Hele rapporten i pdf-format (4.089 kB).
Sammenfatning
Den nationale overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA) erstattede 1. januar 2004 det tidligere overvågningsprogram, NOVA-2003, som alene omfattede vandmiljøet. Med NOVANA har Danmark fået en samlet og systematisk overvågning af både akvatisk og terrestrisk natur og miljø.
Siden 1989 er udledningerne af kvælstof, fosfor og organisk stof med spildevand og af kvælstof fra dyrkede arealer faldet markant. Faldet i udledningerne af næringssalte har givet moderate forbedringer i natur- og miljøforholdene i søer og marine områder. Her er indholdet af fosfor og kvælstof i vandet faldet. Det har ført til forbedringer især i de mest forurenede søer og fjorde. I de mere åbne havområder har overvågningen kun vist mindre forbedringer i de biologiske forhold, bl.a. fordi graden af forurening her er mindre.
Miljøtilstanden i vandløb er i de seneste år jævnt men langsomt forbedret. Tilstanden i vandløb bestemmes især af de fysiske forhold og af tilførslen af organisk stof.
De nuværende målsætninger var i 2004 opfyldt i lidt over halvdelen af vandløbene, i mindre end 1/3 af søerne og i de marine områder kun i Skagerrak og i den åbne del af Nordsøen.
I grundvand er der målt et fald i nitratindholdet i det yngste grundvand som følge af den mindskede nitratudvaskning.
Resultaterne vedrørende naturtyper og arter i NOVANA 2004 giver en status for tilstanden i de overvågede habitatområder, men det er ikke muligt at beskrive en udvikling i naturen efter blot ét års overvågning. Når der bliver fastsat operationelle kvalitetskriterier for den terrestriske natur, kan overvågningsresultater vise, om målene i habitatdirektivet er opfyldte.
Spildevand
Udledninger af spildevand fra byer, industri, dambrug og spredt bebyggelse udgør en væsentlig andel af den samlede forureningsbelastning af de danske vandområder. I 2004 udgjorde udledningerne med spildevand ca. 10% af de samlede tilførsler af kvælstof fra land til marine områder og tilsvarende ca. 45% for fosfor og ca. 56% for nedbrydeligt organisk stof. I disse beregninger er der ikke taget hensyn til, hvor meget der omsættes og tilbageholdes i vandløb og søer.
Kvælstof, fosfor og organisk stof
Udledningen af kvælstof er siden 1989 faldet med ca. 73%. Årsagen er hovedsageligt, at kvælstof bliver fjernet på kommunale renseanlæg. Også udledningerne fra industrien er faldet markant.
Udledningen af fosfor er siden 1989 faldet med 85%. Faldet er en følge af, at fosfor bliver fjernet på kommunale renseanlæg og fra industriens spildevand.
Udledningen af organisk stof målt som BI5 er faldet med 85% siden 1989. Det skyldes hovedsageligt bedre biologisk rensning på kommunale renseanlæg, men også et markant fald i udledningerne fra industrien. Samtidig er udledningerne fra den spredte bebyggelse og dambrug faldet.
De generelle nationale reduktionsmål for kvælstof, fosfor og organisk stof i spildevand har været opfyldt siden midten af 1990’erne. Siden er udledningerne fra renseanlæg langsomt faldet yderligere. I 2003 blev der etableret biologisk rensning på den sidste virksomhed med egen udledning af store mængder organisk stof.
Miljøfremmede stoffer
Kun få miljøfremmede stoffer blev fundet i udledninger fra kommunale renseanlæg, og generelt i lave koncentrationer. Koncentrationerne er lavere end kvalitetskravene for overfladevand for de stoffer, hvor der er fastsat kvalitetskrav. Indholdet af tungmetaller i det udledte vand er også lavere end kvalitetskravene, idet spildevandet som oftest fortyndes mindst 10 gange ved udledningen. En stor del af stofferne findes efter spildevandsrensningen i slammet fra renseanlæg. I en lille del af slammet er der fundet indhold af stoffer, der overskrider de kvalitetskrav, der skal være opfyldt, for at slammet kan anvendes til jordbrugsformål. Det gælder for kviksølv, nikkel, LAS, nonylphenoler og DEHP.
For industrier med egen udledning er der i nogle tilfælde fundet koncentrationer i udledningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller, der er højere end kvalitetskravet til overfladevand.
Tilførsel af forurenende stoffer via atmosfæren
I 2004 er beregningerne af tilførslen af forurenende stoffer via luften til de danske land- og vandområder foretaget med en ny og bedre luftforureningsmodel. Denne nye model beregner 29% og 13% lavere tilførsler af kvælstof til henholdsvis land- og vandområder end den tidligere benyttede.
Beregningerne med den nye model for både 2003 og 2004 viser, at tilførslen af forurenede stoffer via atmosfæren i 2004 var på samme niveau som i 2003. Beregningerne viser, at de danske marine områder i 2004 fik tilført ca. 107.000 tons kvælstof fra atmosfæren. Tilsvarende fik landområderne tilført ca. 68.000 tons. Den samlede tilførsel af kvælstof fra luften til vand- og landområderne er faldet med henholdsvis ca. 20% og 23% i perioden 1989-2004. Årsagen er en reduktion i emissionerne til atmosfæren både i Danmark og på europæisk plan. De beregnede tilførsler af kvælstof er fortsat så høje, at de medfører en betydelig forureningspåvirkning af de fleste naturarealer og af marine områder.
Tilførslerne og koncentrationerne af tungmetaller adskiller sig i 2004 ikke væsentligt fra de seneste år. Tilførslerne af tungmetaller er i løbet af de sidste 16 år faldet mellem en faktor to og tre - størst for bly og cadmium.
I 2004 er våddepositionen af miljøfremmede organiske stoffer med nedbøren med i overvågningen for første gang. Målinger ved Anholt og Sepstrup Sande viser, at våddepositionen af pesticider er højest ved Sepstrup Sande i Midtjylland. Sepstrup Sande ligger i et område med større nedbør og større landbrugsproduktion end Anholt.
Landovervågningsoplande
Kvælstof
Overskuddet af kvælstof på markerne er i perioden 1990-2004 mindsket med ca. 33% på landsplan. Overskuddet er forskellen mellem den mængde kvælstof, som bliver tilført, og den mængde som fjernes med afgrøder. Faldet skyldes primært et mindre forbrug af handelsgødning kombineret med andre ændringer i driftsforhold. Det årlige forbrug af handelsgødning faldt i denne periode med ca. 49% fra 394.000 tons til 202.000 tons kvælstof. Overskuddet af kvælstof er størst for husdyrbrug, og det stiger med stigende husdyrtæthed. Det gennemsnitlige overskud var i 2004 på 95 kg kvælstof pr. ha.
Modelberegninger for landovervågningsoplandene har vist, at udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealerne er faldet med 46% fra 1990 til 2004. Målinger har ligeledes vist, at koncentrationen af kvælstof i rodzonevandet er faldet ca. 34-50%. Koncentrationen af kvælstof i det øvre grundvand under sandjord er faldet, mens der ikke er markante ændringer for lerjord. I vandløbene, der strømmer fra landovervågningsoplandene, er indholdet af kvælstof mindsket med ca. 20-47% i perioden 1990-2004.
Fosfor
Overskuddet af fosfor på markerne var på landsplan 10 kg fosfor pr. ha i 2004 mod ca. 15 kg pr. ha i 1990. I gennemsnit var der dog kun overskud på bedrifter med dyrehold, mens der var underskud på planteavlsbrug. I perioden 1990-2004 var tilførslen af fosfor til vandløbene i gennemsnit på 0,21-0,51 kg pr. ha pr. år i landovervågningsoplandene. Det er altså kun en lille del af nettotilførslen, der tabes fra dyrkede arealer til overfladevand. Den øvrige del ophobes i overfladejorden eller nedvaskes til dybere jordlag. Tab af fosfor til vandløbene fra markerne sker de fleste steder især ved overfladisk afstrømning eller gennem dræn. Tabet stiger med stigende ophobning af fosfor i marken. Indholdet af fosfor i det vand, der siver ned fra jorden mod grundvandet, er derimod oftest lavt. Der er ikke i perioden 1989-2004 konstateret ændring i tabet af fosfor fra de dyrkede arealer eller i afstrømningen af fosfor gennem de vandløb, der afvander landovervågningsoplandene.
Pesticider
I den første pesticidhandlingsplan var det et delmål, at der inden 2003 skulle være sket en 50% reduktion i den solgte mængde aktivstof i forhold til perioden 1981-1985. Dette delmål er opfyldt. Et andet delmål om at mindske behandlingshyppigheden fra 2,04 i 2002 til 1,7 i 2009 er endnu ikke nået. Behandlingshyppigheden på landsplan angiver det antal gange, det dyrkede areal kunne være behandlet, hvis den godkendte dosis for hvert middel var blevet anvendt.
I det øverste grundvand er der fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i 69% af de undersøgte indtag én eller flere gange. Grænseværdien for drikkevand er overskredet én eller flere gange i 25% af indtagene i landovervågningsoplandene. Fire af de mest anvendte stoffer er blandt de stoffer, der oftest er fundet i det overfladenære grundvand i landovervågningsoplandene i perioden 1993-2004. De fire stoffer er bentazon, glyphosat, metamitron og MCPA.
Grundvand
Den tilgængelige grundvandsressource i Danmark er ca. 1,0 mia. m3 pr. år. Nationalt set er der vand nok til at dække behovet for vandforsyning, der har ligget på 6-700 mio. m3 pr. år i de seneste år. Omkring de store byer er grundvandsressourcen dog for lille til at dække behovet, uden at der sker væsentlige påvirkninger af vandløb og vådområder.
Grænseværdien for nitrat i drikkevand på 50 mg nitrat pr. liter er opfyldt for ca. 99% af det vand, der anvendes til vandforsyning. Omkring halvdelen af det øverste, nydannede grundvand indeholder mere nitrat end denne grænseværdi, dog med stor variation. Der har i de seneste år været et fald i indholdet af nitrat i det øverste nydannede grundvand i sandområder. Faldet tilskrives den indsats, der er gjort efter vedtagelse af Vandmiljøplan I i 1987 for at mindske udvaskningen af nitrat fra dyrkede arealer. Vandet i de øvrige grundvandsforekomster er generelt dannet før 1987 og er derfor ikke påvirket af indsatsen i forbindelse med Vandmiljøplanen.
Indholdet af fosfor i grundvand er i ca. 20% af vandforsyningsboringerne over grænseværdien for drikkevand. Dette er dog af underordnet betydning, idet fosfor fjernes på vandværkerne. De målte indhold af fosfor i grundvandet afspejler i al væsentlighed de naturbetingede indhold i grundvandet. I en lille del af det allerøverste grundvand er der dog forhøjede indhold af fosfor.
Hyppigheden af pesticidfund i boringer til vandforsyning fortsætter i 2004 den nedadgående udvikling fra sidste år. En væsentlig årsag til de færre fund er, at boringer med pesticider lukkes. I grundvands-overvågningen er der derimod en øget hyppighed af pesticidfund både under og over grænseværdien for drikkevand.
Vandløb
Næringssalte
Indholdet og transporten af kvælstof er generelt faldende i de vandløb, der afvander dyrkede oplande og/eller modtager betydelige udledninger af spildevand. I gennemsnit for alle vandløb er indholdet af kvælstof i vandet faldet med 29% siden 1989, mens transporten af kvælstof er faldet med 34%. Faldet skyldes, at udvaskningen af nitrat fra dyrkede arealer er mindsket, og at kvælstof nu fjernes på alle renseanlæg for mere end 5.000 personer.
Indholdet og transporten af fosfor er faldet markant i spildevandsbelastede vandløb gennem første halvdel af 1990’erne. Det er nu kun lidt højere end i vandløb i landbrugsoplande. Indholdet af fosfor i vandløb er i gennemsnit faldet med 43% siden 1989, mens transporten af fosfor er mindsket med 39%. Faldet skyldes udbygningen af renseanlæg med fosforfjernelse, herunder også små anlæg for at beskytte lokale recipienter. Faldet først i 1990erne er en fortsættelse af fald, som startede, da man begyndte at fjerne fosfor på renseanlæg omkring 1980.
Pesticider og metaller
Indholdet af tungmetaller og pesticider måles i 5 vandløb. Indholdet af metaller var i 2004 generelt væsentligt lavere end kvalitetskriterierne for overfladevand. I enkelte tilfælde er der fundet højere indhold af bly og kobber.
Overvågningen af pesticider omfatter 10 ukrudtsmidler og 8 af deres nedbrydningsprodukter. I hovedparten af de analyserede prøver er der fundet ét eller flere pesticider. Tre af de mest anvendte ukrudtsmidler er hyppigt fundet både i vandløb og under markerne i landovervågningen. Det er glyphosat, MCPA og terbutylazin. Tre ukrudtsmidler, som ikke længere må bruges, er fundet i en stor del af prøverne: trichloreddikesyre (55%), DNOC (15%) og atrazin (8%). Der er ikke fastsat kvalitetskriterier for de undersøgte stoffer.
Opfyldelse af målsætning
Miljøtilstanden i vandløb er vurderet ud fra forekomsten af smådyr. Overvågningsresultaterne viser, at der siden 1994 er sket en gradvis forbedring i den økologiske tilstand i de danske vandløb. Det skyldes især bedre spildevandsrensning og mere miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse. På landsplan opfyldte 58% af de undersøgte vandløb deres målsætning i 2004. På Bornholm opfyldte alle 6 undersøgte vandløb målsætningen mod 61% på Fyn, 62% i Jylland og kun 34% på øerne øst for Storebælt. Målopfyldelsen er bedst (88%) for de højest målsatte vandløb.
Søer
Næringssalte
Overvågningsprogrammet er fra 2004 ændret, så det nu omfatter en ekstensiv overvågning af 1074 søer og damme med et begrænset måleprogram hvert 3. eller 6. år. Samtidig er den intensive overvågning indskrænket fra 31 til 23 søer, hvoraf de 20 har været med i programmet siden 1989. Denne ændring betyder, at der i løbet af de næste 6 år tilvejebringes en samlet viden om tilstanden i en stor, repræsentativ del af de danske søer.
Resultaterne fra de intensivt overvågede søer i 2004 viser, at miljøtilstanden siden 1989 er forbedret som følge af faldende tilførsler af fosfor. Faldet i tilførslen er meget forskellig fra sø til sø afhængig af, hvor meget udledningen med spildevand i søoplandet er mindsket. Indholdet af fosfor i søerne er i gennemsnit omtrent halveret siden 1989. Fosfortilførslen til søerne var i 2004 fordelt med ca. 34% fra spildevand, ca. 44% fra dyrkning af jorden i oplandet og de resterende ca. 22% fra den naturbetingede baggrundstilførsel .
Tilførsel og indhold af kvælstof i søerne er faldet som følge af mindsket udvaskning af nitrat fra dyrkede arealer.
I ca. halvdelen af de intensivt overvågede søer er indholdet af næringssalte i søvandet faldet. Det har ført til et fald i algemængden i ca. 1/3 af disse søer.
Opfyldelse af målsætning
Selv om miljøtilstanden i søerne er forbedret, var de nuværende miljømål i 2004 kun opfyldt i 5 af de 23 intensivt overvågede søer. I nogle af søerne vil miljøtilstanden formentlig blive forbedret yderligere, når fosforfrigivelsen fra sedimentet er klinget af. Denne fosfor stammer fra tidligere tilførsler af spildevand.
Indholdet af næringssalte og alger i det store antal ekstensivt overvågede søer er højere end i de intensivt overvågede. Det betyder, at miljøtilstanden i de danske søer som helhed generelt er dårligere end i de intensivt overvågede søer. En årsag hertil kan være, at de ekstensivt undersøgte søer er mindre og mere lavvandede end de intensivt undersøgte.
Marine områder
Næringssalte og eutrofiering
Indholdet af uorganisk fosfor og kvælstof i fjorde/kystvande er omtrent halveret siden 1989. Det skyldes især, at fosfor bliver fjernet fra spildevandet, og at udvaskningen af nitrat fra de dyrkede arealer er faldet. I de åbne havområder er faldet lidt mindre. Det lavere indhold af næringssalte i de marine områder har ført til, at mængden af alger er faldet og sigtdybden steget siden 1980’erne, idet algernes vækst nu i højere grad end tidligere kan være begrænset af mangel på kvælstof og/eller fosfor.
Miljøtilstanden i de frie vandmasser var i 2004 generelt dårligere end de foregående 5 år. Det skyldes bl.a. en opblomstring i Bælthavet af en særlig alge, en såkaldt silicoflagellat, i april-juni 2004, formentlig på grund af tilførsel af næringssalte fra bundvandet. Den generelt dårligere miljøtilstand i 2004 kan desuden være en eftervirkning af det ekstraordinært store iltsvind i 2002 kombineret med effekt af klima og havstrømme. I 2004 var iltsvindet mindre udbredt og varede kortere tid end i de to foregående år. Iltindholdet i bundvandet i fjorde/kystvande har generelt været lavt i de seneste 6 år.
Der er ingen markante udviklinger i forekomst og dybdegrænser for undervandsplanterne i kystvandene, bortset fra et fald i ålegræssets dækningsgrad og dybdeudbredelse inderst i fjordene. Derimod er tætheden af bunddyr og antallet af arter i hver bundprøve i de indre, åbne farvande faldet jævnt siden 1994. De forureningsfølsomme arter af bunddyr er gået mere tilbage end de mere forureningstolerante. I fjorde/kystvande skyldes tilbagegangen det ekstreme iltsvind i 2002.
Miljøfremmede stoffer
PCB er i de fleste områder fundet i koncentrationer, som muligvis kan have en effekt på miljøet. Bromerede flammehæmmere indgår i 2004 for første gang i det marine program. De er fundet i 75% af prøverne med de højeste værdier i Vejle Fjord og Øresund, dog i meget lavere koncentrationer end PCB.
Tributyltin (TBT) er generelt fundet i lavere koncentrationer i 2004 end i 2003. Koncentrationen er i alle de undersøgte områder på et niveau, hvor der er stor risiko for at der vil forekomme effekter på dyr. De højeste koncentrationer er fundet i Randers Fjord og i fynske fjorde, som har meget skibstrafik og skibsrelaterede aktiviteter. Anvendelsen af TBT i bundmaling er under udfasning.
Der er fundet tegn på at ålekvabber og muslinger i visse kystnære områder er påvirkede af miljøfremmede stoffer.
Opfyldelse af målsætningen
De nuværende målsætninger om et plante- og dyreliv, der højst er svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, vurderes generelt at være opfyldt i Skagerrak og i de åbne dele af Nordsøen og tæt på at være opfyldt i det åbne nordlige og centrale Kattegat. I de øvrige danske farvande vurderes målsætningerne ikke at være opfyldt. Dette skyldes først og fremmest tilførsler af næringsstoffer. Et højt indhold af TBT, organoklorforbindelser, PAH eller tungmetaller forhindrer visse steder, at målsætningen kan opfyldes.
Terrestriske naturtyper
Overvågning af naturtyperne på land er fra 2004 integreret i det landsdækkende overvågningsprogram. Overvågningen på land var i 2004 koncentreret om de arealer, der er udpeget som habitatområder i henhold til habitatdirektivet. Et hovedformål er at vurdere, om Danmark opfylder dette direktiv.
De fleste danske terrestriske naturtyper er udviklet i en kombination af de naturgivne forhold og en ekstensiv udnyttelse af arealerne. De overvågede områder har været ekstensivt drevet som heder, overdrev og enge. Kun en lille del af naturarealerne, såsom højmoser og klitter, er opstået uafhængigt af menneskelige påvirkninger. De vigtigste årsager til ændringer på naturarealerne er ændringer i driften af arealerne, herunder dræning og gødskning, samt tilførsel via luften af forurenende stoffer fra forbrændingsprocesser og fra landbrug. Tilførsel af kvælstof fra luften favoriserer de næringskrævende arter på bekostning af den plantevækst, der er karakteristisk for den næringsfattige naturtype. Ophør af græsning medfører ofte, at områderne gror til med træer og buske.
2004 var det første år med overvågning af terrestriske naturtyper. Resultaterne giver et udgangspunkt for vurdering af tilstanden på naturarealer, der er omfattet af habitatdirektivet. Det er dog ikke muligt at vurdere, om miljøtilstanden opfylder målsætningerne. Årsagen er, at de konkrete kvalitetskriterier for god bevaringsstatus endnu ikke er fastlagt.
Artsovervågning
Overvågningen af arter er først blevet en del af det nationale overvågningsprogram fra 2004. Overvågningen omfatter forekomst af udvalgte plante- og dyrearter omfattet af habitatdirektivet, og ynglefugle omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet samt arter, hvor mere end 20% af den samlede bestand findes i Danmark (karplanter, natsommerfugle og regelmæssigt tilbagevendende trækfugle). Et hovedformål med overvågningen er at vurdere, om Danmark opfylder sine forpligtelser i relation til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Nogle arter er blevet overvåget i andet regi gennem adskillige år. Derfor nævnes her som eksempler hovedkonklusioner for sådanne fire arter: odder, vandranke, hedepletvinge og grågås.
Forekomsten og udbredelsen af odder er steget markant siden 1984-1986. Den positive udvikling i bestanden skyldes forbedringer i levesteder, etablering af faunapassager ved vejanlæg og påbud om anvendelse af stopriste i ruser.
Planten vandranke vokser i småsøer, vandløb og kanaler med langsomt flydende eller stillestående vand nogle få steder i Vestjylland. Der er ikke markante ændringer i forekomst siden 2002.
Sommerfuglen hedepletvinge lever på fugtige heder og ugødede enge på mager jord med bevoksninger af djævelsbid, som er dens foretrukne værtsplante. Den er kun fundet i Nordjylland i 2004, og der er ikke tegn på markante ændringer i forekomst i de seneste år.
Grågæs er som et led i internationalt samarbejde siden 1984 optalt hvert år i september måned på udvalgte lokaliteter. Antallet af grågæs er steget jævnt gennem perioden, men mest markant siden 1995.
Hele rapporten i pdf-format (4.089 kB).
