Schou J.S., Kronvang, B., Birr-Pedersen, K., Jensen, P.L., Rubæk, G.H. Jørgensen, U. & Jacobsen, B. Faglig rapport fra DMU nr. 625. 132 s.

 

Sammenfatning

Omkostningseffektivitet i relation til VRD

Analysen af virkemidler skal bidrage som input til vurdering af, hvorledes målene i VRD kan implementeres omkostningseffektivt. Med omkostningseffektivt forstås, at de på forhånd specificerede målsætninger realiseres til de lavest mulige omkostninger. Det er væsentligt at bemærke, at vurderingen af omkostningseffektivitet således er knyttet til specificeringen af målsætningen. Hvor der eksempelvis er tale om en generel national målsætning, som det kendes fra vandmiljø- og pesticidhandlingsplanerne, vil resultatet af omkostningseffektivitetsanalysen være forholdsvis generel. Omvendt vil en konkret målsætning knyttet til en recipient eller et vanddistrikt føre til en analyse (og et resultat) som er specifik herfor. Da sidstnævnte er tilfældet for VRD, er det ikke umiddelbart meningsfuldt at vurdere virkemidlernes generelle omkostningseffektivitet, idet den omkostningseffektive sammensætning af virkemidler vil afhænge af, hvilken lokalitet analysen vedrører.

 

Kompleksiteten i analysen

Kompleksiteten ved vurdering af den omkostningseffektive sammensætning af virkemidler relaterer sig til flere forhold. Således gælder det både for omkostningerne og emissionseffekten af et tiltag, at disse vil variere mellem lokaliteter. Derudover vil den andel af emissionseffekten, som reelt slår igennem i recipienten afhænge af den retention, som sker under transport særligt for N. Helt generelt vil retentionen stige med afstanden til recipienten, dog meget afhængigt af de hydrologiske forhold.

 

I relation til omkostningseffektivitetsanalysen er det også væsentligt, at der kan være flere målsætninger opstillet for samme distrikt/opland. Et eksempel kan være et opland, hvor en sø er sammenhængende med et vandløb, som løber ud i en fjord. Der vil være målsætninger for alle tre recipienter (sø, vandløb og fjord) og spørgsmålet er derfor, hvorledes målsætningerne for alle tre realiseres samtidigt med at omkostningerne minimeres. For at håndtere denne problemstilling kvantitativt, er det således også nødvendigt, at modellere, hvorledes miljøtilstanden er indbyrdes sammenhængende for de forskellige recipienter.

 

Anbefalinger til konkrete vurderinger

Når det konkret skal vurderes, hvilke virkemidler, som mest hensigtsmæssigt vælges i forbindelse med en indsatsplan for et opland anbefales det derfor, at foretage følgende vurderinger, idet udgangspunktet forudsættes at være en samlet reduktion af N og P belastningen til de betragte recipienter:

 

·       Hvad er potentialet af de enkelte virkemidler i oplandet (hvor udbredt kan det bruges)?

 

·       Vil omkostninger eller effekter variere væsentligt inden for dette potentiale - dvs. kan man tillade sig at arbejde med konstante enhedstal for belastninger og omkostninger?

 

·       Hvordan ligger de enkelte virkemidlers omkostninger og emissionseffekter i forhold til maks. og min. angivelserne?

 

·       Hvordan varierer retentionen af N inden for oplandet og hvor stort er arealet af potentielle P-risikoarealer?

 

·       Krydseffekter mellem virkemidlerne - fx hvilke udelukker hinanden?

 

 

 

På grundlag af disse overvejelser kan der opstilles en tabel, hvor de relevante virkemidler i oplandet beskrives. Herudfra opstilles den omkostningseffektive sammensætning af virkemidler for oplandet.

 

Oversigt over analyserede virkemidler

I tabel 0 er resultaterne af analyserne for de virkemidler, som er medtaget i nærværende rapport opsummeret. Ved konkret brug af resultaterne anbefales det, at inddrage de konkrete beskrivelser for hvert virkemiddel, således at forudsætningerne for deres anvendelse kan afspejles i analysen.

 

Tabel 0

Effekter og omkostninger opgjort ved kilden pr år.

 

NB. Medfører virkemidlet en reduktion af en afledt miljøeffekt markeres det med et ”+”; er der tale om en øgning af en afledt miljøeffekt angives dette med et ”-”. En angivelse i ( ) indikerer, at effekten forekommer i visse tilfælde. Generelt gælder det, at for at opnå de angivne P effekter kræves det, at virkemidlet sættes ind i særligt definerede risikområder.

 

*Effekten på P er opgjort pr. hektar oversvømmet areal. Effekten beregnet ud fra sedimentation af partikulært P alene. Eventuel frigivelse af opløst P kan ikke indregnes ud fra eksisterende datagrundlag (se under virkemiddel 19)

 

**Reduktionsomkostningen for P er opgjort under forudsætning af, at 50 % af det ekstensiverede areal vil være periodevis oversvømmet.

 

De foretagne beskrivelser og resultater er karakteriseret ved at være teknisk/faglige. Dvs. at der i analyserne ikke er taget stilling til hvordan virkemidlerne skal implementeres i praksis, bl.a. hvorledes selve processen for udarbejdelse af indsatsplanerne skal forløbe. Desuden ses der negative omkostninger for enkelte af virkemidlerne. Nøgternt set svarer dette til, at der forventes knyttet en nettogevinst knyttet til disse. Men det er ikke ensbetydende med, at virkemidlet kan forventes at vinde større udbredelse. Dette skyldes, at der er usikkerhed knyttet til vurderingen, fx i forhold til efterspørgsel og politiske forhold, eller der kan være udeståender vedr. den praktiske gennemførsel eller tilgængeligheden af den nødvendige teknologi. Dette taler for, at potentialet for de "gratis" virkemidler opgøres med forsigtighed i forbindelse med konkrete analyser og udarbejdelse af indsatsplaner.

 

Hele rapporten  i pdf-format (2.225 kB)