Denne rapport er en strategisk miljøvurdering af aktiviteter forbundet med olieefterforskning og -eftersøgning i farvandet vest for Disko, Vestgrønland. Nærmere bestemt farvandet mellem 67° og 71° N (Figur 2.1). Dette område betegnes Disko West-området, et navn givet i forbindelse med den udbudsrunde, der blev indledt i 2006. Rapporten er udført af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i samarbejde med Grønlands Naturinstitut (GN), og arbejdet er finansieret af Råstofdirektoratet.

 

Det vurderede område er større end det areal, som udbudsområdet dækker. Det skyldes, at der skal tages højde for, at oliespild kan drive meget langt og dermed også ud af udbudsområdet.

 

Disko West-området er meget rigt i biologisk/økologisk forstand. Primærproduk­tionen om foråret er meget høj, der er rige dyresamfund på havbunden og der er store og meget vigtige forekomster af både fugle og havpattedyr. Fisk og rejer i området er vigtige ressourcer for næringslivet i land og husholdningsfiskeri og -fangst er ligeledes vigtige aktiviteter i de kystnære områder.

 

En komplet livscyklus for et oliefelt er så vidt muligt vurderet. Men da der ikke er erfaringer med udvinding af olie i Grønland, er vurderinger af aktiviteter i denne forbindelse ikke konkrete, men bygger på erfaringer fra andre områder med så vidt muligt tilsvarende forhold.

 

Vurdering af aktiviteter

 

Efterforskning

De væsentligste påvirkninger fra efterforskningsaktiviteter vil blive forstyrrelser fra støjende aktiviteter (f.eks. seismiske undersøgelser, boring i havbunden og helikopterflyvning). Der forventes kun relativt svage, midlertidige og lokalt forekommende påvirkninger. De mere alvorlige påvirkninger kan undgås med forebyggende tiltag, som f.eks. ved at undgå aktiviteter i særligt følsomme områder eller perioder.

 

Vinterperioden er særligt følsom overfor støjende aktiviteter bl.a. på grund af forekomst af hvidhvaler, narhvaler, grønlandshvaler, hvalrosser og remmesæler, men efterforskningsaktiviteter forventes ikke i den tid, hvor disse dyrearter er tilstede.

 

Intensive seismiske undersøgelser kan formentlig bortskræmme hellefisk fra vigtige fiskeområder og dermed også påvirke fiskeriet negativt. Men undersøgelser af andre fiskearter tyder på at denne påvirkning er midlertidig. Derimod forventes ingen påvirkninger af rejebestandene. Der er desuden en risiko for at havpattedyr kan bortskræmmes fra vigtige fødesøgningsområder og trækruter, men igen forventes påvirkningen at være midlertidig (varighed uger til måneder), fordi aktiviteten ophører.

 

Det er påvist at trykbølgen fra de luftkanoner, der benyttes ved seismiske undersøgelser, kan slå fiskeæg og -larver ihjel ud i en afstand af maks. 5 m. I Norge er der bekymring for at meget intensive seismiske undersøgelser i områder med høje koncentrationer kan dræbe så meget fiskeyngel, at det kan påvirke rekrutteringen til bestanden af voksne fisk. Tilsvarende høje koncentrationer af fiskeyngel kendes ikke i grønlandske farvande, og de højeste koncentrationer forekommer desuden om foråret før seismiske undersøgelser normalt udføres. Det konkluders derfor at seismiske undersøgelser ikke giver anledning til risiko for væsentlige påvirkninger af fiskebestandene.

 

Den væsentligste risiko for miljøpåvirkninger under efterforskning opstår i forbindelse med oliespild, som kan opstå i forbindelse med udblæsninger under prøveboringer. De mulige følger af oliespild er omtalt nedenfor.

 

Udvikling og produktion

I modsætning til efterforskningsfasen er aktiviteterne under udvikling af et oliefelt og produktion af olie af lang varighed (dekader), og flere af aktiviteterne har potentiale til at forårsage alvorlige miljøpåvirkninger. Disse påvirkninger kan i høj grad forebygges gennem nøje planlægning, anvendelse af anerkendte ”Health, Safety and Environment” (HSE) procedurer, brug af ”Best Available Technique” (BAT) og ”Best Environmental Practice” (BEP). Der er dog mangel på viden om kumulative virkninger og langtidsvirkninger af de udledninger (f.eks. fra produktionsvand), der forekommer selv ved anvendelse af førnævnte tiltag.

 

Energiforbruget ved udvikling og produktion er meget stort, og det må forventes at anlægget af stort oliefelt i Grønland vil bidrage meget væsentligt til Grønlands samlede udledning af drivhusgasser. F.eks. udleder et af de store norske oliefelter mere end dobbelt så meget CO₂ som Grønlands samlede bidrag.

 

Selve placeringen af installationer og de forstyrrelser, der kommer fra disse, kan påvirke havpattedyr, sådan at de bortskræmmes permanent fra vigtige fourageringsområder eller ved at de ændrer trækruter. I Disko West-området er det især narhval, hvidhval, grønlandhval, hvalros og remmesæl, der er på tale i denne sammenhæng. Dette kan vanskeliggøre fangst på jagtbare arter.

 

Intensiv helikopterflyvning har også potentialet til at bortskræmme både havfugle og havpattedyr fra vigtige fourageringsområder.

 

Fiskeriet i de områder, hvor der vil forekomme udvikling og produktion vil blive begrænset omkring installationer på havbunden (brønde og rørledninger) og ved de forskellige typer af platforme. Normalt anlægges en sikkerheds/afspærringszone i en afstand ud til 500 m fra sådanne installationer.

 

Det skal påpeges, at det er meget vanskeligt at vurdere de påvirkninger eventuel udvikling og produktion kan medføre, fordi omfanget, varigheden og typen af aktiviteter ligesom de tekniske løsninger ikke er kendt.

 

Oliespild

De mest alvorlige miljøpåvirkninger, der kan forekomme i forbindelse med olieaktiviteter, er store oliespild. De forekommer enten fra udblæsninger, hvor kontrollen med borehullet mistes under prøveboring, eller fra uheld i forbindelse med opbevaring og transport af olie, f.eks. i forbindelse med forlis af tankskibe. Store oliespild er meget sjældne nu om dage, fordi teknikken og sikkerhedsforanstaltnin­gerne hele tiden forbedres. Men risikoen er til stede, og særligt i ”frontier”-områder, som de grønlandske farvande med tilstedeværelsen af en særlig risikofaktor i form af isbjerge, er muligheden for uheld og ulykker forhøjet.

 

Modellering af drivbanerne for oliespild i Disko West-området viser at oliespild med oprindelse langt til havs med stor sandsynlighed ikke vil nå kysterne, som er særligt sårbare over for olie. Derimod er der stor risiko for at et spild fra en position nær kysten (f.eks. fra et udskibningssted) under uheldige vejrforhold kan forurene lange kyststrækninger på Disko, i ydre Disko Bugt og op til 100 km både nord og syd for Disko Bugt.

 

Oliespild i kystnære farvande regnes generelt som meget mere ødelæggende end oliespild på åbent hav. Men i et område som Disko West må denne generalisering modificeres. Det hænger sammen med vinterens is, som kan holde på olien og transportere den over lange afstande uden at den nedbrydes, men også kan begrænse et spilds udbredelse sammenlignet med et spild i isfrie farvande. Den foreliggende viden om oliespilds adfærd og skæbne i isdækkede farvande er begrænset.

 

Grunden til at kystnære fravande kan være sårbare over for oliespild er, at olien her kan påvirke områder med høj biodiversitet og med tætte dyrebestande, som f.eks. gydende lodde (ammassat) og stenbider eller områder med store fugleforekomster. Olien kan fanges i bugter og fjorde, hvor høje og giftige koncentrationer af oliekomponenter kan bygges op i vandsøjlen. Der er også risiko for at olie kan fanges i bundsedimenter, i strande med rullesten og i muslingebanker, hvorfra olie langsomt kan frigives til det omgivende miljø med risiko for langtidsvirkninger f.eks. på fuglebestande som udnytter kysterne. Endelig udnyttes de kystnære fravande af lokale indbyggere til fangst og fiskeri.

 

På åbent hav er fortyndingseffekten og spredningen på vandoverfladen med til at mindske miljøeffekterne af et oliespild. I og nær Disko West-området er der dog områder langt fra kysten, som alligevel er særligt sårbare over for oliespild og hvor væsentlige effekter kan forventes. Det er særligt de lavvandede partier (< 50 m) af Store Hellefiskebanke, der er tale om. Her overvintrer internationalt meget vigtige forekomster af kongeederfugl, hvidhval og hvalros. Et andet sårbart element langt til havs er frontzoner, ”up-welling”-områder og de ydre dele af drivisen (”marginal ice zone”), hvor primærproduktionen er særligt høj om foråret, og hvor høje koncentrationer af planktoniske alger og dyrisk plankton (inkl. yngel af rejer og fisk) forekommer i den øvre del af vandsøjlen. Et oliespild vil dog næppe påvirke bestandene af rejer og hellefisk, de vigtige arter for det grønlandske fiskeri.

 

Fugle er særligt sårbare overfor oliespild på havoverfladen, og i Disko West-området er ynglekolonien af polarlomvier ved Ritenbenk og de ynglende lunder på øerne yderst i Disko Bugt udsatte. Det samme er tilfældet med de store forekomster af fældende kongeederfugle langs de ydre kyster af Disko.

 

Havpattedyr er generelt mere robuste overfor oliespild på havoverfladen. Men indenfor Disko West-området forekommer bestande som er sårbare, fordi de i forvejen påvirkes af andre menneskelige aktiviteter – primært fangst. Det gælder hvidhval, narhval og hvalros, hvis bestande alle er for nedadgående. Hvalros og remmesæl lever desuden af bunddyr, og kan blive udsat for at indtage olie med deres føde. Isbjørne er specielt sårbare, fordi de har en tendens til at rense olie af pelsen ved at slikke den ren og derved blive forgiftet af den indtagne olie. Grønlandshvalerne, der forekommer i området, tilhører en bestand, som først nu er begyndt at vise tegn på fremgang, efter at have været næsten udryddet i begyndelsen af 1900-tallet. Bestanden er stadig lille, og selv en lille ekstra dødelighed, kan tænkes at påvirke bestandens bedring.

 

Et oliespild i havområder med is vil formentlig samles i åbne revner og under isflager, hvor den kan påvirke de fugle og havpattedyr, der er afhængige af åbent vand og også yngel af polartorsk, der netop samles lige under isen.

 

Fiskeri og fangst kan blive påvirket ved at oliepåvirkede områder lukkes for den slags aktiviteter. Dette gøres for at hindrer at der fanges og markedsføres fisk, der har været i kontakt med olie eller som blot er mistænkt for at have været det. Der er eksempler på at oliespild har lukket for fiskeri i månedsvis. Der er også en risiko for at fangstdyr bliver sværere tilgængelige i en periode efter et oliespild, ligesom sælskind bliver umulige at afsætte hvis der er olie på dem.

 

Yderligere studier

Da arbejdet med denne miljøvurdering blev indledt, var det klart at der manglede væsentlig viden til at foretage vurderinger af olieaktiviteter i Disko West-området. Flere studier blev igangsat og resultaterne herfra er inddraget, i den grad de var tilgængelige. Men flere undersøgelser er ikke afsluttet endnu, og vil give resultater som skal inddrages i kommende tillæg. Endelig er der flere undersøgelser, der skal sættes i gang, når og hvis konkrete aktiviteter indledes og skal miljøvurderes.

 

Den nordlige del af Baffin Bugt nord for Disko West-området forventes åbnet for olieeftersøgning, og i denne sammenhæng indledes nye studier med henblik på at samle ny viden til miljøvurdering af aktiviteter i dette område.

 

Resultaterne af alle disse baggrundsstudier og den eksisterende viden skal samles i en rumlig database, som bliver tilgængelig i elektronisk form for selskaber, der siden hen skal foretage miljøvurderinger af specifikke aktiviteter.

 

Del 1 af rapporten i pdf-format (4.720 kB)

Del 2 af rapporten i pdf-format (5.247 kB)

Del 3 af rapporten i pdf-format (1.984 kB)