Sammenfatning
Vejlerne udgør et ca. 5.500 ha stort naturområde, der ligger ved Limfjorden øst for Thisted. Vejlerne består af tidligere lavvandede fjordarme, der blev afvandet i 1800-tallet. På grund af ringe rentabilitet opgav man udpumpningen af vand i begyndelsen af 1900-tallet og Vejlerne har siden været afvandet med selvvirkende lavvandssluser og ligget hen som store sammenhængende vådområder, der opdeles i De Østlige Vejler og De Vestlige Vejler. Vejlernes naturtyper omfatter lavvandede ferske søer, brakvandssøer, våde enge og store rørskove, der bl.a. er beskyttet ved en reservatordning samt udpeget som Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder.
Vandstanden i Vejlerne har en afgørende betydning på fuglenes udnyttelse af området. Vejlerne er, både i de østlige og vestlige dele, inddelt i flere delområder, der er adskilt fra hinanden af diger, hvilket betyder, at vandstanden i flere af områderne varierer uafhængigt af hinanden og kan reguleres, hvis man ønsker det.
I 1965 blev en centralsluse etableret i forbindelse med anlæggelsen af Hovedvej A11, hvilket medførte en kraftig vandstandssænkning i De Østlige Vejler og en forringelse for fuglelivet i området. Efterfølgende er vandkvaliteten blevet forringet på grund af tilledningen af næringsstoffer fra landbrug og bymæssig bebyggelse. Mulighederne for forbedring af forholdene for fuglelivet i De Østlige Vejler har gentagne gange siden 1965 været genstand for undersøgelser, og hver gang er der peget på, at en forbedring af betingelserne for fuglelivet for-drer en reduktion af afvandingsbestræbelserne, således at det generelle vandstandsniveau i De Østlige Vejler hæves. Nyere undersøgelser, udført af Danmarks Miljøundersøgelser, viser, at en række alternative scenarier for ændrede afstrømningsforhold og hævning af vandstanden i dele af De Østlige Vejler generelt må forventes at føre til forbedret vandkvalitet i søerne i De Østlige Vejler.
I De Vestlige Vejler har man ikke foretaget så drastiske ændringer i afvandingen siden den oprindelige afvanding, som man gjorde i De Østlige Vejler i 1965, men søerne i dette område lider ligeledes under at, vandkvaliteten er blevet forringet på grund af tilledning af næringsstoffer. Undersøgelser udført af Danmarks Miljøundersøgelser viser også for dette område, at en række alternative scenarier for ændrede afstrømningsforhold og hævning af vandstanden i dele af De Vestlige Vejler generelt må forventes at føre til forbedrede vandkvalitet i søerne i dette område.
Denne rapport giver en aktuel status for yngle- og trækfuglearterne i Vejlerne samt en vurdering af effekterne på fuglelivet, hvis man vælger at gennemføre ét eller flere af de beskrevne scenarier. Der foretages en samlet vurdering af, hvilke konsekvenser de udvalgte scenarier har for yngle- og trækfugle generelt i Vejlerne, men der lægges dog særlig vægt på fuglearter nævnt i grundlagene for De Østlige og Vestlige Vejlers udpegning som EF-fuglebeskyttelsesområde samt enkelte andre arter med national bevågenhed.
Med baggrund i fugletællinger foretaget af observatører fra Vejlernes Feltstation i perioden 1978-2003 viser rapporten, at Vejlerne er et af Danmarks i særklasse vigtigste fugleområder. Lokaliteten er den eneste ynglelokalitet for dværgmåge i Danmark og den vigtigste eller næstvigtigste for mange andre arter, bl.a. gråstrubet lappedykker, rørdrum, rørhøg, plettet rørvagtel, brushøne, stor kobbersneppe, engryle og sortterne. Flere af disse arter er rødlistede, og det er karakteristisk, at mange arter, der er i tilbagegang i andre egne af landet, trives i Vejlerne - særligt De Østlige Vejler.
Det drejer sig især om arter tilknyttet fugtige rørsumpe og våde enge. Det er habitattyper, man i de senere år har sikret i tre områder i De Østlige Vejler, henholdsvis Han Vejle, Bygholm Nord og Bygholm-engen, ved at renovere diger, foretage vandstandshævninger og re-ducere afvandingsbestræbelser. Samtidigt gennemføres naturpleje ved græsning og slåning, der har til hensigt at sikre en mosaik af rørskove, fugtige halvåbne overgangszoner mellem rørskovene og engene samt fugtige græsarealer med en varierende højde, der tilgodeser en række forskellige fuglearter.
Rapporten omtaler også, at andre faktorer sandsynligvis har medvirket til fremgang for flere af fuglearterne i disse områder, herunder en række milde vintre, et fald i de lokale rævebestande samt et reduceret jagttryk. En serie af hårde vintre i de kommende år vil derfor kunne føre til lavere antal af arter, der overvintrer nordligt, uanset om man sikrer høj vandstand eller ej. Det må dog formodes, at sikring af høj vandstand alt andet lige vil sikre relativt større ynglebestande i området, når rævene vender tilbage, fordi denne og andre prædatorers bevægelsesmuligheder besværes i de våde rørsumpe.
De foreslåede tiltag til naturgenopretning i Vejlerne har alle til hensigt at medvirke til en forbedring af vandkvaliteten i Vejlernes søer. Det skulle på sigt føre til en rigere flora og fauna i disse samt sikre en højere sommervandstand, der forhindrer at enge og rørsumpe tørrer ud i tørre somre. Med andre ord er der tale om, at man vil gentage 'succesen' fra især Han Vejle og Bygholm Nord med henblik på at forbedre forholdene for ynglefuglene i andre dele af Vejlerne.
Rapporten giver en detaljeret gennemgang af 36 fuglearter for hvilke Vejlerne har særlig bevågenhed, enten på grund af udpegning i henhold til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet eller fordi arterne er rødliste-de, ansvarsarter eller omfattet af nationale handlingsplaner for fugle.
Rapportens overordnede konklusion er, at de foreslåede tiltag generelt må formodes at have en neutral til positiv effekt på næsten alle undersøgte arter, måske med undtagelse af pibe- og knopsvane. Konklusionen underbygges af lokale erfaringer fra Vejlerne og af erfaringer fra Maribosøerne, hvor man har gennemført lignende tiltag.
Et enkelt scenarium vurderes dog som havende en negativ effekt på vandkvaliteten og et større antal fuglearter i Østerild Fjord og kan på denne baggrund ikke umiddelbart anbefales til gennemførelse; og det påpeges, at det ved gennemførelse af et andet scenarium ved Vesløs og Arup Vejler, skal sikres, at vandstandsstigningen sker på et tidspunkt af sommerhalvåret, hvor det er ideelt for de ynglende fugle, altså at man får højere vandstand i forårsmånederne.
Ved Lund Fjord og Selbjerg Vejle opereres med flere mulige koter, hvoraf de højeste formodes at føre til den bedste vandkvalitet. Erfaringer fra Hejrede Sø og Nielstrup Sø på Sydsjælland, hvor man har gennemført større vandstandshævninger på én gang, viser, at bred-vegetationen kan blive voldsomt reduceret i udstrækning som følge af vandstandshævningerne og derfor giver negative effekter på fuglebestande, der er afhængige af rørsumpene. På længere sigt vil bredvegetationen brede sig længere ind i landet, grundet nye fugtige områder i omegnen af de hævede søer, men da et af formålene med bestræbelserne i Vejlerne også er at sikre ynglefuglene, er det vigtigt at have for øje, at en midlertidig forsvinden af tilstrækkelig habitat kan betyde, at arterne helt forsvinder. Derfor bør det overvejes at gennemføre eventuelle større vandstandshævninger i Lund Fjord og Selbjerg Vejle i flere tempi.
Den del af søarealet, der ligger åben uden rørskovsbevoksning, vil få en større dybde i sommerhalvåret i forhold til den nuværende vand-standsforvaltning. Dette vil i større eller mindre grad forhindre ikke-dykkende vandfugle som vadefugle, svømmeænder og svaner i at kunne nå bunden og dermed udnytte områderne til fødesøgning.
Vadefuglene udnytter kun i begrænset omfang de områder, der berøres mest af vandstandshævningerne, og derfor vil de sandsynligvis ikke påvirkes negativt af de foreslåede vandstandshævninger. Tværtimod betyder en sikring af generelt højere vandstande i som-merhalvåret, at nogle af engarealerne bliver vådere, hvilket vil være en fordel for ynglende vadefugle, med mindre engene springer i rørskov, en effekt det er nødvendigt at forhindre ved pleje, hvis tilbage-holdelsen af vand skal være til gunst for især arterne brushøne, eng-ryle og stor kobbersneppe.
For svømmeænderne betyder vandstandshævningerne, at aktuelt tilgængelige fourageringsarealer i søerne bliver mindre brugbare, men for denne gruppe vurderes det, at de fugtigere enge og rørsumpe i omegnen af søerne vil give alternative fourageringsmuligehder, og dermed kompensere for habitattab i søerne.
Sangsvane udnytter primært områderne til overnatning i vinterhalvåret, hvorimod knopsvanerne året rundt og pibesvanerne ved ankomsten om efteråret hyppigt fouragerer på bundvegetationen i Vej-lernes søer. Disse to arter vil potentielt miste betydelige fourage-ringsmuligheder i søerne medmindre en forbedret vandkvalitet og et deraf større plantedække kompenserer for dette. Erfaringerne fra Maribosøerne viser, at det kan blive tilfældet. Selvom pibe- og knop-svanerne skulle miste fourageringsmuligheder i Vejlerne, nævner rapporten, at disse to arter generelt trives i Danmark, og begge arter må formodes at kunne finde alternative fourageringsmuligheder i omegnen af Vejlerne.
Det kan for De Østlige Vejler, herunder især Lund Fjord, virke som om, at scenarierne mest af alt fører til neutrale effekter. Det skyldes, at bedømmelsen i udgangspunktet vurderer, om der er tale om negative eller positive effekter i områder, der aktuelt betyder noget for arterne, og at bedømmelsen neutral i udgangspunkt gives til alle områder, hvor mindre end 5% af fugledagene er registreret. Rapporten påpeger at man skal være opmærksom på, at de dele af De Østlige Vejler, der allerede har været gennem naturgenopretningstiltag, i dag er så attraktive for fuglene, at de øvrige områder har mindre betydning - og formålet med naturgenopretningstiltagene er at gøre flere områder attraktive for arterne. Det er i den forbindelse påfaldende, at Lund Fjord, der er De Østlige Vejlers største sø, samtidigt er den fuglefattigste, formentlig fordi søen har en ringe vandkvalitet, og at der er færre og generelt tørre enge og rørsumpe i omegnen af søen, sammenlignet med resten af De Østlige Vejler. Hvis man gennemfører en større vandstandshævning i dette område, er der med andre ord tale om en mere reel naturgenopretning - og man ville derfor kunne for-vente at se mange positive effekter.
Hele rapporten i pdf-format (2.400 kB).
