Illerup, J.B., Lyck, E., Nielsen, O.-K., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S., Nielsen, M., Winther, M., Fauser, P., Thomsen, M., Sørensen, P.B., & Vesterdal, L. 2007. Faglig rapport fra DMU nr. 632, 642 s.
Sammenfatning
Årlig rapport
Denne rapport er Danmarks årlige rapport om drivhusgasopgørelser sendt til FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC) den 15. april 2007. Rapporten indeholder oplysninger om Danmarks opgørelser fra 1990 til 2005. Rapporten er struktureret som angivet i IPCC’s retningslinier for rapportering og evalueringer af drivhusgasopgørelser. For at sikre at opgørelserne er gennemskuelige indeholder rapporten detaljerede oplysninger om opgørelsesmetoder og baggrundsdata for alle årene fra basisåret og frem til det seneste rapporterede år.
Den årlige emissionsopgørelse for Danmark for årene 1990 til 2005 er rapporteret i det format (CRF) som Klimakonventionen foreskriver. CRF-tabellerne indeholder oplysninger om emissioner, aktivitetsdata og emissionsfaktorer for hvert år, emissionsudvikling for de enkelte drivhusgasser samt den totale drivhusgasemission i CO2-ækvivalenter.
Følgende emner er beskrevet i rapporten: Udviklingen i drivhusgasemissionerne, de forskellige emissionskategorier i CRF-fomatet, usikkerheder, rekalkulationer, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og – kontrol.
Rapporten er tilgængelig på DMU’s hjemmeside (se link i bunden af denne side) og CRF tabellerne er tilgængelig på Eionets web site.
Ansvarligt institut
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) under Aarhus Universitet, er ansvarlig for udarbejdelse af de danske drivhusgasemissioner og den årlige rapportering til UNFCCC og kontaktpunktet for Danmarks nationale system til drivhusgasopgørelser under Kyoto-protokollen. DMU deltager desuden i arbejdet i UNFCCC regi, hvor retningsliner for rapportering diskuteres og vedtages og i EU’s moniteringsmekanisme for opgørelse af drivhusgasser, hvor retningslinier for rapportering til EU reguleres. Arbejdet med de årlige opgørelser udføres i samarbejde med andre danske ministerier, forskningsinstitutioner, organisationer og private virksomheder.
Drivhusgasser
Til Klimakonventionen rapporteres følgende drivhusgasser:
· Kuldioxid CO2
· Metan CH4
· Lattergas N2O
· Hydrofluorcarboner HFC’er
· Perfluorcarboner PFC’er
· Svovlhexafluorid SF6
Det globale opvarmningspotentiale, på engelsk Global Warming Potential (GWP), udtrykker klimapåvirkningen over en nærmere angivet tid af en vægtenhed af en given drivhusgas relativt til samme vægtenhed af CO2. Drivhusgasser har forskellige karakteristiske levetider i atmosfæren, således for metan ca. 12 år og for lattergas ca. 120 år. Derfor spiller tidshorisonten en afgørende rolle for størrelsen af GWP. Typisk vælger man 100 år. Herefter kan man omregne effekten af de forskellige drivhusgasser til en ækvivalent mængde kuldioxid, dvs. til den mængde kuldioxid der vil give samme klimapåvirkning. Til rapporteringen til klimakonventionen er vedtaget at anvende GWP-værdier for en 100-årig tidshorisont, som ifølge IPCC’s anden vurderingsrapport er:
· Kuldioxid, CO2: 1
· Metan, CH4: 21
· Lattergas, N2O: 310
Regnet efter vægt og over en 100-årig periode er metan således ca. 21 og lattergas ca. 310 gange så effektive drivhusgasser som kuldioxid. Nogle af de øvrige drivhusgasser (HFC, PFC, SF6) har væsentlig højere GWP-værdier, som fx SF6, der har en beregnet værdi på 23.900. I denne rapport er anvendt de GWP-værdier som UNFCCC har anbefalet.
Drivhusgasemissioner
De danske emissionsopgørelser følger metoderne beskrevet i IPCC’s retningslinier og er aggregerede i syv overordnede kategorier. Drivhusgasserne omfatter CO2, CH4, N2O, HFC’er, PFC’er og SF6. Figur S.1 viser de estimerede totale drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter for perioden 1990 til 2005. Emissionerne er ikke korrigerede for handel med elektricitet med andre lande og temperatursvingninger fra år til år. CO2 er den vigtigste drivhusgas efterfulgt af N2O og CH4, mens HFC’er, PFC’er og SF6 kun udgør ca. 1 % af de totale emissioner. Stationære forbrændingsanlæg, transport og landbrug er de største kilder. Netto-CO2-optaget af skov og jorde (Land Use Land Use Change and Forestry) var ca. 2 % af de totale emissioner i CO2-ækvivalenter i 2005. De nationale totale drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter er faldet med 7 % fra 1990 til 2005 hvis netto-bidraget fra skovenes og jordenes udledninger og optag af CO2 ikke indregnes og med 10 % hvis de indregnes.
Figur S.1 Danske drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter for hovedsektorer for 2005 og tidsserier for 1990-2005.
Energi
Udledningen af CO2 stammer altovervejende fra forbrænding af kul, olie og naturgas på kraftværker samt i beboelsesejendomme og industri. Kraft- og fjernvarmeværker bidrager med 44 % af emissionerne og omkring 26 % stammer fra transportsektoren. CO2-emissionen faldt med omkring 7 % fra 2004 til 2005. De relative store udsving i emissionerne fra år til år skyldes handel med elektricitet med andre lande, herunder særligt de nordiske. De høje emissioner i 1991, 1994, 1996 og 2003 er et resultat af stor eksport af elektricitet, mens de lave emissioner i 1990 og 2005 skyldes import af elektricitet. Udledningen af metan fra energiproduktion har været stigende på grund af øget anvendelse af gasmotorer, som har et stort metan-udslip i forhold til andre forbrændingsteknologier. Transportsektorens CO2-emissioner er steget med ca. 26 % siden 1990 hovedsagelig på grund af voksende vejtrafik.
Landbrug
Landbrugssektoren bidrager med 16 % af de totale drivhusgasser i CO2-ækvivalenter og er den vigtigste kilde hvad angår emissioner af N2O og CH4. I 2005 var bidragene til de totale emissioner af N2O og CH4 henholdsvis 89 % og 65 %. Fra 1990 ses et fald på 31 % i N2O-emissionen fra landbrug. Det skyldes mindre brug af handelsgødning og bedre udnyttelse af husdyrgødningen, hvilket resulterer i mindre emissioner pr. producerede dyreenhed. Emissionerne fra husdyrenes fordøjelsessystem er faldet fra 1990 til 2005 grundet et faldende antal kvæg. På den anden side har en stigende andel af gyllebaserede staldsystemer bevirket at emissionerne fra husdyrgødning er steget. I alt er CH4 emissionerne fra landbrugssektoren faldet med 9 % fra 1990 til 2005.
Industrielle processer
Emissionerne fra industrielle processer – hvilket vil sige andre processer end forbrændingsprocesser – udgør 4 % af de totale danske drivhusgasemissioner. De vigtigste kilder er cementproduktion, kølesystemer, opskumning af plast og kalcinering af kalksten. CO2-emissionen fra cementproduktion - som er den største kilde - bidrager med ca. 3 % af de totale emissioner i 2004 og stigningen fra 1990 til 2005 var 65 %. Den anden største kilde har tidligere været lattergas fra produktion af salpetersyre. Produktionen af salpetersyre stoppede i midten af 2004, hvilket betyder at lattergasemissionen er nul for denne kilde i 2005.
Emissionerne af HFC’er, PFC’er og SF6 er siden 1995 og indtil 2005 steget med 158 % hovedsageligt på grund af stigende emissioner af HFC’erne. Anvendelsen af HFC’erne, og specielt HFC-134a, er steget kraftigt, hvilket har betydet at andelen af HFC’er af de totale F-gasser steg fra 67 % i 1995 og til 96 % i 2005. HFC’erne anvendes primært inden for køleindustrien. Anvendelsen er dog nu stagnerende, som et resultat af dansk lovgivning, der forbyder anvendelsen af nye HFC-baserede stationære kølesystemer fra 2007. I modsætning til denne udvikling ses et stigende brug af airconditionsystemer i køretøjer.
Arealanvendelse (LULUCF)
Arealanvendelse omfatter udslip og bindinger fra skov- og landbrugsarealet. Denne sektor binder generelt CO2. I 2005 er sektoren estimeret til at binde ca. 2 % af det samlede udslip af drivhusgasser. Dette er mindre end tidligere år på grund af stormfaldet i de danske skove i 2005, som har reduceret bindingen i skov fra normalt 3500 Gg CO2/år til 1852 Gg CO2/år. Landbrugsarealet er estimeret til at have en nettobinding på 308 Gg CO2. Her har de organiske jorde et nettoudslip af CO2 mens mineraljordene har en nettobinding. Bindingen i mineraljorde er beregnet med en dynamisk model som tager hensyn til det årlige høstudbytte og de aktuelle temperaturer, hvorfor den vil variere mellem år. 2005 var et gennemsnitsår og bindingen i landbrugsarealet kan derfor ses som et gennemsnit. I Danmark findes der kun et meget lille areal med permanente græsmarker, hvorfor det kun har en lille indflydelse på den samlede udvikling i drivhusgasudledningen.
Affald
Lossepladser er den tredjestørste kilde til CH4 emissioner. Emissionen er faldet med 21 % fra 1990 til 2005, hvor andelen var 19 % af de totale CH4 emissioner. Faldet skyldes stigende anvendelse af affald til produktion af elektricitet og varme. Da al affaldsforbrænding bruges til produktion af elektricitet og varme, er emissionerne inkluderet i IPCC-kategorien 1A1a, der omfatter kraft- og fjernvarmeværker. Emissionerne fra spildevandsanlæg udgør omkring 5 % af de totale CH4-emissioner.
Rapporten indeholder en plan for kvalitetssikring og -kontrol af emissionsopgørelserne. Kvalitetsplanen bygger på IPCC’s retningslinier og ISO 9000 standarderne. Planen skaber rammer for dokumentering og rapportering af emissionerne, så opgørelserne er gennemskuelige, konsistente, sammenlignelige, komplette og nøjagtige. For at opfylde disse kriterier, understøtter datastrukturen arbejdsgangen fra indsamling af data til sammenstilling, modellering og til sidst rapportering af data.
Som en del af kvalitetssikringen, er der for alle emissionskilder udarbejdet rapporter, der detaljeret beskriver og dokumenterer anvendte data og beregningsmetoder. Disse rapporter evalueres af personer uden for DMU, der har høj faglig ekspertise indenfor det pågældende område, men som ikke direkte er involveret i arbejdet med opgørelserne. Indtil nu er rapporter for stationære forbrændingsanlæg, transport og landbrug blevet evalueret. Desuden er der gennemført et projekt, hvor de danske opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og usikkerheder sammenlignes med andre landes, for yderligere at verificere rigtigheden af opgørelserne.
De danske opgørelser af drivhusgasemissioner, som blev rapporteret den 15. april 2007 til UNFCCC, indeholder alle de kilder der er beskrevet i IPCC’s retningsliner undtagen:
Landbrug: Metankonverteringsfaktoren for emissioner fra kyllingers og pelsdyrs fordøjelsessystemer er ikke bestemt, og der findes ingen IPCC standardemissionsfaktor. Emissionerne fra disse dyrs fordøjelsessystemer anses dog for at være forsvindende i forhold til de totale emissioner fra fordøjelsessystemer.
De vigtigste forbedringer af opgørelserne er:
Stationær forbrænding
For stationær forbrænding er emissionsopgørelserne blevet opdateret i henhold til den seneste officielle energistatistik publiceret af Energistyrelsen. Opdateringen inkluderer årene 1990-2004. Denne opdatering er grundlaget for de fleste ændringer indenfor stationær forbrænding.
Emissionsfaktoren for NMVOC for forbrænding af træ i husholdninger er blevet opdateret for hele tidsserien baseret på nye danske beregninger.
Fordelingen af emissioner fra industriens energiforbrug, sektor 1A2, er opdateret i henhold til nye data fra Danmarks Statistik og Energistyrelsen. Fordelingen påvirker ikke den totale emission for sektoren men kun fordelingen på undergrupperne 1A2a-1A2f.
Mobile kilder
For landbrug er bestandsdata for traktorer og mejetærskere opdaterede for årene 2001-2004, hvilket har medført en stigning i energiforbrug og emissioner. CO2–emissions stigningen modsvares dog af et tilsvarende fald i emissionerne for stationær forbrænding, da energiforbruget er reduceret her.
Det antages, at der ikke anvendes tung olie indenfor fiskeri. Forbruget af tung olie medregnes derfor under sektoren national søtransport. Denne ændring har medført en ændring i energiforbrug og emissioner fra 1990-2004, for disse to sektorer.
En lille del af forbruget af dieselolie er fratrukket fiskerisektoren, hvor det var medregnet ved en fejl i sidste års indberetning for 1990-2004.
Samlet er CO2 ændringerne for sektoren landbrug/skovbrug/fiskeri på mellem -1 % og +3 % for 1990 til 2004.
CH4 emissionen fra vejtrafik er ændret, grundet anvendelse af nye emissionsfaktorer fra COPERT IV, samt nyt trafikarbejde fra det periodiske synsprogram og en lille korrektion af energiforbruget. Emissionsændringerne ligger i intervallet -11 % til +12 %.
Grundet anvendelse af nye emissionsfaktorer fra COPERT IV og vejtrafikdata er emissionerne for NOx, CO og NMVOC ændret. For de samme stoffer samt SO2 er der også ændringer for søfart og fiskeri pga. ændrede emissionsfaktorer og de førnævnte energiforbrugsforskydninger (forklaret under CO2).
Industri
Der er ikke introduceret metodiske ændringer i opgørelsen for 2005. Harmonisering af GHG-opgørelsen med emissionsdata indsamlet i forbindelse med EU’s kvotesystem er igangværende.
Opløsningsmidler
En ny undersøgelse har resulteret i nye estimater for NMVOC-emissionen. Rekalkulationen omfatter brug af pentan og styren i plastikindustrien samt brug af og emissionsfaktorer for glycolethere og tertrachloroethylene. Desuden er der sket en omgruppering af visse produkter fra affedtning til maling.
Landbrug
Mindre ændringer af emissionen fra landbrugssektoren har resulteret i en lidt højere emission for årene fra 1990 til 1994. Opdateringen betyder ændringer på mindre end 1 % af totalemissionen. Der er ikke foretaget ændringer i beregningsmetoden. For at imødekomme forespørgsel fra review teamet, er foder input for malkekvæg fra 1990 til 1994 interpoleret. På denne måde undgås den markante stigning i IEF fra 1993 til 1994, som gjorde sig gældende i den forrige emissionsopgørelse. Det skal nævnes, at der er foretaget en opdatering af normtallene for 2003. Endvidere er data for eksporteret levende fjerkræ blevet tilgængelig og indgår i opgørelsen.
Affald
Der er foretaget en mindre metodeændring til beregning af metan fra lossepladser. Ændringen er en følge af bemærkninger fra review teamet, som mente, at oxidation af metan finder sted efter, at metan er opsamlet til energiformål. Ændringen har resulteret i en mindre stigning i den beregnede årlige metan emission, for alle årene 1990-2004 mindre end 2 %.
Afgrøder, græsområder og vådområder
En lille rekalkulation er foretaget for arealerne overgået til vådområder. Dette omfatter mindre en 0,02 % af det danske landbrugsareal. Effekten på emissionen er næsten nul.
Det nye afrapporteringsværktøj fra UNFCCC gør det nu muligt at indregne metan emissioner i LULUCF-sektoren, hvilket ikke var muligt tidligere. Dræning af vådområder med henblik på spagnumgravning reducerer metan emissionen fra disse arealer. Det totale høstede areal med spagnum er opgjort til 887 hektar. For alle årene er der nu indført en reduceret emission af CH4 som følge af tørlægningen af arealerne. En standard emissionsfaktor på 20 kg CH4/ha/år er anvendt. Effekten af dette på den samlede LULUCF sektor er <0,1 %.
Ændringer i de danske totale drivhusgasemissioner (i CO2-ækvivalenter), uden medtagning af emissioner og optag fra jorde og skov, som følge af forbedringer og rekalkulationer, er små i forhold til sidste års rapportering. Ændringerne for hele tidsserien 1990 til 2004 ligger mellem -0.02 % og +0.18 %.
Ændringer i de danske totale drivhusgasemissioner (i CO2-ækvivalenter) er større, når emissioner og optag fra jorde og skov medtages. Det skyldes rekalkulationer i LULUCF-sektoren for 2003 og 2004. Ændringerne i forhold til sidste rapportering er dog stadig forholdsvis små og ligger for hele tidsserien 1990 til 2004 mellem –1.01 % and +0.14 %.
Hele rapporten i pdf-format (9.686 kB)
