Aarhus Universitets segl

Nr. 540: Cadmiumindholdet i kammusling Chlamys islandica ved Nuuk, Vestgrønland, 2004

Faglig rapport fra DMU nr. 540: Cadmiumindholdet i kammusling Chlamys islandica ved Nuuk, Vestgrønland, 2004. Pedersen, K.H., Jørgensen, B. & Asmund, G. 2005. 36 s.

 

Sammenfatning

Tidligere undersøgelser har påvist, at grønlandske kammuslinger, Chlamys islandica, indeholder cadmium (Cd) i koncentrationer, der overskrider EU grænseværdien for cadmium i skaldyr på 1 mg/kg. Cadmium kan i forhøjede koncentrationer medføre knogleskørhed, fosterskader og øget risiko for cancer. 


I denne undersøgelse er indholdet af cadmium analyseret i 116 kammuslinger indsamlet ca. 10 sømil syd for Nuuk, Sydvestgrønland, den 14. april 2004 på ca. 60 meters dybde. Kammuslingerne havde en gennemsnitlig koncentration af cadmium på 2,93 mg/kg. Det er endvidere undersøgt, hvor cadmium koncentreres i kammuslingen. Det kan konkluderes, at ca. 90% af cadmiumet ophobes i kammuslingernes nyrer. Da nyrerne indgår i salgsproduktet, bør disse fjernes under forarbejdningen, hvorved grænseværdien kan overholdes.


Ved måling af kammuslingernes væksthastighed er det fundet, at muslingerne når en skalhøjde på 65 mm, når de er 4 til 5 år gamle. I 1987 var kammuslingerne 11 år gamle før de nåede denne skalhøjde. Muslingernes alder har imidlertid ingen betydning for indholdet af cadmium i kammuslingerne.

 

Hele rapporten i pdf format (462 kB).