Illerup, J.B, Nielsen, O-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Lyck, E., Nielsen, M., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S. & Thomsen, M. 2007 . Faglig rapport fra DMU nr. 611. 116 s.
Denne rapport indeholder en beskrivelse af modeller og baggrundsdata anvendt til fremskrivning af de danske emissioner af drivhusgasser (CO2, CH4, N2O, HFCer, PFCer, SF6). Emissionerne er fremskrevet til 2030 på baggrund af et basisscenarium, som medtager de estimerede effekter på Danmarks drivhusgasudledninger af virkemidler iværksat indtil oktober 2006 (’med eksisterende virkemidler’-fremskrivninger). I modellerne er der, for de sektorer hvor det er muligt, anvendt officielle danske fremskrivninger af aktivitetsdata, f.eks. er den seneste officielle energifremskrivning fra Energistyrelsen anvendt. Emissionsfaktorerne referer enten til internationale vejledninger, dansk lovgivning, danske rapporter eller er baseret på målinger på danske anlæg. Fremskrivningsmodellerne bygger på samme struktur og metoder, som er anvendt for de danske emissionsopgørelser, hvilket sikrer at historiske og fremskrevne emissionsopgørelser er konsistente.
De vigtigste sektorer i 2008-2012 (‘2010’) forventes at være energiproduktion og -konvertering (39 %), transport (21 %), landbrug (14 %), og andre sektorer (10 %). For den sidstnævnte sektor er de vigtigste kilder husholdninger og landbrug (Figur R.1). Drivhusgasemissionerne viser en faldende tendens fra 1990 to 2030 og generelt falder emissionsandelen for energisektoren mens emissionsandelen for transportsektoren stiger. De totale emissioner er beregnet til 67.800 ktons CO2 ækvivalenter i ’2010’ og til 60.386 ktons i 2030 svarende til et fald på omkring 10 %. Fra 1990 til ‘2010’ er emissionerne beregnet til at ville falde med ca. 2 %.
Figur R.1 Totale drivhusgasemissioner i CO2 ækvivalenter fordelt på hovedsektorer for ’2010’ og tidsserier fra 1990 til 2030.
Drivhusgasemissionen fra kraft- og kraftvarmeværker, som er den største kilde i ‘2010’ (57 %), er beregnet til at falde markant i perioden 2006 til 2030 grundet et delvis brændselsskift fra kul til træ og affald. Emissionerne fra husholdningers forbrændingsanlæg falder ifølge fremskrivningen også og bliver næsten halveret i perioden 1990 til 2030. Drivhusgasemissionerne fra andre sektorer er næsten konstante i hele perioden med undtagelse af offshoresektoren, hvor emissioner fra anvendelse af energi til udvinding af olie og gas stiger med mere end 300 % fra 1990 til‘2010’ og med næsten 60 % fra ‘2010’ til 2030.
Emissionen af drivhusgasser fra industrielle processer er steget op gennem halvfemserne med maksimum i 2000. Ophør af produktion af salpetersyre/kunstgødning har resulteret i en betydelig reduktion af drivhusgasemissionen og den har stabiliseret sig omkring 1750 ktons CO2-ekvivalenter. Den væsentligste kilde er cementproduktion, som bidrager med mere end 80 % af den procesrelaterede drivhusgasemission. De fleste procesemissioner er antaget at være konstante på samme niveau som 2004. Forbrug af kalk og derved emission af CO2 fra røggasrensning antages at følge forbruget af kul og affald i kraftvarmeanlæg. Drivhusgasemissionen fra industri forventes også i fremtiden at være meget afhængig af cementproduktionen.
Vejtransport er den største emissionskilde for drivhusgasser i ’2010’, og fra 1990 til 2030 forventes emissionerne at stige med 59 % pga. trafikkens vækst. Den samlede emission for andre mobile kilder er noget lavere end vejtransporten totalt, og fra 1990 til 2030 falder andre mobile kilders emissionsandel fra 32 til 20 %. For landbrug/skovbrug/fiskeri bliver emissionerne 27 % mindre i samme periode, hovedsageligt pga. et fald i antallet af traktorer og mejetærskere. For denne sektor stiger emissionerne fra 1990-2005 pga. øget aktivitet, hvorefter emissionerne falder en smule pga. gradvist mere energieffektive motorer. Dette er også grunden til de små emissionsfald for have-hushold (1A4b) og national søtransport i prognoseperioden.
I den betragtede periode er det forventet, at den samlede F-gas emission har maksimum i ‘2010’ og derefter er stærkt faldende på grund af de danske reguleringer på området. Den dominerende F-gas gruppe er HFC’erne som i ’2010’ forventes at bidrage med 78 % til den samlede F-gas emission.
I perioden fra 1990 til 2004 er emissionen af drivhusgasser faldet fra 13.050 ktons CO2 ækvivalenter til 10.000 ktons CO2 ækvivalenter hvilket svarer til en reduktion på 23 %. Denne udvikling forventes at fortsætte og emissionen forudses at falde yderligere til 8.690 ktons CO2 ækvivalenter i 2030. Årsagen til faldet i emissionen for den historiske såvel som den fremtidige udvikling kan forklares med en forbedring i udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødningen og hermed et markant fald i anvendelsen af handelsgødning og lavere emission fra kvælstofudvaskning – som resultat af en aktiv miljøpolitik på området. I fremskrivningen er der taget højde for teknologiske tiltag i form af ammoniakreducerende teknologi i stalden og en øget vækst i biogasanlæg, men disse tiltag har ikke en væsentlig indflydelse på den totale emission.
Affaldssektorens samlede drivhusgas emissioner har i de historiske opgørelser 1990-2004 vist et stadigt fald og dette forventes at fortsætte til ’2010’. Dette skyldes fald i de affaldsmængder, der deponeres, og dermed faldende CH4 emissioner fra lossepladser. CH4 fra lossepladser dominerer sektoren og forventes i ’2010’ at udgøre 78 % af sektorens emission. Fra ’2010’ forventes faldet i emissioner fra lossepladser at ophøre og blive nær konstant eller stige lidt. Der forventes en mindre stigning i CH4 fra spildevand i perioden, mens N2O fra spildevand forventes nærved konstant. Det samlede resultatet er en mindre stigning i drivhusgas emissionen for affaldssektoren efter ’2010’.
Hele rapporten i pdf-format (1.750 kB).
