Sammenfatning

Formålet med denne udredning har været, at give en systematik analyse af omkostningseffektiviteten af forskellige styringsmidler i naturpolitikken. Som grundlag for analysen er naturgoderne, som er målet for den førte politik, inddelt i tre kategorier:

1) unikke naturgoder, som det vil være forbundet med en betydeligt velfærdstab at miste, og derfor ikke kan indgå i substitution med andre naturgoder,

2) karakteristiske naturgoder, der er forholdsvis udbredte og kan indgå i substitution med andre naturgoder, såfremt de naturgivne forudsætninger er til stede, og

3) generelle naturgoder der generelt kan indgå i substitution med andre naturgoder.

Som konklusion på vurderingen af styringsmidlerne kan det fastslås, at mere rigide styringsmidler (f.eks. fredning) vil være bedst egnet, hvis naturgodet er unikt og kræver en absolut beskyttelse. Omvendt vil et fleksibelt styringsmiddel (f.eks. auktioner eller tilskud) være velegnet i relation til karakteristiske og generelle naturgoder uden et absolut beskyttelsesbehov.

Der bør som udgangspunkt altid gøres overvejelser om mulighederne for at introducere fleksibilitet ved realiseringen af alle typer af naturmålsætninger - også de der relaterer sig til unikke naturgoder. Et eksempel er muligheden for at udlicitere driften af et beskyttet areal inden for præcist definerede betingelser, for derved at minimere omkostningerne ved bevarelse af et unikt naturgode.

Endelig skal vigtigheden af at indplacere forskellige naturgoder efter deres karakteristika understreges. Den fleksibilitet, der må gives afkald på, når et naturgode kategoriseres som unikt frem for karakteristisk eller generelt, kan medføre en betydelig forøgelse af reguleringsomkostningerne, og nødvendigheden heraf må derfor afvejes i forhold til omkostningerne. Derfor er en tværfaglig afklaring af kriterierne for karakterisering af forskellige naturgoder afgørende i sammenhæng med prioritering inden for naturpolitikken.

Implementeringen af EUs Vandrammedirektiv vil medføre en række konkrete miljøøkonomiske opgaver, særligt vedrørende modeller til at vurdere omkostningseffektive indsatsplaner samt værdisætning af de resulterende miljøeffekter. Metoderne til at gennemføre gode miljøøkonomiske analyser er i dag til rådighed i Danmark, idet der dog er der behov for udbygning af den empiriske viden på en række områder. Men med deadline for implementering af direktivet i december 2015 er det realistisk at matche direktivets ambitioner i forhold til de økonomiske analyser.

Hele rapporten i pdf-format (520 kB).