Andersen, P.N. & Madsen, A.B. 2007. Faglig rapport fra DMU nr. 626. 58 s.

Sammenfatning

Nærværende projekt er resultatet af et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen (SNS), Danmarks Jægerforbund (DJ) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Projektet blev iværksat af SNS som en del af ”Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002”. Projektets primære formål har været at indsamle præcise data til kortlægning af trafikdræbte større dyr i Danmark og til belysning af påkørselsforhold med henblik på at kunne nedbringe antallet af påkørte dyr.

 

Schweisshundeførere og udvalgt personale på statsskovdistrikterne blev udstyret med GPS-modtagere og derefter bedt om at indtaste oplysninger elektronisk om påkørselssted, påkørselstidspunkt, alder og køn for følgende arter: råvildt, kronvildt, dåvildt, sikavildt, grævling, ræv og ”andet”. Disse benævnelser blev valgt, idet observatørerne har en jagtlig tilgang til emnet, men i afrapporteringssammenhæng er valgt benævnelser, som er mere almindelig kendte.

 

I perioden 1. januar 2003 – 31. oktober 2006 er der i alt registreret 13.307 trafikdræbte eller påkørte større dyr, hvilket dækker over: 11.711 rådyr, 361 krondyr, 57 sika, 499 dådyr, 321 ræve, 143 grævlinger og 215 ”andet”. Rådyr udgør således 88% af det samlede antal registrerede individer. Forklaringen herpå er, at blandt hjortearterne er det uden tvivl rådyr med en forholdsvis stor samlet bestandsstørrelse, der trafikdræbes hyppigst på de danske veje, men også, at primærkilderne i dette projekt har været schweisshundeførere og statsskovdistrikter, som hyppigst tilkaldes ved påkørsel af større vilde dyr.

 

For at vurdere hvilke landskabs- og trafikmæssige forhold, som karakteriserer de lokaliteter, hvor der påkøres dyr blev der, med henblik på at kunne forudsige potentielt udsatte områder, gennemført en multivariat analyse (logistisk regression) for påkørsler af rådyr, som udgør den væsentligste del af materialet. Analysen omfattede 3.928 registreringer af trafikdræbte rådyr og for tillige at teste, hvorvidt denne fordeling af punkter afviger fra en tilfældig fordeling af punkter i samme område, blev der udlagt 3.928 tilfældigt placerede testpunkter. Resultatet af den samlede analyse viser, at alle de inddragede parametre kan relateres til fordelingen af trafikdræbte rådyr, og når disse rangordnes, finder man følgende rækkefølge: skovareal – tæthed af rådyr – årsdøgnstrafik – hedeareal - længde af vandløb - areal af vådområde og sø - længde af levende hegn. Det vil sige, at forekomsten af skov forklarer mest variationen i data og længden af levende hegn forklarer mindst. For en enkelt parameter: årsdøgntrafikken, er korrelationen negativ.

 

En relativt større andel af trafikdrabene er registreret på statsvejene (det statslige vejnet pr. 1. januar 2007), og der er ikke noget der tyder på, at der trafikdræbes flere eller færre dyr i de økologiske korridorer målt i forhold til hele det samlede vejnet i det tidligere Nordjyllands Amt. Sammenholdes antallet af registreringer af trafikdræbte større dyr på strækninger med vildthegn opsat før 2003 og på vejstrækninger uden opsat vildthegn, viser det sig, at kun et meget beskedent antal er relateret til strækninger med opsat vildthegn.

 

Blandt det samlede antal registreringer kunne 10.396 anvendes til at give et billede af den geografiske fordeling af påkørslerne. Specielt den nordlige og sydlige del af Sjælland, den nordlige del af Jylland og et større område i Midt-/Østjylland er kendetegnet ved mange registreringer. Derimod er der ikke registreret ligeså mange trafikdræbte større dyr i det vestlige Jylland, Sønderjylland og Himmerland. Forskellene i tætheden af trafikdræbte større dyr afspejler formentlig også en uensartet indsamlingsindsats i de forskellige dele af landet. De 10 nye kommuner i Danmark pr. 1. januar 2007, som har flest registrerede trafikdræbte større dyr, er følgende: Frederikshavn, Gribskov, Hillerød, Hjørring, Næstved, Silkeborg, Slagelse, Syddjurs, Vejle og Viborg.

 

I forhold til det materiale, som foreligger på nuværende tidspunkt i projektet, står det klart, at påkørslerne snarere er koncentreret på visse vejstrækninger (”sorte faunastrækninger”) end ved krydsning af vejene bestemte steder (”sorte faunapletter”). Antallet af kilometer veje i Danmark er opgivet til 72.257 km i 2005. Sammenholdes dette med antallet af stedfæstede trafikdrab i projektperioden, betyder det, at der i gennemsnit er trafikdræbt 0,14 individer pr. km vej.

 

Projektet har tydeligt vist, at der kan etableres fornuftige samarbejdsrelationer mellem interesseorganisationer og de nationale og regionale miljø- og vejmyndigheder i bestræbelserne på at nedsætte antallet af trafikdræbte og påkørte dyr i Danmark. Derudover er det nærliggende at udvide dette samarbejde til også at omfatte de nye kommuner for at kunne opfylde de krav, der ligger i forhold til EU-lovgivningen og beskyttelsen af fx Bilag 4 arterne på Habitatdirektivet.

 

Som det tydeligt fremgår, trafikdræbes der dyr spredt over hele landet. I nogle områder dog flere end i andre. Alle ”sorte faunastrækninger” i Danmark er ikke registreret i dette projekt, men det vil være oplagt at starte med at etablere afværgeforanstaltninger i de områder og på de strækninger, som indeholder det største antal registrerede trafikdræbte større dyr. Det anbefales, at den iværksatte registrering af trafikdræbte større dyr fortsættes fremover, og at den udvides til også at dække andre arter for at give et mere retvisende billede af omfanget og fordelingen af trafikdræbte dyr i Danmark.

 

Hele rapporten i pdf-format (8.000 kB).