Aarhus Universitets segl

FR 571: VVM på husdyrbrug - vurdering af miljøeffekter

Nielsen, K., Bøgestrand, J., Bak, J.L., Hvidberg, M. & Gyldenkærne, S. 2006. Faglig rapport fra DMU nr. 571. 52 s.

 

Sammenfatning

 

Skov- og Naturstyrelsen igangsatte i sommeren 2005 udarbejdelsen af en vejledning til kommunernes administration af godkendelser af ansøgninger om etablering, ændringer og udvidelser af husdyrbrug. Denne rapport beskriver det faglige udredningsarbejde, der er foretaget for at vurdere miljøeffekterne af henholdsvis det nuværende beskyttelsesniveau, samt scenarier for fremtidige beskyttelsesniveauer.

 

En kvantitativ vurdering af amternes forskellige administrationspraksis og betydningen heraf for tabet af næringsstoffer er foretaget ved hjælp af beregninger fra tre oplande, hvor risikoen for tab af næringsstoffer ved det nuværende beskyttelsesniveau er beregnet. De tre oplande er oplandet til Norsminde Fjord, oplandet til Nissum Fjord og et delopland til Skagerrak. Oplandene skal betragtes som tre eksempler og de er ikke repræsentative for Danmark som helhed. Som det fremgår af de tre regneeksempler, er der ikke den store forskel på det årlige godkendte meroverskud (stigning i overskuddet af næringsstoffer) for kvælstof, som udgør 0,3-1,2 % af tilførslen til de respektive vandområder. Den beregnede ændring i tilførslen af kvælstof til fjordene udgør 0,1-0,2 % af den samlede kvælstoftilførsel i Nissum Fjord og Norsminde Fjord. Derimod varierer det årlige godkendte meroverskud af fosfor væsentligt mere, 0-12 % af det samlede fosforoverskud i oplandene.

 

Beregningerne fra de tre oplande er blevet anvendt til en relativ vurdering af forslag til fremtidige beskyttelsesniveauer, idet de nuværende beskyttelsesniveauer er sammenlignet med forslag til det fremtidige beskyttelsesniveau, som Skov- og Naturstyrelsen har beskrevet som udgangspunkt for beregningerne.

 

Det fremtidige beskyttelsesniveau er et regneeksempel, som er defineret af Skov- og Naturstyrelsen, og det indebærer en maksimal tilførsel af henholdsvis 0, 100 eller 200 kg kvælstof per sag til vandområder, der er udpeget til NATURA 2000 områder. Dette kriterium gælder kun de to af oplandene, nemlig oplandene til Norsminde Fjord og Nissum Fjord, som begge er NATURA 2000 områder. Effekten i recipienten er for alle scenarier meget lille, da det er den samlede tilførsel af kvælstof, som er bestemmende for miljøtilstanden. VVM behandlingen skal udelukkende sikre, at der ikke kommer en øget merbelastning, hvorfor sagsbehandlingen ikke sigter på at opfylde målsætningen for de respektive vandområder. Miljøeffekten som følge af VVM sagsbehandlingen kan opnås ved driftsmæssige forbedringer, projekttilpasninger, som skal reducere den stigning i overskuddet af næringsstoffer, meroverskuddet, som projektet ellers ville give anledning til.

 

Skov- og Naturstyrelsen har foreslået følgende fremtidige beskyttelsesniveau for fosfor i oplande til fosforfølsomme vandområder: for ejendomme med gennemsnitligt fosfortal (Pt) over 4 må der ikke være noget meroverskud, mens der for ejendomme med Pt gennemsnitligt under 4 kan tillades et meroverskud på op til 5 kg P/ha årligt for ejendommen (inklusiv arealudvidelse) som helhed. Hvis Skov- og Naturstyrelsens forslag anvendes på de tre oplande, vil det medføre følgende ændringer:

  • Deloplandet til Skagerrak vil fortsat kun være reguleret af de generelle regler, herunder harmonireglerne.
  • Oplandet til Norsminde Fjord, som hidtil har været reguleret efter reglen om intet meroverskud, vil være underlagt en mindre restriktiv praksis, hvor omkring to tredjedele af meroverskuddet reduceres som følge af projekttilpasning.
  • I oplandet til Nissum Fjord vil der omvendt blive en mere restriktiv praksis, hvor en større del af fosforoverskuddet end nu skal fjernes ved projekttilpasning.

 

Vurderingen bygger på en forudsætning om, at analyserne for fosfor i landbrugsjorder i de respektive landsdele er repræsentative for jordbrugsarealerne i de tre oplande. Dette er ikke underbygget, og beregningerne skal derfor tages med forbehold.

 

Scenarier for fremtidig reduktion i ammoniakemission fra husdyrbrug, og dermed faldet i depositionen af ammoniak, er en del af kommissoriet for arbejdsgruppen, idet målet er at vurdere effekten af ændringer i ammoniakdepositionen i forhold til tålegrænserne for kvælstoffølsomme naturtyper. Ammoniakudredningsgruppen har opstillet tre scenarier for ammoniakdeposition. Alle beregninger foretages for husdyrbruget, sådan som det forventes at være i 2020. Endvidere er effekten af ændret udbringningspraksis for husdyrgødning vurderet.

 

Den forventede udvikling i danske og internationale emissioner, der ligger i fremskrivningen af udviklingen i husdyrbruget fra 2004 til 2020, giver en væsentlig forbedring i beskyttelsesniveauet for den kvælstoffølsomme terrestriske natur og lobeliasøer. Reduktionen i andelen af arealer med overskridelse af tålegrænsen varierer for de enkelte naturtyper fra 10-66 % fra basisscenariet til det mest vidtgående beskyttelsesscenarie, scenarie III. Den forventede strukturudvikling, hvor produktionen samles på færre og større bedrifter, medvirker også til den beregnede forbedring, fordi denne udvikling vil øge den gennemsnitlige afstand mellem punktkilderne og den følsomme natur.

 

Andelen af de enkelte naturtyper, hvor tålegrænsen overskrides, varierer meget. Langt den største andel findes for skov og for følsomme søer, samt de mest følsomme mose- og kærtyper, som har lave tålegrænser. Fx må højmoserne forventes at have tæt på 100 % overskridelse af tålegrænserne for alle scenarier. Den store andel for skovene skyldes høje depositioner pga. den store overfladeruhed. For søerne skyldes det en meget lav tålegrænse (5-10 kg N/ha årligt). De relative forbedringer for de enkelte scenarier for de enkelte naturtyper afhænger dels af naturtypernes tålegrænseintervaller, dels af deres placering i forhold til landbrugskilder. Enge og overdrev er relativt mest belastede af landbrugskilder, mens strandenge, klithede og indlandshede er relativt mindre belastede af landbrugskilder pga. en større gennemsnitlig afstand til kilderne.

 

Selvom der for alle scenarier er forholdsvis store arealer, hvor tålegrænserne overskrides, er den akkumulerede belastning over tålegrænserne specielt for de lysåbne naturtyper i de mere vidtgående reduktionsscenarier II og III reduceret til et niveau, hvor det kan være realistisk at beskytte naturområderne med intensiveret pleje.

 

Landbrugserhvervet er uenig i forudsætningerne for beregningerne af den fremtidige kvælstofdeposition. Konsekvensen er, ifølge landbrugserhvervet, at kvælstofdepositionen i 2020 er mindst 2,5 kg kvælstof for høj. En beskrivelse af landbrugserhvervets særstandpunkter findes i bilag 1.

 

Hele rapporten i pdf-format (686 kB).