Illerup, J.B., Lyck, E., Nielsen, O.-K, Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S., Nielsen, M., Sørensen, P.B., Vesterdal, L., Fauser, P., Thomsen, M. & Winther, M. 2006. Faglig rapport nr. 589 fra DMU, 555 s.
Sammenfatning
Årlig rapport
Denne rapport er Danmarks rapport om drivhusgasopgørelser sendt til FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC) den 15. april 2006. Rapporten indeholder oplysninger om Danmarks opgørelser for fra 1990 til 2004. Rapporten er struktureret som angivet i IPCC’s retningslinier for rapportering og evalueringer af drivhusgasopgørelser. For at sikre at opgørelserne er gennemskuelige indeholder rapporten detaljerede oplysninger om opgørelsesmetoder og baggrundsdata for alle årene fra basisåret og frem til det seneste rapporterede år.
Den årlige emissionsopgørelse for Danmark for årene 1990 til 2004 er rapporteret i det format (CRF) som Klimakonventionen foreskriver. CRF-tabellerne indeholder oplysninger om emissioner, aktivitetsdata og emissionsfaktorer for hvert år, emissionsudvikling for de enkelte drivhusgasser samt den totale drivhusgasemission i CO2 ækvivalenter.
Følgende emner er beskrevet i rapporten: Udviklingen i drivhusgasemissionerne, de forskellige emissions-kategorier i CRF-fomatet, usikkerheder, rekalkulationer, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og – kontrol.
Rapporten er tilgængelig på DMU’s hjemmeside (søg efter "National Inventory Report 2006")
CRF-tabellerne er tilgængelige på Eionet web site
Ansvarligt institut
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er ansvarlig for udarbejdelse af de danske drivhusgasemissioner og den årlige rapportering til UNFCCC og kontaktpunktet for Danmarks nationale system til drivhusgasopgørelser under Kyoto-protokollen. DMU deltager desuden i arbejdet i UNFCCC regi, hvor retningsliner for rapportering diskuteres og vedtages og i EU’s moniteringsmekanisme for opgørelse af drivhusgasser, hvor retningslinier for rapportering til EU reguleres.
Arbejdet med de årlige opgørelser udføres i samarbejde med andre danske ministerier, forskningsinstitutioner, organisationer og private virksomheder.
Drivhusgasser
Til Klimakonventionen rapporteres følgende drivhusgasser:
• Kuldioxid CO2
• Metan CH4
• Lattergas N2 O
• Hydrofluorcarboner HFC’er
• Perfluorcarboner PFC’er
• Svovlhexafluorid SF6
Det globale opvarmningspotentiale, på engelsk Global Warming Potential (GWP), udtrykker klimavirkningen over en nærmere angivet tid af en vægtenhed af en given klimagas relativt til samme vægtenhed CO2 . Klima gasser har forskellige karakteristiske levetider i atmosfæren, således for metan ca. 12 år og for lattergas ca. 120 år. Derfor spiller tidshorisonten en afgørende rolle for størrelsen af GWP. Typisk vælger man 100 år. Herefter kan man omregne effekten af de forskellige drivhusgasser til en ækvivalent mængde kuldioxid, dvs. til den mængde kuldioxid der vil give samme klimapåvirkning. Til rapporteringen til klimakonventionen er vedtaget at anvende GWP-værdier for en 100-årig tidshorisont, som ifølge IPCC’s anden vurderingsrapport er:
• Kuldioxid, CO2 : 1
• Metan, CH4 : 21
• Lattergas, N2 O: 310
Regnet efter vægt og over en 100-årig periode er metan således ca. 21 og lattergas ca. 310 gange så effektive drivhusgasser som kuldioxid. Nogle af de øvrige drivhusgasser (HFC, PFC, SF6) har væsentlig højere GWP-værdier, som fx SF6, der har en beregnet værdi på 23.900. I denne rapport er anvendt de GWP-værdier som UNFCCC har anbefalet.
Drivhusgasemissioner
De danske emissionsopgørelser følger metoderne beskrevet i IPCC’s retningslinier og er aggregerede i 7 overordnede kategorier. Drivhusgasserne omfatter CO2, CH4, N2O, HFC’er, PFC’er og SF6. Figur s. 1 viser de estimerede totale drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter for perioden 1990 til 2004. Emissionerne er ikke korrigerede for eludveksling med andre lande og temperatursvingninger fra år til år. CO2 er den vigtigste drivhusgas efterfulgt af N2O og CH4, mens HFC’er, PFC’er og SF6 kun udgør ca. 1% af de totale emissioner. Stationære forbrændingsanlæg, transport og landbrug er de største kilder. Netto-CO2-optaget af skov og jorde (Land Use Change and Forestry) var ca. 5% af de totale emissioner i CO2-ækvivalenter i 2004. De nationale totale drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter er faldet med 1,5% fra 1990 til 2004 hvis netto-bidraget fra skovenes og jordenes udledninger og optag af CO2 ikke indregnes og med 5,5% hvis de indregnes.
Figur s. 1: Tv. Danske drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter for hovedsektorer for 2004.
Højre: Tidsserier for 1990-2004.
Energi
Udledningen af CO2 stammer altovervejende fra forbrænding af kul, olie og naturgas på kraftværker samt i beboelsesejendomme og industri. Kraft- og fjernvarmeværker bidrager med mere end halvdelen af emissionerne. Omkring 24% stammer fra transportsektoren. CO2-emissionen faldt med omkring 9% fra 2003 til 2004 grundet faldende eksport af elektricitet og lavere udendørstemperatur i 2004 sammenlignet med 2003. De relative store udsving i emissionerne fra år til år skyldes handel med elektricitet med andre lande, herunder særligt de nordiske. De store emissioner i 1991, 1994, 1996 og 2003 er et resultat af stor eleksport, mens den lave emission i 1990 skyldes stor import af elektricitet. Udledningen af metan fra energiproduktion har været stigende på grund øget anvendelse af gasmotorer, som har et stort metan-udslip i forhold til andre forbrændingsteknologier. Transportsektorens CO2 -emissioner er steget med ca. 24% siden 1990 hovedsagelig på grund af voksende vejtrafik.
Landbrug
Landbrugssektoren bidrager med 15% af de totale drivhusgasser i CO2-ækvivalenter og er den vigtigste kilde hvad angår emissioner af N2O og CH4. I 2004 var bidragene til de totale emissioner af N2O og CH4 henholdsvis 83% og 65%. Fra 1990 ses et fald på 31% i N2O-emissionen fra landbrug. Det skyldes mindre brug af handelsgødning og bedre udnyttelse af husdyrgødningen, hvilket resulterer i mindre emissioner pr. producerede dyreenhed. Emissionerne fra husdyrenes fordøjelsessystem er faldet fra 1990 til 2004 grundet et faldende antal kvæg. På den anden side har en stigende andel af gyllebaserede staldsystemer bevirket at emissionerne fra husdyrgødning er steget. I alt er CH4 emissionerne fra landbrugssektoren faldet med 7% fra 1990 til 2004.
Industrielle processer
Emissionerne fra industrielle processer – hvilket vil sige andre processer end forbrændingsprocesser – udgør 4% af de totale danske drivhusgasemissioner. De vigtigste kilder er cementproduktion, salpetersyreproduktion, kølesystemer, opskumning af plast og kalcinering af kalksten. CO2 -emissionen fra cementproduktion - som er den største kilde - bidrager med 2,3% af de totale emissioner i 2003 og stigningen fra 1990 til 2004 var 74%. Den anden største kilde er lattergas fra produktion af salpetersyre. Produktionen af salpetersyre stoppede i midten af 2004, hvilket er medvirkende til at lattergasemissionen faldt med 57% fra 1990 til 2004.
Emissionerne af HFC’er, PFC’er og SF6 er siden 1995 og indtil 2004 steget med 145% hovedsageligt på grund af stigende emissioner af HFC’erne. Anvendelsen af HFC’erne, og specielt HFC-134a, er steget kraftigt, hvilket har betydet at andelen af HFC’er af de totale F-gasser steg fra 67% i 1995 og til 94% i 2004. HFC’erne anvendes primært inden for køleindustrien. Anvendelsen er dog nu stagnerende, som et resultat af dansk lovgivning, der forbyder anvendelsen af nye HFC-baserede stationære kølesystemer fra 2007. I modsætning til denne udvikling ses et stigende brug af airconditionsystemer, hvoraf nogle er mobile.
Affald
Lossepladser er den tredjestørste kilde til CH4 emissioner. Emissionen er faldet med 20% fra 1990 til 2004 hvor andelen var 19% af de totale CH4 emissioner. Faldet skyldes stigende anvendelse af affald til produktion af elektricitet og varme. Da al affaldsforbrænding bruges til produktion af elektricitet og varme, er emissionerne inkluderet i IPCC-kategorien 1A1a, der omfatter kraft- og fjernvarmeværker. Emissionerne fra spildevandsanlæg udgør omkring 5% af de totale CH4 -emissioner.
Kvalitetssikring og - kontrol
Rapporten indeholder en plan for implementering af kvalitetssikring og -kontrol af emissionsopgørelserne. Kvalitetsplanen bygger på IPCC’s retningslinier og ISO 9000 standarderne (Sørensen et al., 2005).
Som beskrevet i rapportens kapitel 3-8 anvendes allerede procedure, der sikre opgørelsernes kvalitet. Kvalitetsplanen vil forbedre disse procedurer, når den er fuldt implementeret.
Hovedformålet med planen er at skabe rammer for dokumentering og rapportering af emissionerne, så opgørelserne bliver gennemskuelige, konsistente, sammenlignelige, komplette og nøjagtige. For at opfylde disse kriterier, er der foreslået en datastruktur der understøtter arbejdsgangen fra indsamling af data til sammenstilling, modellering og til sidst rapportering af data.
Som en del af kvalitetssikringen, er der for alle emissionskilder udarbejdet rapporter, der detaljeret beskriver og dokumenterer anvendte data og beregningsmetoder. Disse rapporter evalueres af personer uden for DMU, der har høj faglig ekspertise indenfor det pågældende område, men som ikke direkte er involveret i arbejdet med opgørelserne. Indtil nu er rapporter for stationære forbrændingsanlæg og transport blevet evalueret. Desuden er der igangsat et projekt, hvor de danske opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og usikkerheder sammenlignes med andre landes, for yderligere at verificere rigtigheden af opgørelserne.
Komplethed
De danske opgørelser af drivhusgasemissioner, som blev rapporteret den 15. april 2005 til UNFCCC, indeholder alle de kilder der er beskrevet i IPCC’s retningsliner undtagen:
Landbrug: Metankonverteringsfaktoren for emissioner fra kyllingers og pelsdyrs fordøjelsessystemer er ikke bestemt, og der er findes ingen IPCC standardemissionsfaktor. Emissionerne fra disse dyrs fordøjelsessystemer anses dog for at være forsvindende i forhold til de totale emissioner fra fordøjelsessystemer.
Rekalkulationer og forbedringer
Der er blevet fortaget omfattende forbedringer af opgørelserne og rapporteringen, som opfølgning på den seneste UNFCCC evaluering, og som en følge af de løbende forbedringer som DMU foretager.
De vigtigste forbedringer er:
Stationær forbrænding
N2 O-emissionsfaktoren for forbrænding af kul for kraftværker er ændret for 1990-2003.
Mobile kilder
Som følge af et dansk forskningsprojekt er brændselsforbrug og emissioner revideret for ikke-vejgående køretøjer for årene 1985-2003.
Industri
CO2-emissioner fra produktion af mineraluld og ekspanderet ler samt raffinering af sukker og røggasrensning er nu inkluderet i opgørelserne. Indirekte CO2 -emissioner og NMVOC-emissioner fra brug af asfalt er også blevet inkluderet.
Solvent
NMVOC-emissioner fra brug af opløsningsmidler er ændret grundet nye oplysninger vedrørende mængde af propan og butan, der anvendes til som drivmiddel.
Landbrug
Ændrede CH4 -emissioner skyldes at emissionsfaktoren for kvæg er revideret. Nye undersøgelser viser at sukkerroer, der er hovedbestanddelen af foderet, resulterer i en højere metanomdannelses¬hastighed end tidligere antaget.
Affald
Emissioner fra spildevandsanlæg blev for første gang rapporteret i marts-april 2005. Data der anvendes til beregningerne er blevet opdateret og de estimerede estimater derfor ændret.
Landbrugsjord, græsarealer og vådområder
Emissioner fra mineraljorde er for første gang indarbejdet i emissionsopgørelserne.
Ændringer i de danske totale drivhusgasemissioner, uden medtagning af emissioner og optag fra jorde og skov, som følge af forbedringer og rekalkulationer er små i forhold til sidste års rapportering. Ændringerne for hele tidsserien 1990 til 2003 ligger mellem –0,89% og +0,08%.
Ændringer i de danske totale drivhusgasemissioner er større når emissioner og optag fra jorder og skov medtages. Det skyldes at emissioner og optag fra jorde nu medregnes. Ændringerne i forhold til sidste rapportering er dog stadig forholdsvis små og ligger for hele tidsserien 1990 til 2003 mellem –2,51% og +0,54%.
Hele rapporten i pdf format (6.022 kB).
