Schou, J.S. & Martinsen, L. 2006. Faglig rapport fra DMU nr. 591. 57 s.

 

Sammenfatning

I forbindelse med udarbejdelsen af den kommende lov vedrørende miljøgodkendelse af husdyrbrug blev der gennemført et omfattende udredningsarbejde i efteråret 2005 og vinteren 2006. Nærværende rapport repræsenterer resultatet af økonomiudredningsgruppens arbejde, der var centreret omkring opgørelse af omkostningerne i landbrugssektoren ved ændring af de gældende regler for miljøgodkendelse af husdyrbrug. De har form af krav til emissionsbegrænsninger samt reduktion af grænsen for, hvornår et husdyrbrug skal godkendes fra 250 DE til 75 DE.

 

Udgangspunktet for de gennemførte analyser er 3 forskellige scenarier for krav til reduktion af ammoniak emissioner i forbindelse med godkendelsespligtige udvidelser af husdyrbedrifter. Fastlæggelsen af de 3 scenarier, såvel som af den baseline situation scenarierne skal sammenholdes med, er foretaget af ammoniak- og teknologiudredningsgrupperne. De anvendte scenarier er præsenteret i tabellen nedenfor. Det fremgår, at der for hvert scenarie opstilles procentvise reduktionskrav knyttet til forskellige typer af staldsystemer. For hvert scenarie er der endvidere udført separate beregninger for det tilfælde, hvor reguleringen omfatter hele bedriften og det hvor reguleringen udelukkende omfatter udvidelsen.

 

Tabel A. Scenarier i udredningsarbejdet.

 

 

	Krav til ammo-niakemission for alle systemer baseret på gylle	Krav til ammo-niakemission for systemer med dybstrøelse på alle dyretyper på nær kvæg	Krav til ammo-niakemission for systemer med dybstrøelse for kvæg
Scena-rie I	Krav svarende til bedste staldsystem udelukkende baseret på gylle.	Krav svarende til bedste staldsystem udelukkende baseret på dybstrøelse.	Krav svarende til bedste staldsystem udelukkende baseret på dybstrøelse.
Scena-rie II	Krav svarende til bedste staldsystem plus yderligere 30 % reduktion af ammo-niakemissionen fra dette.	Krav svarende til bedste staldsystem plus yderligere 15 % reduktion af ammon-iakemissionen fra dette.	Krav svarende til bedste staldsystem plus yderligere 10 % reduktion af ammo-niakemissionen fra dette.
Scena-rie III	Krav svarende til bedste staldsystem plus yderligere 60 % reduktion af ammo-niakemissionen fra dette.	Krav svarende til bedste staldsystem plus yderligere 30 % reduktion af ammo-niakemissionen fra dette.	Krav svarende til bedste staldsystem plus yderligere 10 % reduktion af ammo-niakemissionen fra dette.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I figur A er de gennemførte analyser vist opdelt på 5 trin.

 

 

Trin 1	Vurdering af antallet af miljøgodkendelser frem til 2015
Trin 2	Identifikation af relevante reductionsteknologier
Trin 3	Omkostninger for teknologier
Trin 4	Samlede omkostninger for scenarier
Trin 5	Følsomhedsanalyse og afledte effekter

 

Figur A. Analysens 5 trin.

 

Idet miljøgodkendelsen relaterer sig til ejendomsniveauet er første trin i analyserne en opgørelse af det forventede antal berørte ejendomme. Hvor mange ejendomme, der vil være omfattet af de nye godkendelseskrav af-hænger dels af hvor grænsen for miljøgodkendelse lægges, og dels landbrugets strukturudvikling. Opgørelsen tager derfor udgangspunkt i en fremskrivning af bedriftsstruktur og husdyrproduktion fra 2004 til 2015, efterfulgt af omregning fra bedriftsniveau til ejendomsniveau under hensyntagen til bedriftsstørrelse. I tilknytning hertil indlægges den vurde-ring, at alle ejendomme over 75 DE i perioden 2005-2015 vil gennemgå mindst én ændring, der kræver miljøgodkendelse. I trin 2 identificeres de relevante reduktionsteknologier samt deres effekt på ammoniakemissionerne på baggrund af en bruttoliste udarbejdet af teknologi-/ammoniak-gruppen, og i trin 3 beregnes såvel de budget- som velfærdsøkonomiske enhedsomkostninger for teknologierne. I trin 4 relateres teknologierne til scenarierne og de dertil knyttede reduktionskrav. Udgangspunktet for teknologivalget er et kriterium om, at reduktionskravet skal realiseres til de lavest mulige omkostninger, samtidig med at teknologierne skal være rimelig funktionsdygtige samt have bred anvendelse. På baggrund af koblingen mellem teknologier og scenarier beregnes de samlede omkostninger for hvert scenarie. I analysens sidste trin undersøges resultaternes følsomhed overfor ændringer i nogle af de centrale antagelser bag analysen.

 

I tabel B er analysens resultater i form af de årlige hhv. budget- og velfærdsøkonomiske omkostninger ved de tre scenarier for miljøgodkendelse for samtlige ejendomme over 75 DE med kvæg og svin præsenteret. Med hensyn til de anvendte teknologier bemærkes det, at de teknologier, der forudsættes anvendt på svinebrugene omfatter luftvaskere, syretilsætning og gyllekøling, hvorimod der på kvægbrugene forventes implementering af ændret fodring og hurtig udbringning af dybstrøelse, samt anvendelse af gylleskrabere og syretilsætning. De samlede budgetøkonomiske omkostninger for alle ejendomme over 75 DE andrager hhv. 270, 547 og 725 mio. kr. årligt svarende til gennemsnitlige omkostninger pr. enhed reduceret ammoniakemission på 39, 68 og 76 kr/kg N i scenarie I, II og III; for scenarie III skal det bemærkes at reduktionsmålet ikke kan nås for kvæg på gyllesystem. Hvis det alternativt antages, at den nye regulering udelukkende omfatter udvidelser, reduceres de samlede budgetøkonomiske omkostninger for scenarierne væsentligt til hhv. 27, 131 og 142 mio. kr. årligt for de tre scenarier. Relativt set svarer det til, at den andel af de samlede omkostninger for alle ejendomme over 75 DE, der kan tilskrives udvidelser varierer over mellem 10% (scenarie I) og 24% (scenarie II).

 

Tabel B. Overslag over årlige hhv. budget- og velfærdsøkonomiske omkostninger ved de tre scenarier for miljøgodkendelse – samtlige DE på ejendomme over 75 DE med kvæg og svin omfattet (1.644.000 DE, hvoraf 330.000 DE relaterer til udvidelser).

 

 

	Budgetøkonomiske omkostninger		Velfærdsøkonomiske omkostninger
	Alle DE	Heraf udvidelser	Alle DE	Heraf udvidelser
Scenarie I	270 mio. kr.	27 mio. kr.	279 mio. kr.	28 mio. kr.
Scenarie II	547 mio. kr.	131 mio. kr.	569 mio. kr.	138 mio. kr.
Scenarie III	725 mio. kr.	142 mio. kr.	753 mio. kr.	148 mio. kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærk: Værdien af afledte miljøeffekter er ikke inkluderet.

 

I forhold til fordelingen af de aggregerede omkostninger mellem staldsystemer, husdyrtyper og ejendomsstørrelser viste analysen, at størstedelen af omkostningerne relaterer sig til husdyr på gyllesystemer (som omfatter 80% af husdyrproduktionen), samt at svinebrugene bærer 75% af omkostningerne.

 

Med hensyn til resultaternes følsomhed overfor ændringer i analysens forudsætninger, vil udeladelse af merudbytte i forbindelse med syretilsætning kombineret med inklusion af reviderede meromkostninger forbundet med øget arbejdsindsats og halmtildeling, resulterer i at de estimerede omkostninger øges med 15-20%. Tilsvarende blev resultaterne fundet meget følsomme overfor ændringer i antagelsen omkring den initiale fordeling af DE mellem hhv. ”bedste staldsystem” og ”øvrige staldsystemer”.

 

For teknologien med syretilsætning til gylle blev betydningen af bedriftsstørrelse undersøgt. Dette viser, at omkostningerne for denne teknologi har en betydelig skalaafhængighed. Desuden vil forskelle i indtjening mellem bedriftsstørrelser spille en væsentlig rolle i forhold til evnen til at dække meromkostningerne forbundet med implementering af teknologien.

 

I denne sammenhæng bemærkes det, at analysen er baseret på en forudsætning om, at husdyrproduktionen er konstant, hvilket næppe er realistisk, idet rationelle landmænd vil tilpasse sig de ændrede miljøkrav. Særligt to tilpasningsstrategier synes relevante; 1) ophør med produktionen, og 2) koncentration af produktion på større enheder. Hvilke tilpasningsstrategier, der vælges, afhænger bl.a. af omfanget af krav, som landmændene stilles over for, den mulige teknologi, samt, mulighederne for at få tilskud til investeringer i miljøteknologi. Idet disse aspekter ved analysens afslutning endnu var uafklarede, er problemstillingen ikke behandles mere konkret i nærværende analyse. Valget af tilpasningsstrategi kan endvidere give anledning til afledte effekter i form af negative afledte effekter i leverandør- og forarbejdningsindustrien (i tilfælde af produktionsophør), eller potentielle positive afledte effekter for producenter af miljøteknologi (i tilfælde af at produktionen fortsættes/koncentreres på større enheder).

 

Hele rapporten i pdf-format (1.374 kB)