Faglig rapport fra DMU nr. 541 "Regulatory odour model development: Survey of modelling tools and datasets with focus on building effects. Olesen, H.R., Løfstrøm, P., Berkowicz, R. & Ketzel, M. 2005. 62 s.
Dansk sammendrag
Inden for rammerne af Vandmiljøplan III pågår et projekt om videreudvikling af en atmosfærisk spredningsmodel (OML).
OML modellen benyttes i forvejen i forbindelse med Miljøstyrelsens Luftvejledning, og den forventes også at komme til at indgå i den fremtidige håndtering af regulering af lugtproblemer og ammoniakdeposition fra husdyrbrug. Der er imidlertid behov for validering og visse forbedringer af modellen, hvis den skal fungere optimalt til disse formål.
Rapporten repræsenterer en vidensyntese. Den giver en oversigt over eksisterende litteratur, modeller og datasæt.
Rapporten indeholder en kort gennemgang af gængse lokal-skala atmosfæriske spredningsmodeller. Imidlertid fokuserer rapporten især på nogle udvalgte emner, som er relevante for det efterfølgende arbejde inden for projektet om forbedringer af OML-modellen i relation til spredning af lugt fra stalde.
Et emne af særlig interesse er den effekt, som bygninger (stalde) har på strømning og spredning. Håndtering af bygningseffekter er et kompliceret problem, og en væsentlig del af rapporten beskæftiger sig med, hvordan spredningsmodeller håndterer bygningseffekter.
Arbejdet med vidensyntesen har ført til, at den såkaldte PRIME-model vil få en fremtrædende plads i det videre arbejde inden for projektet. Det er planen at integrere PRIME i OML. PRIME er en særskilt model beregnet til at beskrive bygningseffekter. Modellen er udviklet i USA i slutningen af 90erne. Fordele og ulemper ved at benytte PRIME i OML vil blive belyst. Der er forskellige alternativer til at benytte PRIME, og principperne fra andre modeller vil også i et vist omfang blive inddraget i arbejdet.
Et andet emne, der er relevant for lugtproblemer generelt, er hvorledes man skal håndtere de komplekse problemstillinger, der knytter sig til lugtopfattelse og administrativ regulering af lugtniveauer. Rapporten indeholder en introduktion til disse emner.
Et tredje emne, som behandles ganske udførligt igennem hele rapporten, er spørgsmålet om at tilvejebringe data som grundlag for modelforbedring og modelvalidering - en form for facitliste, som man kan sammenholde modelresultater med. Sådanne data er nødvendige for projektet, men det er ingenlunde ligetil at skaffe sig et fyldestgørende datagrundlag. I princippet kan man tale om tre typer af data til modelvalidering:
a) Feltmålinger – dels fra eksperimenter og dels fra rutinemæssige overvågningsprogrammer;
b)Vindtunnel-målinger;
c)Data der er tilvejebragt af mere detaljerede modeller end dén, man aktuelt undersøger. Specielt tænkes her på CFD-modeller.
Alle tre data-typer har begrænsninger, så der er grund til at inddrage dem alle, evt. i kombination, når man skal vurdere en models egenskaber. Fordele og ulemper ved metoderne diskuteres, og resultaterne sammenfattes i form af en tabel i konklusionen (kapitel 7).
I øvrigt giver rapporten et overblik over relevante datasæt for modelvalidering. Rapporten omtaler en del datasæt, men det er dog kun nogle af disse, som rent faktisk vil blive gjort til genstand for intensive analyser i løbet af projektet.
Rapporten vil fungere som et værktøj, der bliver benyttet i det efterfølgende arbejde om modelforbedring og modelvalidering.
Hele rapporten i pdf format (440 kB).
