Sunde, P., Olesen, C.R.

 

Sammenfatning

 

Muligheden for at en elgbestand kan etableres gennem naturlig indvandring fra Sverige til Sjælland vurderes at være til stede. Ifølge en computersimulering vil de begivenhedssammenfald som kræves for at dette kan finde sted, indtræffe mellem 1 og 4 gange per årtusinde afhængig af de indvandrede dyrs årlige overlevelse og evne til at finde artsfæller af modsat køn. Dette estimat er baseret på at den fremtidige indvandringsrate vil være den samme som i perioden 1930-2006. I fald en bestand etableres på Sjælland, vil Storebælt formentlig virke som barriere mod yderligere ekspansion mod vest. En naturlig indvandring til Jylland vurderes kun at kunne finde sted op igennem Tyskland. Dette vurderes dog først at være en mulighed hvis der etableres faste bestande i Tyskland hvilket der ikke er for indeværende.

 

En analyse af den økologiske bæreevne mht. elges fødebehov, indikerer at der vil være fødegrundlag for elgbestande i to hovedområder på Sjælland (Nordsjælland og Midtsjælland) og seks i Jylland (Thy, Det nordlige Vendsyssel, Østhimmerland, Djursland, Det centrale og sydvestlige Jylland). Af disse regioner, vil det centrale Jylland i kraft af sin udstrækning kunne oppebære langt den største bestand (op til 1.700-2.000 dyr).

 

Da elgen i høj grad udfylder en ledig fødeniche, vil den kun i begrænset omfang konkurrere med rådyr og krondyr om føden. Skattede fødeemner som røn og asp vil pga. af et øget græsningstryk formentlig blive bragt i en forringet konkurrencesituation i forhold til andre træarter end tilfældet er i dag.

 

Elge kan undertiden optræde aggressivt over for mennesker, men baseret på erfaringer fra de øvrige Skandinaviske lande, vurderes ”aggressive” elge ikke at udgøre en nævneværdig sikkerhedsrisiko for skovgæster eller andre befolkningsgrupper som måtte møde elge. Oplysning om hvordan man (ikke) bør opføre sig ved møder med elge vil formentlig kunne reducere antallet af angreb til et meget lavt niveau.

 

Kollisioner med biler forudsiges at ville udgøre et væsentligt problem uanset hvor i landet en elgbestand måtte etableres. Hvis svenske tal for sammenhængen mellem ulykkesrisiko, hastighed og trafikbelastning overføres til danske forhold, vil danske elge have en årlig sandsynlighed på mellem 8 og 38% for at blive påkørt afhængig af landsdel (gennemsnit for alle områder: 15%). I de mindst trafikfarlige områder forventes de årlige omkostninger til ulykker at beløbe sig til mindst 5.000 kr. per elg. Hovedparten af disse udgifter vil skyldes omkostninger ved personskade. Hegning af hovedfærdselsårer forventes at kunne reducere ulykkesantallet med mellem 14 og 43%, afhængigt af område. Hastighedsnedsættelser på udsatte biveje vil dog kunne reducere ulykkestallet yderligere.

 

Elge forventes ikke at blive nogen betydende skadevolder på landbrugsafgrøder, men vil formentlig i nogen grad volde skade på opvækst i skovene. Samfundsøkonomisk vurderes langt den væsentligste udgift ved en elgbestand at være omkostninger forbundet med trafikulykker og forebyggelsen af trafikulykker.

 

I det afsluttende kapitel gives forslag til hvorledes en eventuel fremtidig dansk elgbestand mest hensigtsmæssigt kan introduceres og siden forvaltes. Ligeledes diskuteres forskellige strategier for hvorledes problemet med trafiksikkerhed kan imødekommes.

 

Hele rapporten i pdf-format (2.788 kB)