Sammenfatning

Formål med baggrundsundersøgelserne  

I forbindelse med de fremskredne planer om åbning af en guldmine ved Nalunaq i Nanortalik kommune, Sydgrønland, udførte DMU i perioden 1998-2001 en række miljømæssige baggrundsundersøgelser i området. Undersøgelserne havde til formål at fastlægge baggrunds-niveauer for forskellige grundstoffer, bestemme akkumuleringsraten og strukturen af marine sedimenter, undersøge biodiversiteten og biomassen af bunddyrene og angive populationstæthed og køns-sammensætning af stor grønlandske krabbe.

Grundstoffer i planter og dyr

Der blev i alt indsamlet 872 prøver af følgende planter og dyr: Al-mindelig ulk, fjeldørred, blåmusling, blæretang, laven Cetraria nivalis, stor grønlandsk krabbe og søpindsvin; desuden blev der indsamlet marine sedimenter. Af disse prøver blev 140 analyseret for deres ind-hold af arsen (As), cadmium (Cd), kobolt (Co), krom (Cr), kobber (Cu), kviksølv (Hg), bly (Pb) og zink (Zn). Prøverne blev indsamlet inden minens officielle åbning i august 2004. Der forventedes derfor ikke stærkt forhøjede koncentrationer af grundstofferne i Saqqaa og Kirkespir området i forhold til niveauet i referenceområderne lokalt i Uunartoq Fjord eller fra det øvrige Grønland. I indsamlingsperioden blev der dog udført en del mineralefterforskning som f.eks. tunnelbo-ring hvilket kunne betyde forhøjede niveauer lokalt i Kirkespirdalen.

Koncentrationerne af grundstofferne i planter og dyr fra Saqqaa området var i forhold til referenceområdet kun forhøjet i lever fra almindelig ulk (2-3 gange for cadmium, kviksølv og bly) og i Cetraria nivalis (4-5 gange for arsen, kobolt og krom). Bly og krom var kun svagt forhøjet i stor grønlandsk krabbe og i blåmusling.

Marine sedimenter

Sedimentationsraten blev målt på 10 stationer i Saqqaa Fjord ved hjælp af bly-210 dateringsmetoden. Middelakkumulationsraten var på 1089 g/m2 år.

Ud fra den fysisk-kemiske sammensætning af sedimenterne i Saqqaa Fjord, kunne bunden opdeles i følgende tre områder: a) området ud for Kirkespirelvens udløb karakteriseret ved store mængder sand, b) midten af fjorden med hovedsagelig finkornet materiale og c) området tæt på Amitsoq Ø med store mængder af groft materiale.

Bunddyrene 

I løbet af efteråret 2001 undersøgtes biodiversitet og biomasse af bunddyrene i fjordene Saqqaa og Uunartoq.  Sammensætningen af de største taksonomiske dyregrupper var typisk for nordlige boreale fjorde og vurderet ud fra biomassen udgjorde børsteorme, bløddyr og søpindsvin de talrigeste grupper. Biodiversiteten, målt ud fra forskellige indeks, adskilte sig ikke markant stationerne imellem, men der var dog en tendens til højere biodiversitet i Saqqaa Fjord i forhold til Uunartoq Fjord. 

Det er uvist, hvor følsom bundfaunaen vil være over for en øget sedimentationsrate som følge af deponering af tailings i fjorden. Hvis sedimentationsraten overstiger ca. 10 cm per år (omtrent 100 kg/m2 år) er det muligt, at bundfaunaen vil blive begravet og udslettet, mens lavere sedimentationsrater enten kan føre til en ændret arts-sammensætning eller ligefrem et øget antal af arter og individer.

Stor grønlandsk krabbe 

Den store grønlandske krabbe blev både forår og efterår 2001 fanget i fjordene Saqqaa og Uunartoq. Krabbepopulationerne i de to fjorde synes at være omtrent midt i deres cyklus på 8 til 10 år. Denne vurde-ring er baseret på canadiske undersøgelser af skjoldets hårdhed hos gamle hankrabber. Den gennemsnitlige skjoldbredde målt om foråret adskilte sig ikke fra skjoldbredden i krabbepopulationer fra Vestgrønland. Skjoldbredden af krabber fra Saqqaa Fjord var om efteråret reduceret med mere end 10 % af forårsskjoldbredden. Krabbefangsten per indsats var i efteråret 2001 lav i forhold til forsøgsfiskeriet i efteråret 1998, mens forårsfangsten 2001 var på niveau med fangsten i efteråret 1998. I 2001 blev der i Saqqaa og Uunartoq fjorde udført et erhvervsmæssigt forsøgsfiskeri med en indhandling af 96 tons krab-ber. Denne fangst kunne have en betydning for de mindre fangster og skjoldbredder der blev fundet i efteråret 2001. Da sådanne effekter ikke er set i de vestgrønlandske krabbepopulationer, hvor der har været erhvervsfangst i mindst 10 år, kunne en forklaring måske findes i sæsonmæssige trækbevægelser.

Hele rapporten i pdf-format (1.500 kB).