Rapporten præsenterer en sammenfatning af første års data fra de intensive overvågningsstationer i NOVANA’s naturtypeprogram. På baggrund af blot ét års data er det ikke muligt at beskrive en udvikling i naturen og konkludere, hvorvidt de enkelte naturtypers tilstand er stabil, i bedring eller i forværring, og det er kun muligt at vurdere tilstanden for så vidt angår de indikatorer, hvortil der er knyttet et eksakt fagligt kriterium. De faglige kriterier kan ikke stå alene, men skal indgå i en samlet helhedsvurdering af bevaringsstatus for den enkelte naturtype, og der arbejdes for tiden med at etablere metoder til vægtning af de enkelte faglige kriterier over for hinanden og i forhold til eventuelle supplerende oplysninger om naturtypen. Der vil med udarbejdelsen af Natura 2000-planer i 2009 politisk blive fastsat egentlige målsætninger for naturtyperne.
Nogle af de udvalgte indikatorer for naturtypernes tilstand identificerer mulige problemer for visse naturtyper, mens andre indikatorer peger på at tilstanden er acceptabel. I det følgende gennemgås indikatorerne for de naturtyper, for hvilke årets data gør en tentativ vurdering af tilstanden mulig.
Resultaterne vedrørende jordbundens C/N-forhold ligger for hovedparten af de intensive stationer i hedenaturtyperne under det fastsatte faglige kriterium. Dette indikerer at hedesamfundets lyngtørv er ustabil og kan medføre ændringer i artssammensætningen, således at lyng og andre karakteristiske dværgbuske ikke længere er dominerende. Samstemmende med dette ligger kvælstofindholdet i mos og lav for overvågningsstationer på våd og tør hede generelt højt. På 2/3 af de intensive overvågningsstationer i naturtypen våd hede er det faglige kriterium for den maksimale dækning af græsarten blåtop overskredet. Ligeledes er tilgroning med en række invasive træarter fx bjerg- og klitfyr samt glansbladet hæg betydelig, navnlig på tør hede hvor 5 ud af 20 stationer overskrider kriteriet. Begge disse indikatorer tyder på at hedenaturtypernes artssammensætning og struktur er under forandring.
C/N-forholdet på de intensive stationer på overdrevsnaturtyperne er generelt lavt i forhold til det fastsatte kriterium, og det kan føre til ændringer i artssammensætningen i disse naturtyper. På baggrund af fosfortallene ser overdrevsnaturtyperne dog generelt ud til ikke at være gødningspåvirkede. For overdrevtyperne er fundet en høj tilgroningsgrad, og invasive arter som rynket rose, gyvel og bjergfyr danner store og udbredte bestande på flere stationer. Alle overdrevstyper er kendetegnet ved et højt artsantal, som med tiden vil kunne formindskes, hvis tilgroningen fortsætter. De fysisk-kemiske indikatorer peger på en høj kvælstofbelastning af de intensive stationer på klithederne. C/N-forholdet overholder således ikke det faglige kriterium på 8 ud af 9 stationer. Tilsvarende er kvælstofindholdet i mos højt for samtlige prøvefelter på klitheden og generelt højt for lav. Tilgroningen af klitheden er begrænset, og selvom der forekommer invasive arter som fx stjerne-bredribbe og rynket rose på 55 % af stationerne, er bestandene forholdsvis små.
For de intensive stationer på højmose peger kvælstofindholdet i tørvemos på en høj kvælstofbelastning, idet kun 59 % af prøvefelterne overholder kriteriet. Nitratindholdet i vand peger i nogenlunde samme retning, dog er kriteriet overholdt på 79 % af prøvefelterne. På 64 % af stationerne forekommer invasive arter og flere granarter, bjergfyr og stjerne-bredribbe, som ynder åben og næringsberiget bund, danner store bestande på enkelte stationer.
Hele rapporten i pdf format (916 kB).
