Sammenfatning
1097 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer
I alt 1.097 søer indgår i det landsdækkende NOVANA program. Heraf undersøges 23 større søer intensivt og 1.074 søer mere ekstensivt. De ekstensivt undersøgte søer er opdelt i tre størrelsesklasser (>5 ha; 0,1 – 5 ha og 0,01 – 0,1 ha), og inden for hver af disse klasser er søerne tilfældigt udvalgte. Søerne spænder fra helt rene til stærkt forurenede som følge af eksisterende eller tidligere tiders spildevandsudledninger. Alle intensivt overvågede søer er ferskvandssøer, mens der blandt de ekstensive søer også indgår brakvandssøer i programmet. I 2004 er der undersøgt 23 intensive søer og hhv. 71 ekstensiv 1, 67 ekstensiv 2 og 57 ekstensiv 3 søer (se tabel 1.1 i hovedrapporten ”Søer 2004”).
Amterne varetager drift af programmet
Amtskommunerne forestår den standardiserede prøveindsamling og har i regionale indikatorrapporter beskrevet tilstand og udvikling for udvalgte indikatorer. Resultaterne fra de ekstensivt undersøgte søer er beskrevet i skemaer i form af nøgleparametre. Alle indsamlede data indberettes til Danmarks Miljøundersøgelser, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udviklingen i alle søerne. Dette års rapport omfatter resultater for udviklingstendenser i perioden fra 1989 til 2004 i 20 intensivt undersøgte søer samt en kort status for miljøtilstanden i 2004 i de mange ekstensivt undersøgte søer. Der indgår som tidligere nævnt 23 intensive søer i programmet, men tre af disse er nye, hvorfor kun 20 søer kan anvendes i forbindelse med beskrivelsen af udviklingstendenser.
Det åbne land bidrager fortsat med flest næringsstoffer til søerne
Tilførslen af såvel fosfor som kvælstof til de intensivt overvågede søer har i 2004 som i tidligere år været domineret af bidrag fra det åbne land, der gennemsnitligt har omfattet ca. 66 % af fosfortilførslen og 73 % af kvælstoftilførslen (se figur 1.1 i hovedrapporten ”Søer 2004”). Punktkildernes, inkl. spredt bebyggelses andel, udgjorde henholdsvis ca. 29 % og ca. 8 %. Heraf stammer hhv. ca. en tredjedel og en fjerdedel fra regnvandsbetingede overløb. Spildevandsbidraget til søerne har været faldende, især for de mest belastede søer. Således er fosforbidraget fra byspildevand og industrispildevand fra 1989 til 2004 reduceret fra 16 % til 4 %. Det tilsvarende kvælstofbidrag er i samme periode reduceret fra 6,7 % til 2,6 %.
Alt i alt er fosforkoncentrationen i det vand, der strømmer til søerne, som helhed faldet markant. Årsmiddelværdien af totalfosfor i søvandet er næsten halveret fra 0,181 mg P l-1 i perioden 1989-1995 til 0,100 mg P l-1 i 2004. Det mest markante fald er sket i de mest belastede søer, således at der i dag har været et signifikant fald i fosforkoncentrationen i 10 af søerne (se tabel 1.2 i hovedrapporten ”Søer 2004”). Det ændrer dog ikke ved, at fosforkoncentrationen i de intensivt overvågede søer i 2004 var på samme niveau som de foregående 5-7 år.
Fosfor
Fosfortilbageholdelsen i overvågningssøerne er kun i mindre grad afhængig af opholdstiden i søerne og i højere grad afhængig af iltforhold ved bunden og sedimentets jernindhold. Ligesom i 2003 havde omkring 1/3 af søerne en negativ fosforbalance i 2004, dvs. de afgav mere, end de modtog, som følge af frigørelse af fosfor fra søbunden, efter at belastningen er reduceret. Effekten af den interne fosforfrigivelse fra sedimentet er dog på faldende i flere af søerne.
Kvælstof
Kvælstofkoncentrationen i de intensivt overvågede søer viser samme mønster som fosfor. Der er siden 1989 sket et signifikant fald i 13 søer, bl.a. i de mest belastede søer i programmet (se tabel 1.2 i hovedrapporten ”Søer 2004”). I 2004 var kvælstofkoncentrationen på samme niveau som de foregående 4-5 år.
Den relative kvælstoftilbageholdelse i søerne falder med faldende opholdstid. Uafhængigt af ændringerne i de hydrologiske forhold er kvælstoftilbageholdelsen steget i nogle af overvågningssøerne, efter at søerne er blevet klarvandede som følge af ændringer i fiskebestanden. I halvdelen af søerne var kvælstoftilbageholdelsen i 2004 knap 40 %.
Klorofyl og sigt
Medianværdien for klorofylindholdet i de intensivt overvågede søer har næsten været uændret siden midt i halvfemserne. Men der er sket en reduktion i de mest belastede søer, hvor der er sket en signifikant reduktion i klorofylindholdet i 10 af søerne. Samstemmende hermed er medianværdien, målt på baggrund af sommergennemsnitlige sigtdybder, øget fra 1,1 m i 1989 til 1,45 m i 2004. Der er registreret signifikante forbedringer i årsmiddelsigtdybden i 10 af søerne og i sommermiddelsigtdybden i 8 af søerne (se tabel 1.2 i hovedrapporten ”Søer 2004”).
Undervandsplanter
Undervandsplanterne har generelt været i fremgang, fra undersøgelsen af disse startede i 1993/94 indtil 1999. I 1999 reduceredes dækningsgraden i mange søer, og medianen faldt kraftigt. Efter 1999 er der atter fremgang, og niveauet for undervandsplanternes udbredelse er tilbage på niveauet i 1997/98. Kun i 3-4 søer er der tale om en signifikant forbedring.
Bunddyr
Bunddyr er medtaget for første gang i 2004 og er undersøgt i profundalen i både intensiv og ekstensiv 1 søer. De højeste tætheder (ca. 50.000 - 80.000 individer pr. m2) er registreret i søer med dominans af ostracoder (muslingekrebs), mens de største biomasser (>20 g tørvægt pr. m2) er registreret i søer med dominans af snegle. Generelt er chironomider og oligochaeter blandt de dominerende bunddyr i samtlige søer. Chironomider dominerer over oligochaeter og andre insektlarver ved middelhøje klorofylniveauer (40-80 µg l-1). Årsagen er formentlig mere lettilgængelig føde ved dette klorofylniveau. På baggrund af dette ene års data er der ikke klar sammenhæng mellem fisketæthed og bunddyrstætheder, derimod synes antal taxa at falde med øget fisketæthed. Der er større variabilitet i artssammensætning mellem de enkelte prøver i søer med undervandsvegetation sammenholdt med søer uden undervandsvegetation.
Målsætning kun opfyldt i få søer
På baggrund af resultaterne fra undersøgelserne af miljøtilstanden i 2004 har amtskommunerne vurderet, om overvågningssøernes målsætninger er opfyldt. Kun for fem af de 23 søer var målsætningen opfyldt i 2004. Nogle af søerne vil formentlig i løbet af en årrække få en forbedring i tilstanden, når den interne fosforfrigivelse er væk. Men det er også nødvendigt med yderligere reduktioner i fosfortilførslerne, herunder tilførslen fra landbrugsarealer samt fra spredt bebyggelse, for at opnå en tilstrækkelig god miljøtilstand i søerne, svarende til kravene i målsætningerne.
Bevaringsstatus
Otte af de intensivt overvågede søer er beliggende i habitatområder. Bevaringsstatus ikke er vurderet da de generelle miljømål for habitatområderne endnu ikke er fastlagt.
Tilstanden er forbedret
Samlet betragtet er miljøtilstanden forbedret væsentligt i overvågningssøerne fra 1989 til 2004, især på grund af reduktioner i fosfortilførslen. Forbedringer i miljøtilstanden er registreret især for de vandkemiske parametre (bl.a. fosforkoncentration) men også for sigtdybde. Reduktionen i fosfortilførslen til søerne hidrører både fra regionale tiltag til forbedring af spildevandsrensningen fra før 1989 og fra kravene til samme i medfør af Vandmiljøplanen. Kun den diffuse fosfortilførsel inklusive landbrugsbidraget fra det åbne land er ikke reduceret igennem perioden og er således sammen med eventuel spredt bebyggelse i oplandene en af de sidste væsentlige kilder, der kan justeres på, for at tilstanden i søerne kan forbedres yderligere. Som situationen er i dag, har de hidtidige forbedringer i miljøtilstanden ikke været tilstrækkelige til, at søernes målsætninger generelt har kunnet opfyldes. Vi må dog formode at med de hidtidige tiltag, vil vi på længere sigt se en forbedring i flere søer.
Ekstensive søer afviger fra de intensivt undersøgte søer
De ekstensivt undersøgte søer afviger ikke blot størrelsesmæssigt fra de intensivt undersøgte søer. Eksempelvis er de intensive søer generelt mere næringsfattige end både ekstensiv-1, -2 og -3 søerne. Det betyder, at det er væsentligt at inddrage ekstensivsøerne, når der skal gives en generel vurdering af tilstanden i danske søer. På grund af flere næringsstoffer i de mindre og ekstensivt undersøgte søer er sigtdybden også generelt ringere i disse. På trods heraf er det plantedækkede areal generelt større i de mindre søer, hvilket hænger sammen med en mindre middel- og maksimumsdybde, samt et mindre areal.
Hele rapporten i pdf-format (1.348 kB).
