Boutrup, S., Bijl, L. van der, Svendsen, L.M., Grant, R., Ellermann, T. & Bruus, M. 2006. Faglig rapport fra DMU nr. 597. 50 s.

 

Sammenfatning

 

Den nationale overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA) erstattede 1. januar 2004 det tidligere overvågningsprogram, NOVA-2003, som alene omfattede vandmiljøet. Med NOVANA har Danmark fået en samlet og systematisk overvågning af både akvatisk og terrestrisk natur og miljø.

 

Tilførsel af forurenende stoffer via atmosfæren

Den samlede kvælstofdeposition til vand- og landområderne er på basis af overvågningsresultater vurderet til at være faldet med ca. 22% i perioden 1989-2005.

 

DMU har beregnet kvælstofdepositionen med luftforureningsmodellen DEHM, som siden sidste rapportering er blevet opdateret på en række punkter. Kvælstofdepositionen til danske farvandsområder (103.000 km2) er for 2005 beregnet til 7,4 kg N/ha og til landområderne (43.000 km2) til 15 kg N/ha. Den forbedrede model har ingen konsekvenser for beregning af kvælstofdepositionen på land, mens der beregnes lavere deposition til marine områder.

 

Depositionen af fosfor i 2005 til de indre danske farvande og landområder er som tidligere år vurderet til ca. 0,04 kg P/ha.

 

Depositioner og koncentrationer af ni tungmetaller i 2005 adskiller sig ikke væsentligt fra de seneste år. Over de sidste 17 år er der sket et fald i tungmetalniveauerne på mellem en faktor to og tre, og de er størst for bly og cadmium.

 

Måling af våddeposition af miljøfremmede organiske stoffer ved Anholt og Sepstrup Sande viser, at depositionen ved de to stationer var på omtrent samme niveau. Våddepositionen af pesticider er generelt meget lav.

 

Landovervågningsoplande

På landsplan er handelsgødningsforbruget reduceret med 49% i perioden fra 1990 til 2005, mens kvælstofoverskuddet i markbalancen er reduceret med ca. 41%.

 

Modelberegninger for landovervågningsoplandene har vist, at kvælstofudvaskningen fra landbrugsarealerne er reduceret med ca. 47% fra 1990 til 2005. Målinger har ligeledes vist at kvælstofkoncentrationerne i rodzonevandet er faldet ca. 32-55%. I Ferskvandsovervågningen er der for vandløb i dyrkede oplande beregnet et gennemsnitligt fald i kvælstoftransporten på ca. 34% fra 1989 til 2004.

 

I 2003 blev der foretaget en slutevaluering af Vandmiljøplan II. I evalueringen blev der udarbejdet en prognose for kvælstofudvaskningen i 2002/2003. Den samlede forventning til reduktionen i kvælstofudvaskningen blev vurderet til 48% fra 1985 til 2003. Vandmiljøplanens målsætning om en 49% reduktion i landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet blev herved anset for at være opfyldt af forligspartierne bag VMPII. Resultaterne fra landovervågningen indgik sammen med andre data og modeller i evalueringen.

 

Terrestriske naturtyper

Overvågningen på land var i 2004 koncentreret om de arealer, der er udpeget som habitatområder i henhold til habitatdirektivet. Derudover har en vigtig del af amternes aktivitet i 2004 og 2005 været kortlægning af naturtypernes forekomst og udgangstilstand både i og uden for habitatområderne med henblik på at fastlægge et repræsentativt stationsnet inden starten af den ekstensive overvågning i 2006. Ved kortlægningen identificeres og afgrænses arealerne med de enkelte naturtyper, og der indsamles viden om en række strukturelle og artsmæssige forhold.

 

De fleste danske terrestriske naturtyper er udviklet i en kombination af de naturgivne forhold og en ekstensiv udnyttelse af arealerne. De overvågede områder har været heder, overdrev og enge. Kun en lille del af naturarealerne, såsom højmoser og klitter, er opstået uafhængigt af menneskelige påvirkninger. De vigtigste årsager til ændringer på naturarealerne er ændringer i driften af arealerne, herunder dræning og gødskning, samt tilførsel via luften af kvælstof fra forbrændingsprocesser og fra landbrug. Tilførsel af kvælstof fra luften favoriserer de næringskrævende arter på bekostning af den plantevækst, der er karakteristisk for den næringsfattige naturtype. Ophør af græsning medfører ofte, at områderne gror til med træer og buske.

 

Overvågningsresultaterne giver et udgangspunkt for vurdering af tilstanden på naturarealer, der er omfattet af habitatdirektivet. Det er dog endnu ikke muligt at vurdere, om miljøtilstanden opfylder målsætningerne, da de konkrete kvalitetskriterier for god bevaringsstatus endnu ikke er fastlagt.

 

Hele rapporten i pdf-format (1.502 kB).