Aarhus Universitets segl

608: PFAS og organotinforbindelser i punktkilder og det akvatiske miljø. NOVANA screeningsundersøgelse

Strand, J., Bossi, R., Sortkjær, O., Landkildehus, F. & Larsen, M.M. 2007. Faglig rapport fra DMU nr. 608. 49 s.

Sammenfatning

Denne NOVANA screeningsundersøgelse viser, at adskillige perfluorerede forbindelser (PFAS) og organotinforbindelser er udbredte både i punktkilder, i ferskvand og i marine miljøer i Danmark.

Generelt er perfluorooctane sulfonate (PFOS) og perfluorooctanoic acid (PFOA) de hyppigst forekommende stoffer af de målte PFAS-forbindelser, både i punktkilder og ferskvand og i det marine miljø, men derudover er der i denne undersøgelse også fundet 5 andre typer af PFAS-forbindelser, hhv. PFOSA, PFHxS, PFNA, PFDA og PFUnA. Disse forbindelser anvendes bl.a. i produkter som imprægneringsmidler, brandslukningsskummidler og smøremidler. I punktkilder som fx kommunale rensningsanlæg og spildevand fra industrivirksomheder er disse stoffer ikke kun fundet i indløbsvand og slam, men også i udløbsvandet, hvilket tyder på, at disse typer af punktkilder kan være væsentlige lokale kilder til PFAS i miljøet. Dette afspejler sig også i, at lokalt forhøjede niveauer af PFAS – især i form af PFOS og PFOA – kan forekomme i miljøet, som fx Odense Fjord og Silkeborg Langsø. PFAS ophobes gennem fødekæder og kan derfor findes i fisk fra både ferskvandsmiljøer, kystnære farvande og åbne farvande. De højeste koncentrationer af PFAS i fisk er i denne undersøgelse dog fundet i rødspætter fra Skagerrak, men hvorvidt det her skyldes lokale kilder vides ikke. Til gengæld har koncentrationen af PFAS-forbindelser i sediment og muslinger været under detektionsgrænsen i samtlige områder.

Af organotinforbindelser er især butyltinforbindelser som TBT, DBT og MBT hyppigt forekommende i både punktkilder, og i muslinger og fisk fra ferskvand og det marine miljø. Forekomsten af organotinforbindelser i punktkilder skyldes nok fortrinsvis, at de anvendes som additiver i PVC og silikonematerialer. I punktkilder er de højeste koncentrationer af bl.a. TBT fundet i indløbsvand og slam fra kommunale rensningsanlæg og i mindre grad i udløbsvandet, hvilket tyder på en stor tilbageholdelseseffektivitet af organotin i disse anlæg. At butyltinforbindelser, herunder TBT, alligevel er fundet i forholdsvis høje koncentrationer i sediment og fisk fra både ferskvand og i marine miljøer må fortrinsvis tilskrives den udbredte brug af TBT i bundmalinger i skibe. Der er også fundet høje koncentrationer af TBT i drænvand fra en gammel industrigrund. Phenyltinforbindelser som TPhT er først og fremmest fundet i fisk, men om den tidligere brug af TPhT som fungicid i landbruget eller bundmalinger til skibe er den vigtigste kilde til den udbredte forekomst i miljøet kan ikke afgøres. Octyltinforbindelser er kun fundet i prøver af indløbsvand og slam fra visse kommunale rensningsanlæg.

Det vurderes, at de mest giftige triorganotinforbindelser TBT og TPhT udgør en miljørisiko for dyrelivet især på de lavere trofiske niveauer i fødekæden. Der foreligger dog ikke målinger af organotinforbindelser i overfladevand i denne undersøgelse, da EU’s forslag til kvalitetsstandard på 0,2 ng/l er lavere end de i dag opnåede detektionsgrænser, hvorfor sediment og biota anses som bedre matricer til sådanne miljøundersøgelser. Koncentrationsniveauet i ferskvandsfisk er i flere områder sammenligneligt med de fundne koncentrationer i marine fisk, og i det marine miljø anses TBT i dag at udgøre et væsentligt miljøproblem.

Ligeledes anses de fundne koncentrationsniveauer af PFAS forbindelser at udgøre en miljørisiko, og især for fiskespisende fugle og pattedyr på de højere trofiske niveauer af fødekæden, idet de fleste prøver af fisk overskrider PNEC-værdien (predicted no effect concentration) for PFOS i dyrs føde på 17 µg/kg. Det skal dog bemærkes, at kun lever og ikke hele fisk er blevet analyseret i denne undersøgelse.

Det anbefales derfor, at forekomst og udvikling af PFAS og organotinforbindelser inddrages som en del af overvågningsprogrammer for både punktkilder, ferskvand og marint miljø ved en senere revision af NOVANA-programmet.

Hele rapporten i pdf-format (1.095 kB).