Aarhus Universitets segl

Nr. 592: Model for omkostningseffektiv reduktion af næringsstofbelastningen til Østersøen. Modelspecifikation, data og omkostningsfunktioner.

Schou, J.S., Neye, S.T., Lundhede, T., Martinsen, L. & Hasler, B. 2006. Faglig Rapport fra DMU nr. 592. 69 s.

 

Denne rapport præsenterer en revideret model til beregning af omkostningsminimerende strategier til reduktion af næringsstofbelastninger i Østersøen. Arbejdet er udført som en del af MARE-projektet (se www.mare.su.se ) og det centrale i udviklingen af omkostningsminimeringsmodellen er, at gøre det muligt at generere konsistente omkostninger og effekter af næringsstofbelastningen som følge af reduktionstiltag implementeret i de lande, der grænser op til Østersøen.

 

Formålet med omkostningsminimeringsmodellen er, at give mulighed for at analysere omkostningseffektive scenarier for reduktion af næringsstofbelastningen i Østersøen. Næringsstofbelastninger skyldes luft- såvel som vandbårne emissioner, men denne rapport fokuserer kun på emissioner fra lande med kystlinier tilgrænsende Østersøen eller med eller transport af spildevand til disse kystområder. Endvidere demonstreres det, hvorledes sekundære miljøeffekter, fx klimagasemissioner, kan inddrages i de velfærdsøkonomiske reduktionsomkostninger.

 

Modellen omfatter alle de ni lande der omgiver Østersøen, med en yderligere opdeling af disse til 24 oplande. Østersøen er opdelt i otte havregioner, hvilket muliggør formulering af regionale miljøstandarder for hver enkelt havregion. Opdelingen i de 24 oplande og de otte havregioner afspejler det faktum at emissionerne fra de enkelte lande bidrager forskelligt til belastningerne af de enkelte havregioner, bl.a. på grund af retention af næringsstoffer under transport, men også på grund af transport af næringsstoffer mellem havregionerne. Modelløsningerne afspejler således regionale forskelle i omkostninger og belastninger. Omkostningsfunktioner og belastningsreduktionsfunktioner er opstillet for seks forskellige tiltag (etablering af vådområder, reduceret husdyrproduktion, efterafgrøder, reduceret kvælstofgødning, spildevandsrensning, og reduktion af NOX-emissioner), og for hvert tiltag defineres en et maksimalt omfang for deres implementering.

 

Et vigtigt element i modellen er, hvordan omkostningerne modelleres. For tiltag implementeret i lille skala kan det være rimeligt at antage, at de marginale omkostninger er konstante, dvs. at de totale omkostninger er en lineær funktion af implementeringsniveauet. Men denne model er baseret på nationalt niveau med tiltag, der kan resultere i markante miljømæssige effekter i Østersøen. De samlede omkostninger vil derfor sandsynligvis være marginalt stigende. Dette betyder, at de ekstra omkostninger, der er forbundet ved reduktion af belastningen med én ekstra enhed, er stigende, og ikke-lineære omkostningsfunktioner implementeres derfor for de tiltag, hvor den nødvendige information er tilgængelig. Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med økonomisk teori og generelle anbefalinger.

 

Resultatet af en modelkørsel præsenteres som et aggregeret omkostningsestimat for landene i Østersøregionen. Dette skal imidlertid ikke tolkes som en indikation af, hvilke lande der i sidste ende skal afholde omkostningerne. Dette er vigtigt at holde sig for øje, når resultaterne overgives til administratorer og politikerne, da modellen belyser hvordan indsatsen skal sammensættes for at opnå den mest omkostningseffektive løsning, men ikke hvordan denne løsning opnås i en politisk sammenhæng, herunder hvordan den finansieres.

 

Hele rapporten  i pdf-format (917 kB)