Frederiksen, P. & Maenpaa, M. (eds.) 2007. Faglig rapport fra DMU n. 603. 97 s.
Denne rapport beskriver lovgivningen vedrørende Vandrammedirektivet og den tilgang til forvaltning af naturressourcer, som ligger bag udformningen af direktivet. Med dette direktiv introduceres den økosystem-baserede tilgang til forvaltning af vandressourcerne, hvilket betyder at alle vandforekomster målsættes, og forvaltningsplaner udarbejdes for vandoplandet på grundlag af analyser af påvirkninger på vandressourcen og den forventede udvikling i disse.
Formålet er således at introducere EU-lovgivningen på vandområdet og de procedurer som implementeringen af Vandrammedirektivet medfører, og at redegøre for de intentioner om policy-integration på vandområdet som direktivet er udtryk for. Herudover at undersøge hvordan og i hvilket omfang EU's mål om sammenhæng imellem forskellige politikker imødekommes i dette rammedirektiv og dets procedurer, og hvilke forhold det er vigtigt at tage højde for i den nationale implementering med henblik på at opnå disse mål.
Der peges på to forhold: behovet for en rumlig integration mellem miljøforvaltning og fysisk planlægning, samt en vurdering af SEAs potentialer til at sikre sektorintegration samt integration af miljømål.
Vandrammedirektivet implicerer udarbejdelsen af forvaltningsplaner for vandressourcen og herunder præsentation på kort. Denne vægt på en rumlig tilgang til forvaltningen ligger i forlængelse af ESPD: the European Spatial Development Perspective, som tegner EUs fælles mål og koncepter for udviklingen af de territorielle aspekter, herunder den fysiske planlægning.
Lovgivning som ligger udenfor vandområdet, men som påvirker dette i betydeligt omfang, såsom sektor- og arealanvendelsespolitikker, gennemgås kort, og det diskuteres, hvordan integrerende lovgivning og perspektiver, såsom strategisk miljøvurdering og spatiale (rumlige) tilgange kan bidrage til at opnå en sammenhæng mellem forskellige policy mål.
Med disse to perspektiver, og på baggrund af informationer indsamlet i et survey af den nationale implementering af Vandrammedirektivet i landene omkring Østersøen, diskuteres forholdet mellem de kommende vandplaner, den fysiske planlægning og de institutionelle forhold relateret til planlægning og miljøforvaltning.
Kapitel 1 introducerer koncepter for integreret vandforvaltning og begreberne ”rumlig tilpasning” og institutionelt sammenspil”, som tilgange til at forstå aspekter af vandforvaltningen, og som indfanger forskellige dilemmaer i moderne miljø- og ressourceforvaltning. Rumlig tilpasning peger på hvorvidt der er et overlap mellem den rumlige afgrænsning af en ressource, såsom vandoplandet, og den administrative enhed, der har ansvar for forvaltningen af denne. Institutionelt sammenspil refererer til i hvor høj grad det institutionelle set-up tager højde for behovet for samarbejde og koordination mellem afdelinger og institutioner, der forvalter forskellige, men interagerende ressourcer. Herudover introduceres metoder og elementer i analysen af EU direktiverne, såsom a) analyser af hvilket niveau i DPSIR kæden for vand forskellige dele af lovgivningen retter sig imod, b) hvorledes de forskellige direktiver refererer til hinanden og c) hvorvidt implementeringen af direktiverne nødvendiggør en rumlig tilgang, eksempelvis i form af udpegninger eller forvaltningsplaner.
Kapitel 2 er en introduktion til Vandrammedirektivet. Herunder introduceres formålet, baggrund, procedurer og anden lovgivning, som afløses eller er indeholdt i dette direktiv. De vigtige elementer er identifikationen af påvirkninger, udarbejdelse af indsatsprogrammer og vandplaner, økonomisk analyse af vandanvendelsen samt overvågning. Implementeringsprocessen beskrives og vandområdernes rolle som forvaltningsenheder understreges.
Kapitel 3 diskuterer forholdet mellem Vandrammedirektivets udformning og de anbefalinger, der ligger i ESDP, the European Spatial Development Perspective, som udtrykker EU's guidelines for rumlig, eller territoriel integration. På denne baggrund redegøres for anden EU lovgivning, som har rumlige implikationer igennem påvirkninger på især arealanvendelsen, såsom politikker vedrørende landbrug, transport, vedvarende energi, byudvikling mv. Det diskuteres herunder hvordan målsætninger for vandområdet sikres i forhold til udviklingen i sektorpolitikken.
Kapitel 4 beskriver EU lovgivning og konventioner, som kan understøtte integrationen af miljøhensyn i anden EU politik. Disse omfatter i særdeleshed områder som befolkningsinddragelse og miljøvurdering. Strategisk miljøvurdering af planer og politikker behandles specifikt idet denne lovgivning er et potentielt stærkt værktøj for sektorintegration af miljøhensyn. Det fremgår imidlertid ikke klart af de guidelines, der udarbejdes i forlængelse af Vandrammedirektivet hvorvidt strategisk miljøvurdering skal gennemføres for vandplaner.
Kapitel 5 analyserer og syntetiserer aspekter af de direktiver der er gennemgået i de foregående kapitler. Direktivernes anvisninger i relation til udpegninger, forvaltningsplaner og befolkningsinddragelse er elementer heri, og eksistensen af disse i adskillige af direktivernes procedurer kunne pege på hensigtsmæssigheden af at integrere implementeringen i tid og rum. Forholdet mellem vandplanlægning og fysisk planlægning diskuteres. Konfliktpotentialer imellem forskellig lovgivning, såsom mellem promovering af små vandkraftværker og mål for vandressourcerne identificeres, men også gensidig understøttelse mellem direktiverne.
Kapitel 6 beskriver den nationale implementering af WFD i landene omkring Østersøen, primært på baggrund af en spørgeskema-baseret undersøgelse blandt de vand-ansvarlige medarbejdere i Miljøministerierne. Territorielle enheder for fysisk planlægning og for vandområde-planer identificeres i de enkelte lande, og de institutionelle rammer for vandforvaltningen og for den fysiske planlægning beskrives. Baseret på spørgeskema materiale sammenlignes de forskellige systemer, og aspekter af rumlig tilpasning og institutionelt sammenspil diskuteres.
Kapitel 7 opsummerer centrale emner fra rapporten og fokuserer på behovet for yderligere integration af miljømål i sektorpolitikkerne og på samordning med den fysiske planlægning med henblik på at opfylde vandrammedirektivets intentioner.
Hele rapporten i pdf-format (2.720 kB).
