Asferg, T., Odderskær, P. & Berthelsen, J.P. 2006. Faglig rapport nr. 588 fra DMU. 48 s.

 

Sammenfatning

 

Bestanden af agerhøns er faldet markant i hele Nordvesteuropa i løbet af de seneste 50 år. I samme periode er den danske ynglebestand formentlig gået tilbage med mere end 75%. Udviklingen afspejles i det årlige jagtudbytte, som i perioden 1960-2004 er reduceret fra ca. 300.000 til ca. 35.000. Den væsentligste årsag til tilbagegangen er den omfattende strukturændring og intensivering, der er sket inden for landbruget gennem de seneste 50 år. Intensiveringen har medført tab af ynglebiotoper og åbne fødesøgningsområder samt en reduktion i mængden af insektføde i agerhønens yngleperiode. Stigende prædation kan også have spillet en rolle.

 

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) , Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet har gennemført en spørgebrevsundersøgelse, hvor danske jægere har svaret på en række spørgsmål i relation til agerhøns, herunder forekomst, udsætning, afskydning og biotoppleje. Undersøgelsen er en del af ’Markvildtprojektet’, som er et delprojekt under forskningspakken ’Vildt & Landskab’, der udføres i et samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL).

 

Der blev sendt spørgebreve til i alt 2.467 jægere fordelt på tre grupper (0, A og B) på grundlag af deres indberetning af vildtudbytte for sæsonen 2003/04. Jægerne i Gruppe A havde nedlagt 1-10 agerhøns, og jægerne i Gruppe B havde nedlagt flere end 10 agerhøns. Jægerne i Gruppe 0 havde derimod ikke nedlagt agerhøns, men var relevante for undersøgelsen, fordi de kunne give oplysning om bl.a. forekomst og udsætning af agerhøns på jagtterræner, hvor der ikke var blevet nedlagt agerhøns i den pågældende sæson. På en mindre del af disse terræner blev der dog nedlagt agerhøns af andre jægere end de, der var udvalgt til undersøgelsen. I alt 72,4% af de adspurgte jægere besvarede spørgeskemaet.

 

Mange jægere, i alt 26,2%, angav i spørgeskemaet et andet udbytte af agerhøns, end de havde indberettet til Vildtudbyttestatistikken. Det betyder, at antallet af jægere, der nedlagde agerhøns i 2003/04, er ca. 2.600 højere end det umiddelbart fremgår af Vildtudbyttestatistikken, og at det totale jagtudbytte af agerhøns er underestimeret med mindst 10%.

 

Den gennemsnitlige størrelse af jagtterrænerne var 122 ha i Gruppe 0, 176 ha i Gruppe A og 318 ha i Gruppe B. I gennemsnit var ca. to tredjedele heraf potentielt levested for agerhøns. Der var agerhøns på ca. hvert tredje terræn i Gruppe 0 og på stort set alle terræner i Gruppe A og B. I foråret 2003 var der ifølge jægernes skøn i gennemsnit 2,19 par agerhøns på terrænerne i Gruppe 0, 2,80 par i Gruppe A og 3,45 par i Gruppe B. Tilsvarende var der i efteråret i gennemsnit 1,95 flokke af agerhøns på terrænerne i Gruppe 0, 2,61 flokke i Gruppe A og 3,21 flokke i Gruppe B.

 

Det fremgik ikke af jægernes oplysninger, i hvor stor udstrækning forekomsten og bestandstætheden af agerhøns på de enkelte terræner eventuelt skyldes udsætning, men der bliver sat agerhøns ud på mange terræner i Danmark. Udsætningsaktiviteten er tilsyneladende størst på terræner, hvor der i forvejen er forholdsvis mange agerhøns. Der blev sat agerhøns ud på 6,5% af terrænerne i Gruppe 0, på 30,0% i Gruppe A og på 86,6% i Gruppe B. I gennemsnit blev der udsat 40 høns pr. terræn i Gruppe 0, 70 i Gruppe A og 129 i Gruppe B.

 

Afskydningen af agerhøns lå i gennemsnit på 5 fugle pr. terræn i Gruppe 0, 12 fugle i Gruppe A og 55 fugle i Gruppe B. Ifølge jægernes vurdering var andelen af udsatte fugle i udbyttet 45,6% i Gruppe 0, 50,3% i Gruppe A og 76,1% i Gruppe B. En groft skøn baseret på op-lysningerne i denne undersøgelse viser, at udsatte fugle udgør 50-60% af det samlede jagtudbytte af agerhøns i Danmark. Set i forhold til den vilde bestand af agerhøns, er der grund til at tro, at der findes en del terræner, hvor jagten ikke er bæredygtig.

 

I lyset af den negative bestandsudvikling har jægerne indført hel eller delvis fredning af agerhønen på mange terræner. Det gjaldt 55,5% af terrænerne i Gruppe 0, 45,2% i Gruppe A og 28,0% i Gruppe B. Herudover gøres der mange steder en stor indsats for at forbedre levevilkårene for vildtet, dels ved at lave biotoppleje dels ved at begrænse mængden af rovvildt. En stor del af tiltagene er dog ikke specielt ret-tet mod agerhønen, men har mere karakter af en bred indsats for vildtet i almindelighed. Det skyldes måske, at jægerne generelt ikke ved, hvad de evt. kan gøre for specifikt at hjælpe agerhønen. Der er dog ingen tvivl om, at mange af de tiltag, som jægerne faktisk gennemfører, er positive for agerhønen, især hvis der sættes ind med såvel biotoppleje som rovvildtbegrænsning, og hvis jægerne i højere grad begynder at samarbejde på tværs af terrænerne, så der kan iværksættes en målrettet forvaltning i større sammenhængende områder.

 

Hele rapporten  i pdf format (384 kB).