Sammenfatning
Konklusion
På landsplan er handelsgødningsforbruget reduceret med 49 % i perioden fra 1990 til 2004, mens kvælstofoverskuddet i markbalancen er reduceret med ca. 33 %. Modelberegninger for landovervågningsoplandene har vist, at kvælstofudvaskningen fra landbrugsarealerne er reduceret med 46 % fra 1990 til 2004. Målinger har ligeledes vist at kvælstofkoncentrationerne i rodzonevandet er faldet ca. 34-50 %. Spredningen på tallene er imidlertid meget stor. I Ferskvandsovervågningen er der for vandløb i dyrkede oplande beregnet et generelt fald i kvælstoftransporten på ca. 34 % siden 1989.
I 2003 blev der foretaget en slutevaluering af Vandmiljøplan II. I Evalueringen blev der udarbejdet en prognose for kvælstofudvaskningen i 2002/2003. Herved blev den samlede forventning til reduktionen i kvælstofudvaskningen 48 % fra 1985 til 2003. Vandmiljøplanens målsætning om en 49 % reduktion i landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet blev herved anset for at være opfyldt af forligspartierne bag VMPII.
Landovervågningsprogrammet
Landovervågning
I Vandmiljøplanens Landovervågningsprogram undersøges landbrugets gødnings- og pesticid anvendelse samt tab af disse stoffer til vandmiljøet. Programmet startede i 1989. Overvågningen blev under NOVA 2003 udført i 7 små landbrugsdominerede vandløbsoplande på hver 5-15 km2. Ved gennemførelsen af NOVANA i 2004 udgik et af oplandene. Således foretages årlig interviewundersøgelse om landbrugspraksis i 6 oplande. I fem af oplandene udføres endvidere målinger af næringstoftransport i samtlige dele af vandkredsløbet samt pesticidforekomst i det øvre grundvand (se rapportens figur 1). Disse fem oplande har været med i hele undersøgelsesperioden og anvendes ved opgørelse af udviklingen i landbruget. Oplandene er udvalgt med henblik på at repræsentere landsgennemsnittet bedst muligt med hensyn til jordbund, klima og landbrugspraksis. Husdyrtætheden i de fem oplande i 2004 var 0,96 DE ha-1 hvilket var noget større end hele landet (0,86 DE ha-1 ). Oplandene vil ikke nødvendigvis i alle forhold være repræsentative for landet, men de kan betragtes som nogenlunde repræsentative, hvad angår landbrugspraksis for de enkelte bedriftstyper.
Med henblik på at fremskaffe et mere fyldestgørende datamateriale med oplysninger om kilderne til næringsstoftab fra dyrkede områder til vandløb, blev der endvidere foretaget interviewundersøgelse i 20 oplande for dyrkningsårene i henholdsvis 1993/94 og 1998/99 (se rapportens figur 1).
Vandmiljøplanerne
En række af handlingsplaner
Under vandmiljøplanerne er indført en række initiativer, som har medvirket til at nedbringe forbruget af kvælstof i handelsgødning. Herigennem er udvaskningen af kvælstof reduceret. Endvidere er der stillet krav om efterafgrøde i efteråret. Formålet er, at disse afgrøder skal optage det kvælstof, som er tilbage i jorden efter høst, eller som frigives i løbet af vinteren, og som ellers ville blive udvasket. Planerne er kort beskrevet i rapportens tabel 1.
Kvælstof
N-overskud i marken reduceret med 34 % fra 1990 til 2003
Kvælstofanvendelse i landbruget
Handelsgødningsforbruget af kvælstof for hele landet er faldet fra 394.000 tons N i 1990 til 202.000 tons N i 2004. Kvælstof i husdyrgødning er faldet fra 244.000 til 232.000 tons N i samme periode. Mængderne af kvælstof fjernet fra markerne ved høst har varieret i perioden afhængig af årets høst. Overskuddet i markbalancen er herved faldet fra 375.000 tons N i 1990 til 251.000 tons N i 2004, en reduktion på 33 %.
En del af reduktionen skyldes, at der er taget landbrugsareal ud af drift. Opgøres overskuddet pr. arealenhed, er overskuddet reduceret med 29 % fra 1990 til 2004. I 2004 udgjorde overskuddet 95 kg N ha-1..
Data fra landovervågningen for 2004 har vist, at overskuddet af kvælstof er mindst for planteavlsbrug (49 kg ha-1), og noget større for husdyrbrug, ca. 80 kg Nha-1. Endvidere stiger overskuddet med stigende husdyrtæthed.
Stor forbedring i anvendelsen af husdyrgødning. I 2004 udgør kvælstof i husdyrgødningen 40 % af N-kvoten.
Der har igennem overvågningsperioden været en markant forbedring af udnyttelsen af husdyrgødningen som følge af at opbevaringskapaciteten er øget, at stigende andel af gødningen udbringes om foråret og sommeren samt at der er taget forbedrede udbringningsteknikker i anvendelse (se rapportens tabel 2).
Underforbrug af kvælstof på kvægbrugene i forhold til N-kvoten
Data fra landovervågningen viser, at der i 2004 var et underforbrug af kvælstofgødning på 25 % af det konventionelt dyrkede areal (underforbruget er her defineret som tilførsel af 10 kg N ha-1 mindre end kvoten). Underforbruget forekommer i størst omfang på kvægbrugene.
I landovervågningen blev der i årene 2000-01 registreret efterafgrøder efter 6% reglen på henholdsvis 5,5 og 6,4 % af efterafgrødegrundlaget (dvs. af det areal, hvor der kan dyrkes efterafgrøder). For 2002-04 er det registrerede areal faldet til henholdsvis 3,8, 3,9 og 4,3 %. I 2002 blev der indført krav om at der i gødningsregnskabet skal indregnes en eftervirkning på 12 kg N ha-1 efterafgrødeareal.
Udviklingstendenser i kvælstofindholdet i det hydrologiske kredsløb
N koncentrationer i rodzonevand reduceret 34-50 % fra 1990/91 til 2003/04
I Landovervågningen måles kvælstofkoncentrationerne i rodzonen på 18 stationsmarker i 3 lerjordsoplande og på 14 stationsmarker i 2 sandjordsoplande. Der er store årsvariationer afhængigt af de klimatiske forhold. En analyse af udviklingstendenser viser et statistisk signifikant fald i de årlige vandføringsvægtede kvælstofkoncentrationer på ca. 34 % for lerjordsoplandene og 50 % for sandjordsoplandene. Spredningen på tallene er imidlertid stor, og med 95 % sandsynlighed er reduktionen mellem 20 og 56 % for lerjordene og mellem 38 og 64 % for sandjordene.
I det øvre grundvand ses en reduktion i kvælstofkoncentrationen på sandjord, mens der ingen markant ændring ses for lerjord. Variationer i rodzonevandets kvælstofindhold følges af tilsvarende variationer i det øvre grundvand, blot med ca. et års forskydning og mere udjævnet i grundvandet.
N koncentrationerne i det øvre grundvand er på niveau med eller lavere end grænseværdien for drikkevand
Kvælstofkoncentrationen i rodzonevandet har i hele perioden ligget over EU’s krav til drikkevand. Der er dog tendens til at koncentrationerne nærmer sig denne grænseværdi. Denitrifikationsprocesser i den umættede zone medfører lavere koncentrationer i det øvre grundvand end i rodzonen. På lerjord har koncentrationerne i det øvre grundvand ligget under grænseværdien for drikkevand i hele perioden, og på sandjord har koncentrationerne siden 1999/00 ligget på niveau med grænseværdien for drikkevand (se rapportens figur 2).
Kvælstofudvaskning fra hele det dyrkede areal i landovervågningsoplandene er modelberegnet ved hjælp af N-LES3 modellen på baggrund af data fra interviewundersøgelsen og ved et gennemsnitsklima for en 10-årig periode, 1990-2000. Her er fundet et fald i kvælstofudvaskning på 46 % i perioden fra 1990/91 til 2003/04.
N transport i vandløb reduceret 34 % fra 1989/90 til 2002/03
En statistisk analyse af de vandføringsvægtede kvælstofkoncentrationer i vandløbene i oplandene viser et fald, som er statistisk signifikant (95 %) i fire ud af de fem oplande. Reduktionen er i størrelsesordenen 20-47 % for perioden 1989/90-2003/04. I et større antal landbrugsdominerede oplande, i alt 63 oplande, i Ferskvandsovervågningen er der fundet et fald i kvælstoftransporterne i vandløbene på 34 % i samme periode.
Kvælstoftransporter i det hydrologiske kredsløb
Kvælstofkredsløbet for de seneste 5 år, 1999/00-2003/04, er skitseret i rapportens figur 3.
Den modelberegnede årlige kvælstofudvaskning fra rodzonen er 50 kg N ha-1 på lerjorde og 79 kg N ha-1 på sandjorde. På såvel lerjordene som sandjordene er udvaskningen mindre end nettotilførslen, idet der også sker tab ved ammoniakfordampning og denitrifikation. Udvaskningen er væsentlig større fra sandjordene end fra lerjordene. Til trods herfor er kvælstoftransporterne i vandløbene væsentlig højere i lerjordsoplandene (19 kg N ha-1 ) end i sandjordsoplandene (henholdsvis 6 og 15 kg N ha-1 for de to oplande). Dette skyldes, at vandafstrømningen på lerjordene sker gennem de øvre jordlag, mens vandafstrømningen på sandjordene i højere grad sker gennem de dybere jordlag, hvor det eventuelt har passeret redoxzonen og således kan have været udsat for betydelig nitratreduktion.
Fosforanvendelse i landbruget
P overskud i marken reduceret 20 % fra 1900 til 2004
Kravet i Vandmiljøplan I med hensyn til fosfor i landbruget antages at være opfyldt med stop for de direkte udledninger fra gårdene. Der er ingen krav i forhold til fosforgødskning. På landsplan er der sket en reduktion i forbrug af fosfor med handelsgødning fra 40.400 tons P i 1990 til 14.500 tons P i 2004, mens fosfortilførsel med husdyrgødning er omtrent uændret. Fosforoverskuddet i marken er herved faldet med 20 % i perioden og udgjorde i 2004 ca. 26.000 tons P, svarende til 10 kg P ha-1.
Data fra landovervågningen for 2004 har vist, at der på planteavlsbrugene blev tilført mindre fosfor end der blev fjernet med afgrøderne (overskud på -3,5 kg P ha-1), mens der på kvægbrug og svinebrug blev tilført henholdsvis 4,0 og 10,5 kg P ha-1 mere end der blev fjernet.
Fosfor i vandmiljøet
Generelt lave P koncentrationer i jordvand og øvre grundvand
Ved ¾ af jordvandsstationerne har de gennemsnitlige koncentrationer af opløst ortho-P ligget på 0,01-0,02 mg P l-1, mens der ved ¼ af stationerne har været koncentrationer på 0,2-0,5 mg P l-1 i nogle få år eller i hele perioden.
- men høje koncentrationer på nogle lokaliteter og i nogle år
I det øvre grundvand har mediankoncentrationen af ortho-P ligget på mindre end ca. 0,01 mg P l-1, mens mediankoncentrationen af total P har ligget på 0,02-0,09. I 5-10 % af alle grundvandsanalyserne har der været markant højere fosforindhold, over 0,1 mg P l-1.
Ophobning af P i jorden ved overskudstilførsel
Tab af fosfor til vandløbene har i gennemsnit for perioden 1990-2003 udgjort 0,21-0,51 kg P ha-1 pr år for landovervågningsoplandene. Det er altså kun en lille del af nettotilførslen, der tabes til overfladevand. Den øvrige del ophobes i overfladejorden eller nedvaskes til dybere jordlag.
Fosfortabet til vandløb er lille i forhold til de fosformængder der tilføres i landbruget. Det skal imidlertid understreges at de koncentrationer, der forekommer i vandløbene i dag (0,09-0,17 mg total P l-1), kan give anledning til eutrofiering i søerne.
Tab af fosfor til overflade-vand ved erosion, dræn-vandstab og fra spredt bebyggelse - jordvand og grundvand kan også bidrage, omfanget heraf er ikke kendt
Tab af fosfor til vandløbene skyldes erosion fra marker og brinker, drænvandstab samt udledninger fra spredt bebyggelse. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at også udvaskning af fosfor med jordvand og grundvand kan bidrage til P tabet, idet der på nogle lokaliteter og i nogle år måles høje fosforkoncentrationer i disse medier.
I grundvandet er koncentrationen af total P betydelig højere end koncentrationen af ortho-P. Dette kunne tyde på, at opløst organisk P i grundvandet også kan bidrage til tab af fosfor.
Pesticider
Pesticidanvendelse i landbruget
Reduktionsmål for salg af pesticider og behandlingshyppighed
I Pesticidhandlingsplanen fra 1987 var kravet, at salget af aktiv stoffer skulle halveres inden 1997 i forhold til referenceperioden 1981-85. Dette reduktionsmål blev på landsplan nået i 1999. I Pesticidhandlingsplanen fra 2003 blev der sat det mål, at behandlingshyppigheden skal reduceres fra 2,04 i 2002 til 1,7 inden 2009.
Behandlingshyppighed i 2004 på 2,2
Behandlingshyppigheden er en teoretisk beregning, der foretages på baggrund af salgsstatistikken for pesticider, afgrødefordelingen og det dyrkede areal. I 2004 var behandlingshyppigheden på landsplan 2,18. I landovervågningen er der foretaget opgørelser over faktisk pesticidanvendelse på markerne. Her er behandlingsindeks i 2004 for de hyppigst dyrkede afgrøder (vinterkorn 2,3, vårkorn 1,5) meget lig behandlingshyppigheden på landsplan (vinterkorn 2,4, vårkorn 1,7 i 2004).
Fund af pesticider i 69 % af undersøgte grundvandsindtag i det øvre grundvand
Der foretages analyse af pesticider i det øvre grundvand. I perioden 1998 til 2004 er der gennemført 972 analyser med fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i 301 analyser, hvoraf 63 overskred 0,1 µg l-1. Vandprøverne er udtaget fra 75 indtag (placeret i højtliggende ungt grundvand under landbrugsmæssigt drevne marker), og der er én eller flere gange påvist pesticider eller nedbrydningsprodukter i 52 indtag svarende til ca. 69 % af de undersøgte indtag. Grænseværdien er overskredet én eller flere gange i 19 indtag svarende til ca. 25 %.
Grundvand – øvrig organisk mikroforurening og uorganiske sporstoffer
Som gennemsnit betragtet overskrider fundene af øvrige organiske mikroforureninger i det øvre grundvand i landovervågningsoplandene ikke de vejledende grænseværdier for drikkevand.
Med hensyn til uorganiske sporstoffer er der for aluminium, bly, zink og nikkel en del overskridelserne af grænseværdierne for drikkevand. I større vandværker med vandbehandling og velfungerende sandfiltre, tilbageholdes uorganiske sporstoffer i nogen grad, hvorfor overskridelser af grænseværdierne i grundvandet ikke nødvendigvis medfører en problematisk drikkevandskvalitet. For enkeltforsyninger og små fælles vandforsyninger uden vandbehandling kan sporstofferne derimod udgøre et kvalitetsproblem.
Hele rapporten i pdf-format (kB).
