Søndergaard, M., Landkildehus, F., Lauridsen, T. & Krog, G. 2006. Faglig rapport fra DMU nr. 572, 56 s.

 

Sammenfatning

I 2003 og 2004 er der undersøgt en række forhold vedr. tilstanden i de tre vestlige vejler: Østerild Fjord, Arup Vejle og Tømmerby Fjord. Formålet var at vurdere vandkvaliteten og undersøge mulighederne for at forbedre tilstanden beskrevet i udvalgte scenarier.

 

Alle tre søer er store (350-575 ha), lavvandede (middeldybde 0,5-1,4 m) og mere eller mindre brakke på grund af indtrængning af saltvand fra Limfjorden. Tømmerby Fjord er dog praktisk taget fersk med en gennemsnitlig sommersalinitet på blot 0,1 ‰, mens saliniteten i de to øvrige ligger på 3-5 ‰. Til tider kan der være store udsving i saltholdigheden, men det vurderes, at saliniteten har været mere stabil i de senere år, fordi slusen er blevet repareret. Tømmerby Fjord er den dybeste af de tre søer med vandybder ned til ca. 2,5 m.

 

Søerne er alle næringsrige, hvor Tømmerby Fjord er den mindst næringsrige med en sommermiddelkoncentration af fosfor i 2003 på omkring 100 mg P pr. l, mens Arup Vejle er den mest næringsrige med en sommermiddelkoncentration på omkring 300 mg P pr. l. Østerild Fjord havde i 2003 en gennemsnitlig sommerkoncentration af fosfor på 170 m g P pr. l. Vurderet på baggrund af tidligere målinger har disse næringsrige forhold været gældende for alle tre søer de sidste 10-15 år. Der synes dog at have været en tendens til stigende næringsstofindhold i Arup Vejle siden 2000.

 

De næringsrige forhold betyder, at vandet i søerne er meget uklart og med en stor biomasse af planteplankton. Den gennemsnitlige sommersigtdybde er meget lav og kun omkring 0,3 m i Arup Vejle, 0,5 m i Østerild Fjord og 0,8 m i Tømmerby Fjord. Indholdet af klorofyl i de tre søer varierer fra 80 til 130 m g P pr. l. Der er kun ringe forskel mellem sommer- og vinterværdier. Vandet i søerne kan også være uklart på grund af ophvirvling af bundmateriale i blæsende perioder, som antydet af store variationer i indholdet af suspenderet stof.

 

På trods af det uklare vand har undervandsplanterne en væsentlig udbredelse i alle tre søer. Højeste dækningsgrad er fundet i Østerild Fjord, hvor 31 % af bunden i 2003 var dækket af planter, mens dæk-ningsgraden i de to øvrige søer var omkring 10 %. Mest almindeligt forekommende arter var kransnålalgen Chara aspera (tabel 1.1). Derudover blev der specielt i Tømmerby Fjord fundet flere arter af vandaks samt aks-tusindblad og vandpest. Samlet for de tre søer blev der registreret 15 forskellige arter.

 

Tabel 1.1 Undervandsplanter registreret i Østerild Fjord, Arup Vejle og Tømmerby Fjord, august-september 2003 og 2004. Østerild Fjord er dog kun undersøgt i 2003. Relativ hyppighed (antal) er markeret med xxx: meget almindelig, xx: almindelig, x: forekommer. Baseret på registrering på 140-230 observationspunkter i hver sø.

 

 

Art	Østerild Fjord	Arup Vejle	Tømmerby Fjord
Alm. Kildemos			x
Aks-tusindblad		x	xxx
Børstebladet vandaks	xx	x	x
Chara aspera	xxx	xxx	xxx
Chara baltica	x
Chara canescens		x
Chara connivens		x
Chara globularis		x	x
Hjertebladet vandaks			xx
Kruset vandaks			x
Krybende vandkrans		x
Langbladet vandaks			xx
Nitellopsis obtusa		x	xx
Vandpest			xx
Vandranunkel sp.			x

 

 

 

Fiskebestanden domineres i alle tre søer af skalle og aborre. I Arup Vejle og Østerild Fjord blev smelt desuden også fanget i betydeligt antal (tabel 1.2). Derudover blev også rudskalle registreret i større mængder i alle tre søer samt kutling i Østerild og sandart i Tømmerby Fjord. I alt blev der i de tre søer registeret 12 forskellige fiskearter.

 

Tabel 1.2 Fiskearter fanget i Østerild Fjord, Arup Vejle og Tømmerby Fjord, august-september 2003. Relativ hyppighed (antal) er markeret med xxx: meget almindelig, xx: almindelig, x: forekommer. Baseret på fangst i garn og ruser.

 

 

Art	Østerild Fjord	Arup Vejle	Tømmerby Fjord
Smelt	xxx	xxx
Rudskalle	xx	xx	xx
Skalle	xxx	xxx	xxx
Aborre	xxx	xxx	xxx
Gedde			x
Grundling			x
Brasen			x
Sandart			xx
Kutling	xxx	x
Ål		x	x
Trepigget hundestejle	x	x
Nipigget hundestejle	x	x

 

Planteplanktonbiomassen er høj gennem hele året i alle tre søer, dog højest i Arup Vejle og mindst i Tømmerby Fjord. Blågrønalger dominerer totalt i både Arup Vejle og Østerild Fjord, mens grønalgerne udgør den største andel af biomassen i Tømmerby Fjord.

 

Dyreplanktonets biomasse er generelt beskeden og dyreplanktonet har kun ringe evne til at kontrollere den store mængde af planteplankton. Den største del af biomassen udgøres i de to brakke søer, Østerild Fjord og Arup Vejle mest af vandloppen, Eurytemora, mens hovedparten af biomassen i den næsten helt ferske Tømmerby Fjord udgøres af cladoceer, herunder Daphnia. Bortset fra enkelte perioder har dyreplanktonet i alle tre søer forholdsvis ringe evne til at begrænse mængden af planteplankton. Som sommergennemsnit er forholdet mellem biomassen af dyreplankton og planteplankton omkring 0,15 i Arup Vejle og Østerild Fjord og 0,31 i Tømmerby Fjord.

Der er foreslået en række scenarier for at forbedre forholdene i De Vestlige Vejler. Scenarieberegningerne er forbundet med en del usikkerhed, blandt andet fordi det er vanskeligt at måle og beregne transporten af vand og næringsstoffer i systemet, men giver dog et overordnet billede af, hvad der kan forventes.

 

Scenariet for Tømmerby Fjords vedkommende (Scenarie 2) omfatter forstærkninger af ringdiget rundt om Tømmerby Fjord på nedslidte strækninger. Herved vil vandtilførslen og belastningen med næringsstoffer mindskes markant, og på sigt vil der kunne opnås en væsentlig forbedret vandkvalitet. Forbedringen vil opnås i takt med, at den interne næringsstofpulje i søen reduceres.

 

Scenarie 4+5 er et alternativ til scenarie 8 (se nedenunder), hvor der opsættes et stemmeværk opstrøms dykkerslusen, som skal tilbageholde vand i Arup Vejle i sommerperioden. Nedstrøms dykkerslusen isættes en modstandsklap, der forhindrer tilbageløb fra Østerild Fjord. Desuden etableres der et indtag fra Tømmerby Å, således at der i tørre somre kan tages vand ind fra Tømmerby Å til Arup Vejle. Dette scenarie vil på sigt føre til mindre forbedringer i både Arup Vejle og Østerild Fjord, men begge søer vil dog fortsat være forholdsvis næringsrige.

 

Scenarie 8 for Arup Vejle og Østerild Fjord, hvor vand fra Tømmerby Å føres ind i Arup Vejle, og vandet fra Arup Vejle føres til Østerild Fjord, og dykkerslusen fjernes, vil påvirke de hydrauliske forhold i dette område betydeligt. Vandgennemstrømningen øges væsentlig for begge søer i kraft af det væsentlige større opland. Vandets opholdstid halveres i begge søer til ca. 0,1 år.

 

Belastningen med næringsstoffer vil ifølge scenariet også ændres. Det overordnede billede er, at næringsstofindholdet i Arup Vejle vil reduceres - især hvis punktkilderne i oplandet fjernes eller reduceres, hvilket vil være et skridt i den rigtige retning for vandkvaliteten. For Østerild Fjord er der risiko for en øget belastning på grund af tilførslen af mere næringsrigt vand fra Arup Vejle. I denne sammenhæng udgør den interne fosforbelastning i Arup Vejle en betydelig kilde. Denne interne belastning med fosfor vil dog med tiden aftage og føre til en lavere belastning af Østerild Fjord. Næringsstofindholdet i både Arup Vejle og Østerild Fjord vil både under de nuværende forhold og ved de beskrevne scenarier fortsat være for højt til at føre til væsentlige ændringer i vandkvaliteten.

 

De mere ferske forhold i Arup Vejle, hvis tilbageløb fra Østerild Fjord hindres, vil potentielt forøge mulighederne for at begrænse mængden af planteplankton via en øget græsning fra store dyreplanktonarter, som kun forekommer ved lav saltholdighed. Det indtil videre høje næringsstofindhold og store bestand af dyreplanktonædende fiskearter vil dog forhindre, at dette bliver en væsentlig faktor til begrænsning af planteplanktonmængden.

Hele rapporten i pdf-format (1.325 kB).