Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. 2006. Faglig rapport nr. 599 fra DMU. 94 s.
Sammenfatning
Rapporten videreudvikler beregningsmetoderne til vurdering af naturtilstand i habitatdirektivets terrestriske naturtyper. Metoderne er anvendt på amternes kortlægningsmateriale fra 2004-05, og dermed er for første gang givet en samlet national vurdering af de kortlagte arealers naturtilstand efter ensartede og reproducerbare metoder.
DMU-rapporten ”Vurdering af naturtilstand” (Fredshavn & Skov 2005) fremlagde principperne for et system til vurdering af naturtilstand i habitatdirektivets naturtyper. Amterne har i 2004-05 kortlagt Danmarks 254 udpegede habitatområder, afgrænset arealerne med ha-bitatnaturtyper og indsamlet feltoplysninger om de 18 naturtyper, der indgår i det terrestriske naturtypeprogram. Data er samlet i en landsdækkende database, TILDA (TILstandsvurdering af DAnske naturty-per). Disse data har dannet grundlag for en kalibrering af systemet, udført af en arbejdsgruppe med deltagelse af amtsbiologer, embedsmænd fra Skov- og Naturstyrelsen og forskere fra Danmarks Miljøun-dersøgelser.
Kalibreringen består i en tilpasning af systemets scoreværdier og vægte, således at de resulterende indeks for naturtilstand stemmer overens med de forventninger, arbejdsgruppen i enighed har haft til udvalgte arealers naturværdier. Desuden er der foretaget en nivellering af indeks til denne første afprøvning af systemet, så de ligger inden for Skov- og Naturstyrelsens fortolkning af habitatdirektivets krav om grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus. Efter planen fastsættes det endelige målsætningsniveau med bekendtgørelse i første halvdel af 2007.
Strukturindekset beregnes som gennemsnittet af pointene for de vægtede indikatorer. Til brug for vurderingen af habitatnaturtypernes strukturelle naturtilstand er udvalgt fem indikatorgrupper for struktur og funktion, som er fælles for alle naturtyperne:
1. Vegetationsstruktur
2. Hydrologi og kystsikring
3. Afgræsning/pleje
4. Påvirkning af jordbrugsdrift
5. Naturtypekarakteristiske strukturer
Inden for hver gruppe er knyttet en eller flere indikatorer, der registreres i felten. Hver indikator er opdelt i relativt grove kategorier, og registreringen foretages ved at afkrydse den kategori, der bedst svarer til naturtypens aktuelle tilstand. Arbejdsgruppen har tildelt point til hver af disse kategorier, og vægtet de forskellige indikatorer således at det samlede strukturindeks afspejler naturarealernes strukturelle naturtilstand.
Artsindekset beregnes som et vægtet gennemsnit af artsscoreindekset og artsdiversitetsindekset. Begge indeks beregnes på grundlag af vegetationens artssammensætning i en dokumentationcirkel med radius 5 m, hvor centrum placeres i et homogent område, der er karakteristisk for naturtypen. For hver naturtype er arterne inddelt i hhv. bidragsarter, problemarter og nul-arter. Bidragsarterne bidrager med deres artspoint, der er en score mellem 1 og 7. Høje point tildeles arter, der er meget følsomme overfor negative påvirkninger af naturtypen, hvorimod arter med lave point vil være mere eller mindre begunstigede af disse påvirkninger. Artsscoreindekset beregnes som gennemsnittet af arternes pointværdier uanset hvor mange arter, der indgår i artssammensætningen. Artsdiversitetsindekset beregnes som summen af arternes pointværdier justeret for naturtypens gennemsnitlige artsdiversitet. Problemarterne fremmes af en kraftig negativ påvirkning af naturtypen. I begge indeks har såvel problemarter som invasive arter pointværdien -1, medens nul-arterne, der er indførte og ikke-hjemmehørende arter, har pointværdien 0.
Både strukturindekset og artsindekset har værdier mellem 0 og 1 på referenceskalaen, hvor 1 er den bedste naturtilstand og 0 er den dårligste. De to indeks vægtes sammen til et samlet naturtilstandsindeks, der beskriver habitatnaturtypens samlede naturtilstand. Et nyligt ødelagt areal vil have et ringe strukturindeks, men stadig et højt artsindeks, hvorimod et nyligt genoprettet areal ofte vil have et højt strukturindeks, men endnu et lavt artsindeks. Arealer, der gennem en lang årrække har været plejet optimalt og kun udsat for ringe påvirkninger vil have et højt strukturindeks og et højt artsindeks. Tilsvarende vil arealer, der gennem en lang årrække har været under kraftig negativ påvirkning og manglende pleje, have et lavt strukturindeks og et lavt art-sindeks. Naturtilstandsindeksets to underliggende indeks har således stor forklaringsværdi i sig selv, og denne information bør inddrages når arealerne vurderes i en forvaltningssammenhæng.
Hele rapporten i pdf-format (1.388 kB).
