Geels, C., Hertel, O., Madsen, P.V., Frohn, L.M., Gyldenkærne, S., Frydendall, J., Christensen, J.H., Hvidberg, M., Ambelas Skjøth, C., & Ellermann, T. 2006. Faglig rapport fra DMU nr. 601. 69s.
Frederiksborg Amt ønsker at opstille en række målsætninger for luftkvaliteten i amtet. I forbindelse med dette gennemførte Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i 2004 en indledende vurdering af luftkvaliteten baseret på eksisterende data og viden med særlig fokus på udslip fra lokale kilder dvs. trafik, industri og landbrug. Resultaterne af denne screeningsundersøgelse blev publiceret i rapporten ”Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt”, Faglig rapport fra DMU, nr. 503 (Hertel et al., 2004). Amtet har nu bedt DMU fortsætte dette projekt i en fase to med henblik på en kortlægning af kvælstofbelastningen af udvalgte naturområder i amtet.
Generelt er det en målsætning i EU at naturen ikke må belastes med mere luftforurening end den kan tåle. F.eks. er det en del af EU's Bæredygtighedsstrategi at stoppe tabet af biodiversiteten senest i 2010. Danmark har i forbindelse med Vandramme- og Habitatdirektivet forpligtet sig til at beskytte miljøet og naturen mod bl.a. de skadelige effekter forbundet med afsætning af atmosfærisk kvælstof. Habitatområderne er en del af Natura 2000, som bl.a. indeholder en målsætning om at sikre gunstig bevaringsstatus for udvalgte naturtyper og arter. I forbindelse med Gøteborg-protokollen (UNECE) og NEC-direktivet (EU) har Danmark og hovedparten af de øvrige Europæiske lande tilsluttet sig en målsætning om at reducere kvælstofemissionen inden 2010, hvilket på længere sigt vil nedbringe afsætningen af kvælstof til den danske natur. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke opstillet specifikke målsætninger for størrelse og fremtidig reduktion af kvælstofbelastningen i Danmark.
Frederiksborg Amt rummer en række naturområder med værdifulde næringsfattige naturtyper, såsom heder, overdrev, fattigkær, højmoser og visse andre typer moser. Den kritiske belastning med atmosfærisk kvælstof kan være overskredet for disse naturtyper. Overstiger den atmosfæriske tilførsel af kvælstof de såkaldte tålegrænser for de pågældende naturtyper, kan det på længere sigt betyde at økosystemerne ikke længere kan bevare deres naturlige artssammensætning. Amtet har derfor bedt DMU udfører en kortlægning af belastningen af de mest kvælstoffølsomme områder i amtet. I figur 1.1 ses et oversigtskort over de 15 naturområder som amtet har valgt at fokusere på i denne kortlægning. For de fleste af naturområderne skyldes belastningen først og fremmest luftforurening transporteret fra ikke-lokale danske og udenlandske kilder, men også kilder i lokalområdet bidrager til belastningen. Disse kilder er primært forbundet med afdampning af ammoniak fra landbrugskilder. En regulering af de lokale kilder til atmosfærisk kvælstof, vil kunne mindske belastningen af naturområderne i de kommende år. I figur 1.2 ses et oversigtskort som angiver af størrelsen af ammoniakemissionen fra de enkelte staldanlæg i amtet.
Det regionale og lokale bidrag til den samlede kvælstofbelastning af de 15 udvalgte naturområder er vurderet på basis af specifikke modelberegninger med DAMOS systemet (Danish Ammonia Modelling System), udviklet ved Afdeling for Atmosfærisk Miljø ved DMU. Beregningerne er bl.a. udført på baggrund af en detaljeret opgørelse af ammoniakemissionen fra lokale landbrugsbedrifter. Denne opgørelse fås ved bearbejdning af udtræk fra det Centrale Husdyr Register (CHR), det Generelle LandbrugsRegister (GLR), landmændenes gødningsregnskaber indrapporteret til Plantedirektoratet samt markblokkort (Gyldenkærne et al., 2004 og 2005). Dermed er det danske landbrugs samlede ammoniakemission fordelt på enkelt kilder indenfor de enkelte ejendomme. Dette omfatter fordampning af ammoniak fra stalde og lager, samt ammoniakemission fra marker og udbringning af gødning. Regionale bidrag af kvælstofforbindelser fra både nationale og internationale kilder er ligeledes inkluderet i modelsystemet. Vurderingen er baseret på de nyeste tilgængelige data fra 2003-2004. For at belyse den potentielle effekt af industrielle kilder er der også udført specifikke beregninger for tre industrielle anlæg i amtet.
Hele rapporten i pdf-format (7.330 kB).
