Faglig rapport fra DMU nr. 543 Valuation of groundwater protection versus water treatment in Denmark by Choice Experiments and Contingent Valuation. Hasler, B., Lundhede, T., Martinsen, L., Neye, S. & Schou, J.S. 2005. 176 s.

Dansk resumé

Den danske befolkning er meget optaget af kvaliteten af grundvandet, og blandt Europas mest bekymrede over forureningen af grundvandsressourcen (European Opinion Research Group 2002). I dette studie har vi brugt værdisætningsmetoder til at kvantificere gevinsterne som følge af at beskytte grundvandet. Betalingsviljen for beskyttelse af grundvandet er sammenlignet med betalingsviljen for et alternativ til beskyttelse, nemlig rensning af forurenet grundvand til drikkevandsformål. Rensningen kan foretages med osmose og aktivt kul. Gevinsterne ved beskyttelse af grundvandet omfatter rent drikkevand nu og i fremtiden samt bedre betingelser for dyre- og plantelivet i søer og vandløb. Gevinsterne af rensning af grundvandet er rent drikkevand nu og i fremtiden, men der er ingen positive effekter på søer og vandløb.

 

Det rene drikkevand og de gode betingelser for dyre og plantelivet i det ferske vandmiljø er ikke markedsomsatte goder, og har derfor ikke en pris. Vandprisen er nemlig ikke en markedspris som afspejler efterspørgselen efter goderne ved en ren grundvandsressource, men en pris som er fastsat politisk med henblik på at dække vandværkernes omkostninger ved fremskaffelsen af drikkevand til forbrugerne. Tidligere udførte undersøgelser indikerer, at vandprisen ikke dækker disse omkostninger fuldt ud (Hasler et al., 2004). Det udførte værdisætningsstudie viser, at befolkningen er villige til at betale en merpris for at være sikre på at kunne få rent og sikkert drikkevand, samt for at være sikre på at der er gode betingelser for dyre og plantelivet i de ferske vande nu og i fremtiden.

 

Værdisætningen er foretaget med de spørgeskemabaserede metoder Contingent Valuation og Choice Experiment, og rapporten præsenterer disse to metoder og hvordan metoderne er anvendt i studiet. Metoderne giver forskellige resultater, og disse forskelle diskuteres.

 

Hypoteserne i studiet er, at:

• Forbrugerne foretrækker naturligt rent grundvand som ikke er renset ud over den simple vandbehandling på vandværkerne (iltning). Dette er en målsætning og en forudsætning for den danske drikkevandspolitik. Ved at teste denne hypotese kan gevinsterne ved renset vand sammenlignes med gevinsterne ved at beskytte vandet.
• Værdien af rent drikkevand er større end værdien af gode betingelser for dyre- og plantelivet, da rent drikkevand påvirker human sundhed og derfor er drikkevand associeret med private goder i højere grad end kvaliteten af overfladevandet.
• Betalingsviljen i byerne overstiger betalingsviljen i landområderne da det forventes at bybefolkningen har stærkere præferencer for rent vand. Denne hypotese er begrundet i at tidligere analyser af forbruget af økologiske madvarer i Danmark og Storbritannien viser, at bybefolkningen forbruger økologiske produkter i højere grad end landbefolkningen, ofte af hensyn til egen sundhed, men også af hensyn til miljøet (Wier, 2004).
• Betalingsviljen for familier med børn overstiger betalingsviljen for husholdninger uden børn, og betalingsviljen for kvinder er større end mænds. Denne hypotese bygger på at de nævnte undersøgelser af forbrug af økologiske produkter viser, at husholdninger med børn under 15 år forbruger økologiske produkter i højere grad end andre husholdninger (Wier, 2004). Wier (op cit.) konkluderer, at tilstedeværelsen af børn i sig selv ikke øger tilbøjeligheden til at købe økologisk, men at tilstedeværelsen af mindre børn øger tilbøjeligheden til at købe økologisk. Forbruget af økologiske produkter er begrundet både med hensynet til egen sundhed og miljøhensyn, altså de samme hensyn der formodes at være udslagsgivende for betalingsviljen for rent drikkevand.

 

Foruden tests af disse hypoteser er formålet med studiet at sammenligne anvendelsen af de to nævnte værdisætningsmetoder.

 

For begge metoder viser resultaterne, at befolkningens betalingsvilje for at beskytte grundvandet mod forurening nu og i fremtiden er signifikant positiv, og at gevinsterne er større ved beskyttelse af grundvandet end ved rensning af forurenende kilder.

 

Betalingsviljen for beskyttet grundvand er med Choice Experiment beregnet til ca. 1900 kr./år per husstand i tillæg til den årlige vandregning, som i gennemsnit er på 4000 kr./år per husstand. Til sammenligning er betalingsviljen for renset vand ca. 900 kr./år per husstand, mens betalingsviljen for at beskytte dyre- og plantelivet i søer og vandløb ca. 1200 kr./år per husstand.

 

Med Contingent Valuation er der beregnet en betalingsvilje på 700 kr./år per husstand i tillæg til den årlige vandregning, og denne betalingsvilje omfatter både effekterne på drikkevandet og overfladevand, dvs. både det at være sikker på at få rent vand i fremtiden og på at opnå bedre betingelser for dyre og plantelivet i søer og vandløb. Betalingsviljen for renset vand er ca. 500 kr./år per husstand.

 

Begge metoder viser således, at befolkningen foretrækker beskyttelse af grundvandet frem for rensning, men også at betalingsviljen er positiv ved begge løsninger.

 

Resultatet af Choice Experiment-studiet viser endvidere, at der er samfundsøkonomiske gevinster ved at forvalte grundvandsressourcen i et holistisk perspektiv, hvor både drikkevandsbeskyttelsen og betingelserne for dyre- og plantelivet i søer og vandløb tages i betragtning. De samfundsøkonomiske omkostninger ved at beskytte og rense grundvandet i det omfang vi har forudsat, nu og i fremtiden, er dog ikke beregnet. Dvs. at nettogevinsterne ved at rense kontra at beskytte ikke kan beregnes på det foreliggende grundlag.

 

Hele rapporten  i pdf format (på engelsk; 1.387 kB).