have medvirket til de lavere koncentrationer i de åbne farvande.

 

·      Uorganisk fosfor- og siliciumkoncentrationer i bundvandet i de indre danske farvande er steget i de senere år, hvilket skyldes opstigning af næringsrigt bundvand i Østersøen.

 

Effekter af næringsstoffer

 

·      Generelt var forholdene i de frie vandmasser dårligere i 2005 og 2006 end i de foregående år med højere primærproduktion og klorofylkoncen­trationer og lavere sigtdybde.

 

·      Korrigeret for klimavariationer (ferskvandsafstrøm­­ning) er vandet i fjorde og kystvande blevet klarere fra 1989 til 2005, og planktonalgernes kloro­fylkoncentration faldt.

 

·      I de åbne indre farvande er den klimakorrigerede sigtdybde også steget siden slutningen af 1980’erne, men faldet i planktonalgernes klorofylkoncentration er ikke signifikant.

 

·      Kiselalgebiomassen har ikke ændret sig markant siden slutningen af 1980’erne, hverken i fjorde, kystvande eller åbne farvande. Dog ses en stigning i østjyske fjorde.

 

·      Biomassen af dinoflagellater er faldet og forholdet mellem kiselalger og dinoflagellater er steget i de åbne, indre farvande, men ikke i fjorde og kystvande.

 

·      Mængden af ilt i bundvandet i månederne juli-november er faldet signifikant i Limfjorden, østjyske fjorde, fynske fjorde og Det sydfynske Øhav siden slutningen af 1970’erne/begyndelsen af 1980’erne, samt i alle åbne indre farvande og Arkonahavet siden slutningen af 1960’erne.

 

·      Iltforholdene i 2005 og 2006 var i de åbne indre farvande relativt gode, især de lave vindstyrker i begge år og høje temperaturer i 2006 taget i betragtning. Dog gik det hårdt ud over en række lavvandede fjorde i 2006, hvor store mængder muslinger og andre bunddyr døde af iltsvind, bl.a. 20-30.000 tons blåmuslinger i Isefjorden.

 

·      I de åbne farvande var bundfaunaens diversitet og tæthed i 2005 og 2006 højere end i 2004, og den negative udvikling dermed stoppet, men diversiteten var stadig halveret i forhold til 1994, og tætheden af dyr faldet med 25-50%.

 

·      En beregning af miljøkvalitetsindeks for bundfauna (DKI) i de åbne farvande viser ved sammenligning af perioderne 1994-1999 og 2000-2006, at miljøkvaliteten er faldet signifikant.

 

·      Langs de åbne kyster og i yderfjordene er åle­græssets hovedudbredelse rykket ud på dybere vand, mens den maksimale dybdegrænse er uændret, og ålegræssets dækningsgrad er generelt faldet. Dækningsgraden af eutrofieringsbetingede alger er faldet på flere vanddybder.

 

·      I inderfjordene er der overvejende negative tendenser. Ålegræssets maksimale dybdegrænse er rykket ind på lavere vand, og dækningsgraden på lavt vand er faldet, mens ålegræssets hovedudbredelse er uændret. Dækningsgraden af eutrofieringsbetingede alger er også uændret.

 

·      Vegetationsforholdene på de dybvandede stenrev i Kattegat i 2005 og 2006 var omtrent som gen­nemsnittet for perioden 1994-2001.

 

·      Masseforekomst af søpindsvin udgør en alvorlig presfaktor for tangskoven på en række rev i Sam­sø Bælt.

 

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

 

·      Der er moderat forurenet i mange områder med tungmetallerne kviksølv, cadmium og kobber. For cadmium specielt i Øresund og for kviksølv i Vadehavet og Øresund, hvor enkelte prøver endog findes på niveauer, der indikerer markant forurening.

 

·      I 46-70% af blåmuslingeprøverne fandtes kviksølv og cadmium på niveau med den forventede baggrundskoncentration i Nordsøen.

 

·      Grænseværdierne for human konsum var ikke overskredet for kviksølv i skrubbe filet eller metaller i muslinger indenfor NOVANA prøverne. Undersøgelser udført af Fødevarestyrelsen fandt kun overskridelser for kviksølv i Sildehaj.

 

·      For de ”almindelige” NOVA/NOVANA miljøfarlige stoffer er det fortsat TBT fulgt af PCB og en enkelt PAH (anthracen) som giver anledning til overskridelser af EAC grænser. For TBT ses faldende koncentrationer i mange områder, men stadig kun 5% under EAC^høj, så TBT har stadig risiko for at give effekter. I en stor andel af prøverne ligger ?PCB₇ stadig over EAC_lav, så risiko for effekter i økosystemet kan ikke udelukkes.

 

·      Dioxiner og phthalater er påvist i alle områder. 69% af prøverne er ubetydelig forurenet med dioxiner, 23% moderat forurenet (Vadehavet, fynske fjorde) og 8% er markant til stærkt forurenet (Karrebæk fjord/Smålandsfarvandet).

 

·      PFAS stofferne i fisk var på et niveau, som gør dem til kandidater til inddragelse i NOVANA, enten som supplerende stoffer eller i det årlige program.

 

·      Muskstoffer i muslinger var på et niveau, hvor de ligger under kvantifikationsgrænsen i Danmark.

 

·      Siloxaner er påvist i levere fra skrubber og ålekvabber, men der er ingen vurderingskriterier, og stofferne indgår pt. ikke i vandrammedirektivet eller OSPAR’s stoflister.

 

·      Hormonforstyrrelser i form af imposex og intersex i havsnegle forårsaget af TBT, er stadigvæk meget udbredte i både de kystnære og åbne danske farvande. Der er fundet aftagende imposex niveauer som tegn på, at udfasningen af TBT har en effekt i havmiljøet. En samlet vurdering viser dog, at TBT især i de kystnære områder og åbne indre farvande stadigvæk udgør en væsentlig trussel for havmiljøet.

 

·      Undersøgelser af den lysosomale membranstabilitet som mål for blåmuslingers sundhedstilstand viser, at muslinger i de fleste kystnære områder har det godt. I enkelte områder, og kun i visse år, er der fundet effekter, der især synes at skyldes forhøjede niveauer af organiske miljøgifte som PAH og PCB.

 

·      Undersøgelserne af ålekvabbe har vist betydelige forskelle mellem områder, men også fra år til år. De højeste forekomster af unger med abnorm udvikling og aktivitet af afgiftningsenzymer hos voksne fisk forekommer generelt i kystnære områder, hvor der er øget menneskelig påvirkning. Dette tyder på, at effekterne skyldes miljøfarlige stoffer, hvor der også kan være variationer fra år til år.

 

Hele rapporten  i pdf-format (6.191 kB)

 

Bilag  til rapporten (320)