Aarhus Universitets segl

Nr. 512: Kronvildt, dåvildt og sikavildt i Danmark - Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 2001/2002

Sammenfatning

 

Antallet af krondyr og dådyr på den frie vildtbane er steget gennem de seneste par årtier. Det afspejles bl.a. i vildtudbyttestatistikken, som viser en markant stigning i jagtudbyttet af de to arter siden midten af 1980'erne. Vurderingen af udviklingen er dog behæftet med nogen usikkerhed, da der udover dyr fra den frie vildtbane også indgår et ukendt antal dyr fra dyrehaver og hjortefarme i statistikken.

 

Vildtforvaltningsrådet, som rådgiver Miljøministeren i sager vedrørende jagt og vildtforvaltning, arbejder pt. med et udkast til en national forvaltningsplan for krondyr, og i denne forbindelse er det konstateret, at der mangler aktuel og præcis viden om krondyrets udbredelse og om st›rrelsen og den jagtlige udnyttelse af bestanden.

 

På denne baggrund har DMU gennemført en undersøgelse af den aktuelle forekomst og udbredelse samt den jagtlige udnyttelse af de tre store hjortevildtarter; det vil sige krondyr, dådyr og sika. Materialet til undersøgelsen er tilvejebragt gennem udsendelse af spørgeskemaer til de jægere, der på deres indberetning til vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2001/02 oplyste, at de havde nedlagt krondyr, dådyr eller sika, hhv. 1.406, 1.065 og 155 jægere.

 

Der indkom brugbare svar fra 78,8% af de adspurgte krondyrjægere, 66,5% af dådyrjægerne og 66,5% af sikajægerne. Herudover meddelte en del af jægerne, at de ikke havde nedlagt krondyr (4,4%), dådyr (15,4%) eller sika (22,0%) i jagtsæsonen 2001/02, selvom de stod opført med udbytte af de pågældende arter i vildtudbyttestatistikken.

 

Dyr fra hjortefarme udgjorde kun en meget lille del af det samlede udbytte af krondyr, dådyr og sika, hhv. 0,6%, 1,2% og 0,6%. Indberetning af dyr fra hjortefarme sker således i et omfang, der ikke forringer vildtudbyttestatistikkens pålidelighed og anvendelighed.

 

Langt den overvejende del af udbyttet af krondyr og sika, hhv. 83,5% og 74,4%, blev nedlagt på den frie vildtbane, mens dådyrudbyttet var næsten ligeligt fordelt mellem den frie vildtbane (48,4%) og dyrehaver (50,4%).

 

Udviklingen i størrelsen og den geografiske fordeling af jagtudbyttet afspejler, at der gennem de seneste par årtier er sket en vækst og spredning i de fritstående bestande af krondyr og dådyr. Fritstående krondyr forekommer talrigt over det meste af Jylland og i mindre antal i Nord- og Midtsjælland. Fritstående dådyr forekommer derimod mest talrigt på øerne, især Midt- og Sydsjælland, Lolland, det sydøstlige Fyn og Langeland. I Jylland forekommer dådyret mere spredt, men har dog gennem de seneste årtier bredt sig til mange nye lokaliteter. Fritstående sika, som altid har haft en begrænset udbredelse her i landet, findes fortsat kun på et lille antal lokaliteter i Jylland og på Sjælland.

 

På baggrund af vildtudbyttestatistikken og jægernes svar i spørgebrevsundersøgelsen kan det beregnes, at der i jagtsæsonen 2001/02 blev nedlagt ca. 2.800 krondyr, ca. 1.300 dådyr og 200 sika på den frie vildtbane.

 

I sæsonen 2001/02 udgjorde voksne hjorte (2 år eller ældre) 28,9% af det samlede krondyrudbytte på fri vildtbane, 26,0% af dådyrudbyttet og 47,2% af sikaudbyttet. Hjortejagten er mest intensiv i begyndelsen af jagtsæsonen (september-oktober), hvor de fleste dyr nedlægges ved anstandsjagt eller pürsch. De voksne kronhinder udgjorde 24,3% af det samlede krondyrudbytte på fri vildtbane, voksne dåer 17,3% af dådyrudbyttet og voksne sikahinder 22,0% af sikaudbyttet. De fleste voksne hinder (2 år eller ældre) nedlægges hen mod slutningen af jagtsæsonen (december-januar). Voksne kronhinder nedlægges hovedsageligt ved drivjagt og trykjagt, mens voksne dåer og sikahinder hovedsageligt nedlægges ved trykjagt og pürsch.

 

Selvom den køns- og aldersmæssige fordeling af jagtudbyttet for alle tre arter synes at være forskudt i retning af voksne, trofæbærende hjorte og derfor må formodes at være 'skæv' i forhold til bestandene, så må det konstateres, at i hvert fald krondyr- og dådyrbestandene har været i stand til at vokse og sprede sig gennem de seneste årtier. Der er ingen tvivl om, at bestandene har potentiale til yderligere vækst og spredning. Muligheden for at realisere dette potentiale vil afhænge af den fremtidige forvaltning.

 

Hele rapporten