Sammenfatning

Kun et fåtal af de danske farvande opfyldte i 2004 de fastsatte målsætninger om et havmiljø kun svagt påvirket af menneskelige aktiviteter. Trods virkningerne af vandmiljøplanerne er miljø- og naturtilstanden endnu ikke blevet markant bedre. Dette skyldes dels, at det tager nogle år, før effekterne af planerne slår fuldt igennem i næringsstofudledningerne til kystvandene, dels stor udvaskning af næringsstoffer i perioden 1998-2002 pga. stor nedbør. Desuden forsinker effekterne af det ekstreme iltsvind i 2002 sandsynligvis restitutionen af havmiljøet. Der ses dog en positiv udvikling i de frie vandmasser med faldende koncentrationer af fosfor og kvælstof, og mængden af planteplankton er lavere og sigtdybden er større end i 1980’erne. Desuden var iltsvindet i 2004 mindre udbredt og varede kortere tid end i de foregående år. Men de senere års iltsvind begrænser stadig genetablering af bunddyr og muligvis også ålegræs. Der skal derfor udledes færre næringsstoffer til de danske farvande, hvis der skal opnås varige forbedringer i miljø- og naturforholdene. I visse farvandsområder er tributyltin og andre miljøfarlige stoffer også et stort problem, som der må sættes ind overfor.

Året 2004

Året 2004 adskilte sig meget fra et gennemsnitsår. Det mest bemærkelsesværdige var den lave sigtdybde og høje koncentration og produktion af planteplankton i de fleste områder, og som ikke kunne forklares ud fra klimatisk betingede variationer i ferskvandsafstrømning, temperatur, solind­stråling, vind eller den nordatlantiske oscillation (NAO), der normalt dominerer styringen af økosystemet i de frie vandmasser. En af årsagerne var en meget usædvanlig masseforekomst af silicoflagellaten Dictyocha speculum i Bælthavet i april-juni. Opblomstringen udnyttede tilsyneladende nærings­stoffer fra bundvandet pga. et højtliggende spring­lag og opblanding af bundvand til overfladelaget. Lignende hydrografiske forhold kan også have for­øget koncentrationen af planteplankton i Kattegat. Dette viser, at hydrografiske år til år variationer kan have stor indflydelse på biologien i de frie vandmasser.

Som under en lignende opblomstring af D. speculum i 1983 blev der registreret fiskedød i havbrug, men det kunne ikke eftervises, at D. speculum var årsag til dette. Men masseopblomstringen var sand­synligvis hovedårsag til udviklingen af et tidligt og udbredt iltsvind i Bælthavet i juli-august. Kraftig vind, der medførte indstrømning af nyt iltrigt bundvand fra Skagerrak i sidste halvdel af september, afsluttede stort set iltsvindet, og både i kystvandene og de åbne indre farvande var iltsvindet i 2004 generelt mindre udbredt og af kortere varighed end i de to foregående år.

I 2004 var bundfaunaen karakteriseret af lav tæthed, diversitet og biomasse i alle områder. Tætheden er faldet signifikant i fjorde og kystvande siden 1998, og både tæthed og diversitet er faldet signifikant i Bælthavet og Kattegat siden 1994. Faldet i fjorde, kystvande og Bælthavet er en effekt af det ekstreme iltsvind i 2002, mens årsagerne til faldet i Kattegat er mere uklare, da store dele af Kattegat ikke udsættes for kraftigt iltsvind.

Vejret i 2004 var karakteriseret af en meget lav hyppighed af blæsevejr, undtagen i juni og september-oktober, en kold periode i juni-juli og stor nedbør i januar, juni-august og oktober. Ferskvandsafstrømningen var over middel i februar og oktober-december, men var for året som helhed kun lidt over middel. Udvaskningen af næringsstoffer fra land var relativt lav pga. effekterne af vandmiljøplanerne og den næsten normale afstrømning. Derfor var også koncentrationerne af næringsstoffer i farvandene relativt lave, og alle næringsstoffer, undtagen silikat, udviser en signifikant faldende tendens.

Trods dette har koncentration og produktion af planteplankton i fjorde og kystvande generelt ikke ændret sig siden 1993, og sigtdybden er faldet signifikant ligesom dækningsgraden og dybdeudbredelsen af ålegræs inderst i fjordene. Miljøforholdene blev forbedret i fjordene fra 1980’erne til 1993 parallelt med reduktionen i fosforudledningerne fra spildevand. Siden 1993 har fosforudledningerne generelt ikke ændret sig. Kvælstoftilførslerne har varieret meget fra år til år afhængigt af ferskvandsafstrømningen, der var særlig høj i perioden 1998-2002, og kvælstoftilførslerne har derfor ikke udvist et gradvist signifikant fald, som det biologiske system kunne reagere på.

Dertil kommer naturlige uforklarede år til år variationer i det økologiske system og i interaktioner mellem systemets komponenter. Bl.a. er indflydelsen af ændringerne i bundfaunaen på forholdene i de frie vandmasser ikke kendt. Iltsvindet i 2002 og den deraf følgende ændring i bundfauna kan have ændret næringsstofomsætningen i systemet. Det må derfor understreges, at det vides endnu ikke, om de dårligere forhold i 2004 var en enkelt uheldig år til år variation, eller starten på en uheldig udvikling.

Den landsdækkende status for havmiljøet i 2004 kan sammenfattes i nedenstående hovedpunkter.

Næringsstoftilførsler

• Ferskvandsafstrømningen i 2004 var 6% højere end gennemsnittet 1989-2003, men 39% større end i 2003, som var et meget tørt år.
• Kvælstofudledningerne til marine kystområder var i 2004 14% mindre end gennemsnittet 1989-2003, men 57% større end i 2003.
• Fosfortilførslen var i 2004 68% mindre end i 1989-90, men 37% større end i 2003.
• Udviklingen i den samlede næringsstoftilførsel i tons uden hensyntagen til vandafstrømningen viser for kvælstof, at der i perioden 1989 til 2004 ikke er en signifikant faldende tendens, undtagen til Øresund, der er domineret af punktkilder. Årsagen er stor nedbør i årene 1998-2002.
• Tager man højde for variationer i vandafstrømningen er kvælstofudledningerne til fjorde og kystvande siden 1989 reduceret med ca. 43%, og fosforudledningerne med ca. 77%.
• Depositionen af kvælstof fra atmosfæren til de danske farvande vurderes at være reduceret ca. 20% siden 1989.

Koncentration af næringsstoffer

• I 2004 var næringsstofniveauerne i fjorde og kystnære områder blandt de laveste i perioden 1989-2003 pga. effekterne af vandmiljøplanerne og den næsten normale ferskvandsafstrømning.
• Koncentrationerne af kvælstof i fjorde og kystvande er faldet signifikant siden midten af 1990’erne. I de åbne indre farvande har de været signifikant faldende siden 1989.
• Koncentrationerne af fosfor ligger nu på et stabilt niveau efter et signifikant fald i begyndelsen af 1990’erne.

Effekter af næringsstoffer

• Generelt var forholdene i de frie vandmasser dårligere i 2004 end i de foregående år.
• Fra begyndelsen af 1980’erne og frem til 1993 er vandet blevet klarere i fjorde og kystvande, og koncentrationen, og produktionen af planteplankton faldt. Men siden 1993 er sigtdybden igen faldet signifikant, mens der ikke ses nogen udvikling i algevækst og -koncentration, sandsynligvis fordi fosfortilførslen ikke er ændret siden 1993, og kvælstoftilførslen har varieret meget fra år til år uden nogen signifikant faldende tendens.
• I de åbne indre farvande er sigtdybden steget siden slutningen af 1980’erne. Tilsvarende er koncentrationen af planteplankton faldet.
• Mængden af ilt i bundvandet i månederne juli-november er faldet signifikant i fynske fjorde og Det sydfynske Øhav siden 1977 og i alle dele af de åbne indre farvande og Arkonahavet siden slutningen af 1960’erne.
• Udbredelsen og varigheden af iltsvind var i 2004 dog langt mindre end i 2002 og 2003.
• Som følge af iltsvindene i 2002 og 2003 er der stadig store områder i fjorde og Bælthavet, hvor bunddyrsamfundenes tæthed og artsrigdom er stærkt reduceret.
• I Kattegat var artsrigdommen også meget lav i 2003 og 2004 og er halveret siden 1994.
• Langs de åbne kyster og i yderfjordene voksede ålegræs til de samme dybder som i de foregående år, mens både dybdegrænse og dæknings­grad er blevet mindre i de indre dele af fjordene gennem perioden 1989-2004.
• Dækningsgraden af eutrofieringsbetingede alger på 1-2 m’s dybde er reduceret signifikant i inderfjordene siden 1989.
• På stenrevene i det åbne Kattegat var den samlede dækningsgrad af algevegetationen i 2004 signifikant bedre end gennemsnittet 1994-2001.

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

• Koncentrationen af tungmetaller i muslinger svarede i 2004 generelt til “ubetydeligt til moderat forurenet”.
• Generelt var koncentrationen af PCB og PAH i muslinger på niveauer, hvor effekter på miljøet ikke kan udelukkes. Derimod udgør koncentrationen af andre organoklorforbindelser som HCH og DDT ikke nogen risiko.
• TBT i muslinger var i 2004 lavere end i 2003, men udgør stadig en væsentlig risiko for alvorlige effekter i økosystemet.
• Der er fundet tegn på, at fisk og muslinger i visse kystnære områder er påvirket af miljøfarlige stoffer i form af øget aktivitet af afgiftningsenzymer, reduceret lysosomal stabilitet og effekter på reproduktion og kønsudvikling.

Hele rapporten i pdf-format (4.993 kB).