Sammenfatning
På basis af de biologiske kvalitetselementer phytoplankton, makroalger og makrofauna giver denne rapport et bidrag til udviklingen af værktøjer til at fastsætte Vandrammedirektivets fem miljømålsklasser.
Rapportens første del fokuserer på at fastsætte foreløbige værdier for referencetilstanden for phytoplanktonbiomasser, udtrykt som klorofyl, ved at bruge målinger af Secchi-dybde fra starten af 1900-tallet og Secchi-dybde og klorofyl fra nutidige overvågningsdata. De nutidige data blev brugt til at bestemme relationer mellem Secchi-dybde og klorofyl (90. percentiler af klorofylkoncentrationer). I alle undersøgte områder var der en signifikant sammenhæng mellem Secchi-dybde og klorofylkoncentrationer, og de beregnede 90. percentiler af de historiske data var lavere end nutidige data. Resulaterne af disse analyser bidrager til et første skridt i retning af at etablere referencetilstande for phytoplankton i danske farvande.
Anden del har fokus på makroalgekvalitetselementet og en identifikation af anvendelige indikatorer. Undersøgelsen var baseret på hypoteserne: at makroalgesamfunds dækning på dybere vand stiger, og den relative dækning af opportunistiske arter (eutrofieringsbetingede alger) falder, når vandkvaliteten bliver bedre, og at makroalgedækningen er lavere på ustabilt end på stabilt substrat. Algevariable blev analyseret i forhold til substrat og fysiokemiske variable sammen med deskriptive analyser af makroalgesamfund. I sammenhængen mellem algevariable og vandkvalitet var der signifikante relationer mellem flere algevariable og vandkvalitet. Det blev konkluderet, at total og kummuleret dækning af kystnære makroalgesamfund var bedst egnede indikatorer på vandkvalitet - under forudsætning af, at passende værdier for referencetilstand bliver defineret. Der var endvidere tegn på, at et fokus på makroalger fra dybere mere lysbegrænsede dybder giver indikatorer, der er følsomme over for ændringer i vandkvalitet.
I tredje del blev tidligere foreslåede index for danske makrobenthosdata evalueret langs en iltsvindsgradient med det mål at fremkomme med index, som er anvendelige under danske forhold. Makrobenthosdata fra 1999-2003 fra 11 områder i det danske nationale overvågningsprogram blev analyseret. De 11 områder repræsenterer områder, der rammes af alvorlig iltsvind næsten årligt til områder, der aldrig rammes af iltsvind. Analysen var den første undersøgelse af AMBI-indexet på danske overvågningdata, og både diversitetsmål og AMBI var signifikant korreleret til en rangorden baseret på iltsvindsforhold. De overordnede resultater antyder, at både diversitetsbaserede index og det følsomhedsbaserede AMBI-index kan anvendes til at evaluere kvalitetstilstanden af de bentiske faunasamfund i danske farvande i områder med en salinitet over 18.
Hele rapporten i pdf-format (1.721 kB).
