Damgaard, C., Strandberg, B., Nielsen, K., N., Bak, J., Skov, F. 2007. Faglig rapport fra DMU nr. 637, 48 s.

 

Sammenfatning

 

Med implementeringen af habitatdirektivet, som jo først og fremmest er et forvaltningsdirektiv, vil naturplejen få topprioritet. Projektet skal anvise egnede forvaltningsmetoder til kommunernes frem­tidige forvaltning af habitatnaturtyper i habitatområderne jvf. Natura 2000 planerne i Lov om Miljømål. På baggrund af national og international litteratur og opsamling af erfaringer i natur­for­valtningen gives konkrete forslag til plejeforanstaltninger til imødegåelse af N-belastningen af særligt truede naturtyper. For nogle naturtyper, fx naturskov og højmose, findes der ingen kendte plejeforanstaltninger til imødegåelse af N-belastning, og da datagrundlaget for de forskellige naturtyper er ujævnt fordelt, er hovedvægten i denne rapport lagt på de lysåbne naturtyper, blandt andet hede og klit, fordi langt de fleste publicerede erfaringer fra den lysåbne natur er høstet i disse økosystemer. Endvidere rummer disse naturtyper ligeledes den største bredde af tiltag om­fattende hele spektret fra direkte restaurerende til justerende tiltag. 

 

Rapporten trækker således på information fra forskelligartede kilder – nogle af dem publicerede og andre består af den akkumulerede viden hos naturforvaltere. Som indledning på projektet blev der afholdt en workshop om plejemetoder (Workshop om Forvaltningsmetoder i N-belastede habitatnaturtyper) på Gjern Søhøjland 19.-20. april 2006. På workshoppen blev status for viden og erfaringer opsummeret i nedennævnte 10 præsentationer, der vil blive tilgængelige via By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside.

• Rita Buttenschøn: Fjernelse af kvælstof ved græsning (ref. Buttenschøn 2006)
• Anna Dall: Effekter af græsning på klitheder (ref. Dall 2006)
• Rasmus Ejrnæs: Naturpleje af N-belastet urtevegetation (ref. Ejrnæs 2006)
• Poul Gregersen: Hedepleje med tørveskrælning, slåning samt utraditionel anvendelse af lyng som brændselspiller (ref. Gregersen 2006)
• Hanne Stadsgård Jensen: Restoration of Dune habitats along the Danish West Coast (ref. Jensen 2006)
• Ib Johnsen: Sne-kruslav alias Flavocetreria nivalis i klemme! (ref. Johnsen 2006)
• Henrik Jørgensen: Høslæt – fortid og fremtid (ref. Jørgensen 2006)
• Mette Risager: Forvaltning af højmoser (ref. Risager 2006)
• Peter Vestergård: Tab af kvælstof ved afbrænding af hede og klithede – erfaringer fra Hansted Reservatet og Lüneburger Heide (ref. Vestergård 2006)

 

Præsentationerne danner grundlag for beskrivelsen af de forskellige plejemuligheder, der typisk anvendes i naturplejen (kap. 4).

 

Formålet med denne rapport er således tosidigt:

 

At opsamle nogle af de erfaringer vedrørende naturpleje og kvælstoffjernelse, som fandtes i de gamle amter og dermed supplere plejehåndbogen (Miljøministeriet, 1993) med den nyeste viden og litteratur. Denne erfaringsopsamling findes primært i kapitel 4, men se også afsnit 1.2 og 6.3. I kapitel 5 findes en beskrivelse af de plejeforsøg som p.t. foretages på Lodbjerg hede.

 

På baggrund af bl.a. denne erfaringsopsamling at beskrive antagelser og forudsætninger i modeller, som kan anvendes til at forudsige effekten af forskellige plejetiltag på kvælstof­puljen i naturlige habitater samt at forudsige sandsynligheden for efterfølgende ændringer af habitatets vegetation. Forudsætningerne for modellerne er beskrevet i afsnit 1.3 og 1.4. Modellerne er beskrevet i kapitel 2 samt i de to appendiks, og eksemplificeret i afsnit 6.1 og 6.2.

 

I rapporten foreslås det at man i) måler den aktuelle N-pulje i det konkrete forvaltningsområde og ii) anvender matematiske modeller til at forstå og forudsige samspillet mellem plejetiltag, vegetation, og kvælstofpuljer. Den grundliggende ide er at modellere den fremtidige N-pulje baseret på den aktuelle N-pulje, N-input ved deposition, samt N-fjernelse ved forskellige plejetiltag. Prognosen for den fremtidige N-pulje ved forskellige plejetiltag vil derefter danne grundlag for at forudsige effekten af plejetiltaget på den fremtidige vegetation på forvaltningsområdet. Der vil blive lagt vægt på at kvantificere den relativt store usikkerhed som er knyttet til vores viden om de relevante økologiske processer.     

 

Generelt er der betydelig usikkerhed omkring effekten af pleje på fjernelse af kvælstof, og det var ikke muligt at lave en egentlig fitning af empiriske data da disse typisk er for spredte og uhomogene. I stedet er der på baggrund af publicerede studier sammenholdt med de omfattende litteraturstudier, som ligger til grund for en sammenfattende UNCE rapport (2004) og VVM manualen (Bak 2003) lavet en ekspertvurdering af den anslåede fordeling af kvælstoffjernelse ved de forskellige plejemetoder.

 

Ekspertvurdering af kvælstoffjernelse ved forskellige plejemetoder (se tabel 4.2 for yderligere forklaring).

 

 

	Enhed	Gennemsnit	Fordeling
Denitrifikation	kg/ha/år	våd hede: 1,5 tør hede: 0,15	våd hede: uniform (min = 1; max = 3) tør hede: uniform (min = 0; max = 0,3)
Udvaskning	kg/ha/år	1,2	95% uniform (min = 0; max = 1) + 5% uniform (min = 1; max = 30)
Slåning	kg/ha	116,7	trekant: (min = 50;    modus = 100; max = 200)
Afbrænding	kg/ha	116,7	trekant: (min = 50;    modus = 100; max = 200)
Tørveskrælning	kg/ha	1166,7	trekant: (min = 500;    modus = 1000; max = 2000)
Græsning	kg/ha	10	uniform: (min = 5; max = 15)

 

Hele rapporten i pdf-format (704 kB)