Henriksen, T.C., Illerup, J.B. & Nielsen, O.-K. 2006. Faglig rapport nr. 602 fra DMU. 90 s.
Formålet med denne emissionsopgørelse for dioxin har været at opdatere tidligere studier af den danske dioxinudledning samt at supplere opgørelsen med ny viden og forskning. Derudover har formålet med projektet været at udarbejde en metode, så opgørelsen årligt kan opdateres ved revision af relevante emissionsfaktorer og brug af officielle danske statisktikker, som for eksempel statistikker fra Energistyrelsen og Danmarks Statistik.
Særligt afsnittene omkring dioxinudledninger fra affaldsforbrænding og husholdningernes fyring med træ er forbedret med teknologiske parametre og nye målinger, for at reducere usikkerheden ved opgørelsen af to af de vigtigste dioxinkilder.
Den opdaterede danske opgørelse af dioxinudledninger til luften viser, at emissionen er reduceret fra 68,6 g I-TEQ i 1990 til 22,0 g I-TEQ i 2004, hvilket svarer til en reduktion på ca. 68 %. De største kilder i 1990 var affaldsforbrænding, genindvinding af stål og træfyring i husholdninger, mens de største kilder i 2004 er træfyring i husholdningerne og ildebrande, hvor sidstnævnte inkluderer brande på lossepladser samt i bygninger og biler.
En stor del af de betydelige reduktioner i udledningerne er opnået i industrien, hvor emissionerne er reduceret fra 14,67 g I-TEQ i 1990 til 0,17 g I-TEQ i 2004; en reduktion på næsten 99 %. Hovedårsagen til den markante reduktion er strammere miljøregulering med lavere emissionsgrænseværdier, hvilket har medført nedsættelse af dioxinudledningen fra for eksempel genindvindingen af stål og aluminium. Desuden var der et total stop for genindvendingen af stål i Danmark i perioden 2002-2004.
Emissioner fra affaldsforbrænding faldt fra 32,5 g I-TEQ i 1990 til 2,1 g I-TEQ i 2004, hvilket svarer til en reduktion på ca. 94 %, og det på trods af en stigning i den forbrændte affaldsmængde på 138 % målt i energiindhold i samme periode. Reduktionen i emissionen skyldes strengere miljøkrav, hvilket har medført installation af udstyr til dioxinrensning samt ændringer i forbrændingsprocesserne.
Den betydeligste kilde til dioxinudledning fra ikke-industrielle anlæg er husholdningers forbrænding af træ, og i 2004 er det den største kilde med en udledning på 8,5 g I-TEQ eller 40 % af den totale emission. Udledningen fra træfyring er steget med 37 % fra 1990 til 2004, som følge af et stigende forbrug af træ i husholdninger.
I 2004 er ildebrande den andenstørste kilde til udledning af dioxin med en estimeret emission på 6,1 g I-TEQ svarende til omkring 28 % af den samlede emission.
Figur R1. Dioxinemission i 1990, 2000 og 2004 fordelt på sektorer. Totalerne er 68,8 g I-TEQ for 1990, 33,0 g I-TEQ for 2000 og 22,0 g I-TEQ for 2004.
Sammenligningen af opgørelserne for 1990, 2000 og 2004 i figur R1 illustrerer den store reduktion i emissionerne for energisektoren og industrien.
I rapporteringen til internationale konventioner kræves, at der kun rapporteres ét tal for hver kilde og den total emission og ikke et interval. En af opgaverne i dette arbejde har derfor været at udarbejde et enkelt estimat for hver kilde og den totale emission i Danmark. Det reducerer dog ikke den generelle usikkerhed ved emissionsopgørelsen for dioxin, hvilket også fremgår af rapporten, hvor store spredninger på dioxinmålinger er omtalt, og tidligere studiers brede intervaller for dioxinemissioner er gengivet.
Hele rapporten i pdf-format (963 kB).
