Faglig rapport fra DMU nr. 531: Restaurering af Skjern Å. Sammenfatning af overvågningsresultater 1999-2003. Andersen, J.M. 2005. 96 s.
Sammenfatning
Projektet og beslutningsprocessen
I 1987 vedtog Folketinget et beslutningsforslag om genskabelse af Skjern Å systemets selvrensende effekt. Hensigten var, at den nedre del af Skjern Å skulle genskabes som en velfungerende biologisk enhed bl.a. ved at genoprette et internationalt værdifuldt naturområde, at mangedoble områdets rekreative og turistmæssige værdi, samt at styrke fiskeriet i Ringkøbing Fjord. Det fremgik af beslutningsforslaget, at åens snoninger og naturlige vandstandsvariationer skulle genskabes indenfor projektområdet.
I 1987 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af lokale og centrale offentlige myndigheder og organisationer, som skulle vurdere, hvilket projekt der ville give det bedste resultat i forhold til det investerede beløb. Der blev nedsat et rådgivende udvalg med repræsentanter fra lokale og centrale myndigheder og organisationer og senere en brugergruppe. Udvalgenes hovedopgave var at rådgive staten om projektets udformning.
Efter færdiggørelsen af projektforslaget i 1997 blev der udarbejdet en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet). Idéer og forslag fra offentligheden blev inddraget. En vurdering af bidrag og kommentarer efter offentlighedsfasen udsendtes i marts 1998. I april blev "Lov om Skjern Å Naturprojekt" vedtaget (Lov nr. 493 af 1. juli 1998):
Lovens formål er at genoprette Skjern Å systemet fra Borris til udløbet i Ringkøbing Fjord. Genopretningen skal skabe mulighed for, at åsystemets snoninger og naturlige vandstandsvariationer genskabes, og dermed bidrage til at forbedre levevilkårene for dyre- og plantelivet, sikre en høj vandløbskvalitet i Skjern Å systemet og høj vandkvalitet i Ringkøbing Fjord, samt forbedre mulighederne for friluftslivet.
I Skjern Å lovens §14 er det fastsat, at der skal gennemføres et overvågningsprogram: Miljø- og energiministeren iværksætter i samarbejde med Ringkjøbing Amtsråd under gennemførelsen af projektet og i en periode efter, at det er afsluttet, overvågning af projektets virkning på naturen inden for projektområdet.
Denne rapport beskriver hovedresultaterne af overvågningen. Mere detaljerede beskrivelser af overvågningsresultaterne findes i de tekniske basisrapporter, der har dannet grundlag for denne sammenfattende rapport. Der er en reference og link til disse rapporter efter hvert kapitel.
Overvågningen er udført af Danmarks Miljøundersøgelser, Ringkjøbing Amt, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen.
Anlægsarbejdet, aktiviteter og økonomi
Anlægsarbejderne for Skjern Å restaureringen blev startet i juni 1999 og var for så vidt angår jordarbejder og vandstandshævning stort set afsluttet i slutningen af 2002. Udgravningen har bevæget sig fra vest mod øst, hvor området vest for A11 blev udgravet i perioden juli 1999 – september 2000. Skjern Å mellem A11 og Omme Å og området med Omme Å blev udgravet i 2001. Skjern Å opstrøms Omme Å blev udgravet i 2002.
Jordarbejderne har primært omfattet udgravning og ibrugtagning af de nye åløb, fjernelse af overflødige diger, tildækning af gamle vandløb og kanaler og anlæg af nye diger af hensyn til projektafgrænsningen.
Hvor det har været muligt er den ene side af de oprindelige åbrinker fra før afvandingen i 1960’erne blevet genbrugt, fx ved Albæk og Kodbøl.
I alt er der flyttet 2,7 mio. m3 jord. Væsentlige anlægsaktiviteter har også været bygning af nye vejbroer, gangbroer, stier og parkeringspladser. Desuden er overflødige anlæg fjernet, bl.a. 2 pumpestationer, 4 broer og opstemningen ved Kodbøl. Desuden er Kodbøl Dambrug nedlagt.
De samlede udgifter til projektet har været ca. 283 mio. kr. EU har støttet projektet med 25 mio. kr.
Generel beskrivelse af ændringer i området
Det gamle afvandingslandskab med dyrkede marker, læhegn og de lange, lige strækninger af åer, kanaler, diger og grusveje er væk. Den tidligere beplantning i form af læhegn, småskove og remiser er i vidt omfang fældet for at skabe en åben ådal. Ligeledes er Skjern Å’s syddige og Sydlige Parallelkanals diger fjernet.
Landskabet fremstår i 2004 som en åben ådal med en slynget å omkranset af en mosaik af enge, lavvandede søer, enkelte krat og begyndende siv- og rørskovsdannelser.
Der er etableret ca. 40 km nye vandløb, inkl. de genbrugte strækninger. Heraf er langt størstedelen Skjern Å. Længden af Skjern Å i projektområdet er øget fra 19 km til 26 km. Som udgangspunkt må der ikke foretages vandløbsvedligeholdelse inden for naturområdet.
Der er etapevist sket en vandstandsstigning i projektområdet som følge af nedlæggelsen af de 2 pumpestationer og omlægningen af åløbene.
Vest for hovedvej A11 begyndte vandstandsstigningen i august 2000 med nedlæggelse af pumpestationerne. Der skete herefter en langsom stigning af vandstanden frem til ibrugtagningen af den nye Skjern Å den 30. oktober 2000. Som følge af stor nedbør og stor vandføring i Skjern Å, var der oversvømmelser fra den nye Skjern Å og ind over de bagvedliggende arealer, primært Hestholm Sø, allerede nogle få dage efter omlægningen.
Øst for hovedvej A11 skete vandstandsstigningen alene i takt med ibrugtagningen af de nye vandløb.
Vandstandsstigningerne har generelt svaret til de beregnede.
Det nye naturområde kendetegnes især ved nye lavvandede søer (ca. 5 km2) og nye enge med et varierende omfang af oversvømmelse (ca. 13 km2). Hertil kommer mindre arealer med eksisterende moser, krat og rørskov.
Der er på de statsejede arealer iværksat en ekstensiv drift i form af græsning eller høslet, for gennem denne naturpleje at undgå uønsket tilgroning med buske, tagrør m.m.
De fleste af de statsejede arealer og en række private arealer er blevet indhegnet, dog med låger af hensyn til adgang for publikum. Hegningen og dermed græsningen blev startet i 2001 i området vest for Lønborgvej og er blevet udbygget i takt med, at anlægsarbejderne er blevet færdige.
Der er for statens arealer udarbejdet en særlig plejeplan for at styrke udviklingen af de prioriterede naturværdier i området.
Virkning af projektet på natur og miljø
Ændringer i vandstand, vandløb, vådområder
og grundvand
Ophør af udpumpning af vand og ændringer af vandløbsprofilet for Skjern Å har hævet vandstanden i projektområdet. Det har ført til dannelsen af Hestholm Sø på ca. 5 km2. Ved høje vandføringer i Skjern Å (på mere end ca. 40 m3/s opstrøms projektområdet) sker der yderligere oversvømmelser i området øst for Hestholm Sø. Det sker især i nedbørsrige perioder om vinteren.
Grundvandstanden er hævet i de dele af projektområdet, der tidligere var kunstigt afvandet, men der er ikke sket ændringer i grundvandsstand uden for området som følge af projektet.
Selv om der ikke foreligger konkrete målinger heraf, er der formentlig sket en hævning i vandstanden i den del af Råddensig Kær, der ligger nærmest åen.
Næringssalttransport i projektområdet
Et af formålene med naturgenopretningen var at genskabe ådalens evne til at tilbageholde næringssalte og dermed forbedre vandkvaliteten i Ringkøbing Fjord. Udviklingen i indhold af kvælstof og fosfor i vandløb i projektområdet er målt 6 steder i vandløbene. På de samme steder er vandføringen målt. Ved at gange koncentrationen med vandføringen kan stoftransporten bestemmes. Ved de 4 målestationer opstrøms projektområdet har de daglige vandføringer kunnet bestemmes, og her er årstransporten af vand og næringssalte derfor bestemt med god sikkerhed. Derimod har vandføringen i afløbet fra Hestholm Sø og i Skjern Å ved Lønborg kun kunnet måles i forbindelse med prøvetagning til de kemiske analyser, fordi der sker tilbagestuvning fra Ringkøbing Fjord. Derfor har stoftransporten ud af projektområdet kun kunnet beregnes for disse prøvetagningsdage (ca. 2 gange pr. måned).
Der er målt forhøjede koncentrationer af fosfor og jern i Ganer Å og i afløbet fra Hestholm Sø i slutningen af 2001 og i begyndelsen af 2002 som følge af anlægsarbejder og som følge af stor nedbør og vandafstrømning. I selve Skjern Å har der dog ikke været væsentligt forhøjede indhold som følge af anlægsaktiviteter. I øvrigt har indholdet af kvælstof, fosfor og jern i vandløbene generelt været faldende i perioden 2000-2003 og stoftransporten gennem vandløbene er mindsket stærkt i denne periode, dels som følge af de faldende stofkoncentrationer, dels fordi vandføringerne har været aftagende fra 2001 til 2003.
De tilbageholdelser, der kan beregnes ud fra transportmålingerne, er så usikre, at det kun kan konkluderes, at tilbageholdelsen eller frigivelsen af kvælstof, fosfor og jern i projektområdet er mindre end ca. 10% af stoftransporten til området. Det er ikke umiddelbart mulig at måle så små ændringer i stoftransport.
Den overordnede konklusion på stoftransportmålingerne er derfor, at tilførslerne af næringssalte og jern til Ringkøbing Fjord især styres af næringssalttilførsler til vandløb i hele Skjern Å’s opland, at tilbageholdelse af disse stoffer i projektområdet er små sammenlignet med den totale transport gennem Skjern Å, og at tilbageholdelsen ikke kan bestemmes ud fra målinger af stoftransporten.
Aflejring af stof i ådalen og i Hestholm Sø
I Hestholm Sø tilbageholdes en del af de stofmængder, der med Ganer Å løber til søen. Både i Hestholm Sø og på de arealer, der oversvømmes af Skjern Å ved høje vandføringer, sker der også en aflejring af en del af de jordpartikler, som Skjern Å fører med sig. Omfanget af disse aflejringer er opgjort ved at måle mængderne, hvor der er aflejret tykke lag. Ud fra målinger af de aflejrede mængder i vinteren 2001/2002 er disse aflejringer i et år med typiske oversvømmelser skønnet til ca. 5-10 t fosfor og ca. 10-20 t kvælstof. Hertil kommer en omsætning af nitrat til atmosfærisk kvælstof i Hestholm Sø og på de oversvømmede arealer på skønsmæssigt 200 t kvælstof i et normalår. Der er dog store forskelle fra år til år. Således var der slet ingen oversvømmelser og dermed ingen stoftilbageholdelse i oversvømmede arealer i 2003.
Fysiske forhold og levesteder i Skjern Å
De fysiske forhold i Skjern Å er undersøgt før (2000) og efter restaureringen (2003) for at kortlægge ændringerne i bredforhold, dybdeforhold, fordeling af bundmateriale (mudder, sand, grus) og af vandhastighed i Skjern Å. Undersøgelserne blev foretaget på tre strækninger indenfor projektområdet og på en kontrolstrækning umiddelbart opstrøms projektområdet.
Restaureringen medførte at tværsnitsprofilerne generelt ikke er så "kasseformede" som tidligere. Desuden er vandløbsbredden og den gennemsnitlige vanddybde blevet mindre og vandets strømningshastighed større. Det nye vandløb har mindre stejle skråningsanlæg, og vandløbsbunden er generelt hævet i den øvre del af det restaurerede vandløb. Mængden af mudder på strækningerne er mindsket som følge af den ændrede vandløbsprofil og som følge af en ændring i vegetationsforholdene i bredzonen.
Med restaureringen er der skabt en større variation i levesteder for planter og for smådyr i Skjern Å.
Planterne i Skjern Å
Plantevæksten i Skjern Å er undersøgt de samme steder, som de fysiske forhold er undersøgt. Herudover er der lavet specielle undersøgelser af plantearterne, vandranke og flodklaseskærm.
I Skjern Å var plantedækningen lavere i de første år efter naturgenopretningsprojektet end før. Det skyldes, at plantesamfundene endnu ikke var udviklede på de lave vanddybder i bredzonen i de nyanlagte vandløb i 2003. En række nye vandløbsarter havde dog allerede etableret sig, men endnu med meget lav dækning.
Enkel pindsvineknop og vandpest var de hyppigste arter i 2003. Det må forventes, at høj sødgræs og andre konkurrencestærke sumpplanter efterhånden bliver mere hyppige i bredzonen og dermed udkonkurrerer nogle af de arter, der indvandrede hertil umiddelbart efter, at det nye åløb var blevet udgravet og taget i brug.
I Europa findes flodklaseskærm kun i Vestjylland og i Irland. Den trives godt indenfor projektområdet mellem Borris og Ringkøbing Fjord. Det vurderes, at projektet har øget forekomsten af flodklaseskærm.
Vandranke er også en meget sjælden vandplante. I Danmark findes arten kun i Vestjylland på ganske få lokaliteter. Vandranke blev i 2003 fundet almindeligt til talrigt forekommende på den tilbageværende strækning af Sydlige Parallelkanal. Det vurderes, at vandranke trives godt, og at forekomsten på strækningen som minimum er på niveau med forekomsten før naturgenopretningen. Planten blev også fundet sporadisk i den restaurerede Skjern Å i 2003.
Smådyrfaunaen i Skjern Å
Smådyrfaunaen er undersøgt i 2000 og i 2003 både i projektområdet og ved vandløbsstationer opstrøms projektområdet
Skjern Å havde både før og efter naturgenopretningen en artsrig forekomst af smådyr, især af insekter, som er karakteristisk for uforurenede vandløb. Den biologiske kvalitet i danske vandløb bedømmes generelt ved det såkaldte Dansk Vandløbsfaunaindex (DVFI), der antager værdier fra 1 i stærkt forurenede vandløb til 7 i uforurenede vandløb med en artsrig rentvandsfauna. I Skjern Å’s hovedløb fandtes generelt DVFI værdier på 7 både i 2000 og i 2003.
Smådyrfaunaen er vandret hurtigt ind på den restaurerede strækning, og faunaen ligner allerede i 2003 faunaen opstrøms projektområdet. Områder med sandbund er fattige på smådyr. Høje tætheder af smådyr findes på grusbund og i områder med planter. Andelen af grusbund i Skjern Å er øget som følge af projektet, og mudderbund er gået stærkt tilbage. Projektet har derfor givet flere rentvandsdyr i Skjern Å.
Bemærkelsesværdig er især forekomsten af 3 sjældne arter, der er særligt beskyttelseskrævende efter EU’s Habitatdirektiv:
• grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus celiciae), er almindeligt forekommende og udbredt i hele de nedre dele af Skjern Å og Omme Å
• døgnfluen Baetis calcaratus er meget sjælden i Europa. Arten er udbredt i Skjern Å og i dele af Vorgod Å og Omme Å
• slørvingen Isoptena serricornis er meget sjælden i Europa, men vidt udbredt i Skjern Å systemet, specielt Omme Å.
Ingen af disse eller af de øvrige sjældne arter vurderes at være i tilbagegang i Skjern Å.
Udtræk til havet af smolt (ungfisk af laks og ørred)
Udtrækket af laksesmolt var ca. 25.000 i 2002 mod ca. 5.000 i 2000. Udtrækket af ørredsmolt var derimod omtrent ens i de to år, ca. 7.000 i 2003 og ca. 8.500 i 2000. Smoltproduktionen er næppe påvirket af restaureringen, idet gydning og opvækst foregår i Skjern Å systemet opstrøms projektområdet. Nogle af de udtrækkende smolt (16-51 stk.) blev udstyret med en radiosender, så at deres videre færden kunne følges. Af de radiomærkede fisk ovelevede ca. 75% af ørredsmolten vandringen, mens kun ca. halvdelen af laksesmolten overlevede vandringen gennem Skjern Å og Ringkøbing Fjord.
Dødeligheden af smolt undervejs mod havet skyldes især, at de bliver ædt af fugle og gedder i Skjern Å og i Ringkøbing Fjord. Det øgede antal skarv og hejrer som følge af naturgenopretningen bidrager således til at mindske antallet af smolt, der når frem til havet. Ud fra genfinding af radiosendere fra de mærkede smolt er den beregnede dødelighed af smolt i projektområdet øget fra ca. 8% i 2000 til ca. 20% i 2002. Der er dog stor usikkerhed på disse tal, fordi antallet af mærkede fisk var lille. De ændrede fysiske forhold i Skjern Å med et stort overløb til Hestholm Sø i 2002, lavere vanddybder i åen og en endnu ikke fuldt udviklet plantevækst i åen kan også have haft betydning for, hvor mange smolt der bliver ædt.
Opgang af laks
Antallet af laks, der vender tilbage til Skjern Å for at gyde, er øget stærkt gennem de seneste 10 år og er på ca. 1.200 laks om året i år med størst opgang. Opgangen ser ud til at hænge snævert sammen med størrelsen af udsætningen af unglaks i åen 1-2 år tidligere og med begrænsninger og regulering af fiskeriet i Ringkøbing Fjord.
Lampretter
Larver af flodlampret blev fundet ved de fleste af de undersøgte stationer i Skjern Å og tilløb, mens havlampretlarver både ved undesøgelserne i 2000 og 2003 kun blev fundet ved 3-4 ud af ca. 25 stationer. Passageforholdene for havlampret er væsentligt forbedret efter at Kodbølstyrtet er fjernet i forbindelse med restaureringen.
Gedder i Hestholm Sø
Der er en stor opvækst og god bestand af gedder i Hestholm Sø (ca. 875 større end 30 cm). En del af disse gedder trækker ud i Skjern Å. Ca. 75% af smolt fra Ganer Å, der løber gennem søen, blev i 2002 ædt af gedder i Hestholm Sø. Det er dog kun en meget lille del af smoltproduktionen i Skjern Å systemet, der sker i Ganer Å. I Skjern Å blev kun en lille del af smoltudtrækket ædt af gedder (ca. 5%).
Plantesamfund i Skjern Enge
Overvågningen af plantesamfundene har omfattet en ekstensiv overvågning af vegetationen i den vestlige del af projektområdet, hvor den typiske arealanvendelse er ændret fra korndyrkning til vedvarende græsning, samt en intensiv overvågning af 3 naturarealer i umiddelbar tilknytning til vandløbet og af de o fredede områder Råddensig Kær og Albæk Mose.
I den vestlige del af projektområdet vest for Skjern-Tarm landevejen er der sket en stor udskiftning af plantearter fra 2000 til 2003 på de tidligere dyrkede marker. Kulturgræsser er udskiftet med vådbundsarter eller endog med egentlige vandplanter. Plantesammensætningen var i 2003 stadig i en stærk udvikling, der forventes at fortsætte mod mere stabile plantesamfund i de kommende år, bl.a. således at arter, der typisk forekommer som ukrudt på dyrkede marker efterhånden næsten forsvinder. Særlig stor fremgang har der været for plantesamfund med lyse-siv fra omkring 2% af arealet i 2000 til 26% i 2003. Også mose-bunke, rørgræs og tagrør synes at få større dækningsgrad, mens pil går tilbage.
Råddensig Kær og Albæk Mose er overvåget for at følge om der skete ændringer i plantevæksten her som følge at restaureringen. Der er sket små ændringer i plantesamfundene i de to moseområder, men årsagen kan ikke umiddelbart fastslås, og der er formentlig tale om naturbetingede udsving.
Odder
I 1999-2000 blev der registreret ekskrementer eller fodspor fra odder ved 12 ud af 19 (63%) undersøgte lokaliteter og i 2003-2004 var de tilsvarende tal 18 ud af 20 (90%). I 2003-2004 var lokaliteterne ved Skjern Å, Ganer Å, Tarm Møllebæk, Gundesbøl Å og Omme Å positive ved næsten alle besøg. Der er sket en markant stigning i antallet af positive registreringer af odder i projektområdet i perioden 2000-2004.
I 1980’erne og første halvdel af 1990’erne lå Skjern Å i udkanten af odderens udbredelsesområde i Danmark. Der er nu igen en fast forekomst af odder i hele den naturgenoprettede del af Skjern Å og de fleste tilløb. Fremgangen i forekomsten af odder i Skjern Å området må først og fremmest tilskrives den fortsatte generelle øgning i odderbestandens udbredelsesområde i Danmark.
Padder
Der blev foretaget en registrering af padderne i den vestlige del af projektområdet i foråret 2000 og foråret 2003.
Naturgenopretningen har for padderne medført en meget kraftig forbedring af såvel ynglemuligheder som levemuligheder generelt. Først i 2001 har dyrene dog kunnet drage fordel af de forbedrede ynglemuligheder, og kun en del af afkommet har været klar til at deltage i yngleaktiviteterne allerede i 2003.
Butsnudet og spidssnudet frø trives fint i det naturgenoprettede område. Den samlede bestand af butsnudet frø var i 2003 på flere tusinde individer, mens antallet af spidssnudet frø var noget lavere.
For skrubtudse er der kun konstateret en meget lille og spredt bestand, men arten kan i nogen grad være overset.
Endelig er en lille bestand af strandtudse kun konstateret i 2001, selvom arten synes at have optimale forhold i projektområdet.
Ynglefugle
Ynglefugle blev optalt i projektområdet i 2000 og 2003. Da optællingerne fandt sted i 2000 lå alle markerne brak, og gravearbejdet var netop påbegyndt. Dette kan have forstyrret fuglene og påvirket tællingerne. I ynglesæsonen 2000 optaltes ynglefuglene i løbet af én uge i maj og én uge i juni. I 2003 foretoges ynglefugletællingen ved gentagne tællinger fra slutningen af april til begyndelsen af juli. I begge år blev der lagt størst vægt på at kortlægge forekomsten af ynglende vandfugle.
Antallet af ynglende arter af vandfugle forøgedes fra 6-8 arter i 2000, dvs. før naturgenopretningen, til 34-36 arter i 2003, hvor alle vådområderne var etableret. I 2003 ynglede alle 4 arter af lappedykkere med sorthalset lappedykker som den talrigeste art.
Antallet af ynglende svømmeænder steg fra mindst 44 par fordelt på 2 arter i 2000 til mindst 301 par fordelt på 5 arter i 2003. Den talrigeste art var gråand. Herudover ynglede også knarand, atlingand, spidsand og skeand.
Antallet af ynglende blishønsepar øgedes stærkt fra 2000 til 2003. I 2003 ynglede desuden arterne plettet rørvagtel (7-9 par), grønbenet rørhøne og vandrikse.
I 2000 registreredes 3 arter af vadefugle som sikre ynglefugle med vibe som den talrigeste art med 74 par. Umiddelbart efter naturgenopretningen, dvs. i 2003, var antallet af ynglende viber steget til 125 par. Da gravearbejdet påbegyndtes i 2000 blev der dannet sandbanker og vandpytter, hvorefter 3 ynglepar af lille præstekrave etablerede sig. I 2003 ynglede 7-8 par, men arten forventes at forsvinde, når sandbankerne og den bare jord vokser til med planter.
I forhold til 2000 ynglede der i 2003 flere "nye" vadefuglearter, deriblandt klyde, stor præstekrave (1-2 par), dobbeltbekkasin og rødben (2-3 par). Hættemåge ynglede kun i 2003. Blandt småfuglene var der pga. braklægningen af marker 78 par bynkefugle i 2000 mod 12 par i 2003.
Ynglefugleoptællingerne har vist, at området har udviklet sig fra at være af yderst begrænset betydning for ynglende vandfugle til et vigtigt dansk vådområde for en række arter af vandfugle. Naturgenopretningen har hurtigt givet gode ynglebetingelser for lappedykkere og en del andefugle. Desuden har flere arter af rørskovs- og sumpfugle indfundet sig.
Trækfugle
Naturgenopretningen har medført, at området vest for Skjern-Tarm er blevet et særdeles værdifuldt område for svømmeænder under efterårstrækket. Der er ved optællinger registreret 105 forskellige fuglearter. Hestholm Sø, Vesterenge og området nord for Lønborggård er de vigtigste trækfugleområder. Talrigest var i 2003 pibeand med mere end 12.000 individer optalt. Også krikand og vibe var meget talrige med op til ca. 5.000 individer. De øvrige arter med mere end 1.000 individer var sangsvane, kortnæbbet gås, bramgås, gråand, spidsand og hjejle.
Konklusioner og perspektivering
Undersøgelsesresultaterne fra 2003 afspejler ikke den fremtidige tilstand i projektområdet, men giver fingerpeg om, i hvilken retningen dyre- og plantelivet udvikler sig.
De vigtigste resultater af projektet er i stikordsform:
• Et ca. 22 km2 sammenhængende natur- og halvkulturområde er dannet. Området er ikke blot geografisk sammenhængende, men indeholder også den naturmæssige sammenhæng mellem Danmarks vandrigeste flod og det spektrum af natur- og halvkulturarealer, der er dannet i projektområdet fra lavvandede søer og damme over moser og rørsump til græssede enge og enge med høslet.
• En Skjern Å er genskabt med flere forskellige typer af levesteder for planter og dyr, end der var i den regulerede å. Med den særdeles gode vandkvalitet i åen vil der fremover komme et endnu mere artsrigt plante- og dyreliv i åen.
• Naturgenopretningen har ikke haft negativ indflydelse på bestandene af sjældne dyr og planter i området, bl.a. odder, grøn kølleguldsmed, vandranke, flodklaseskærm, eller på de naturarealer, der fandtes i området før restaureringen. Dog har projektet formentlig ført til en lille stigning i dødelighed af lakse- og ørredsmolt i Skjern Å systemet, men ikke af en størrelse, der har stor betydning for bestanden.
• På de tidligere dyrkede arealer kom der først en plantevækst, som er typisk for brakmarker. Der er sket en videreudvikling af vegetationen i området hen mod plantesamfund, der på den enkelte lokalitet svarer til de fugtighedsforhold og den drift, der evt. sker, fx græsning. Denne udvikling i plantesamfundene vil fortsætte i mange år.
• Ved høje vandføringer vil den restaurerede Skjern Å gå over sine bredder, og der vil løbe vand fra åen ind i Hestholm Sø. En del af fosfor- og kvælstofmængden i dette vand vil blive tilbageholdt eller omsat. Det er dog kun en lille del af vandet i Skjern Å, der vil oversvømme engene eller løbe til Hestholm Sø. Mængden af fosfor, kvælstof og jern, der kan tilbageholdes i projektområdet, er derfor lille sammenlignet med den totale transport gennem Skjern Å, formentlig mindre end ca. 10% i et gennemsnitsår.
• Restaureringen har skabt et område med mange vandfugle. Som yngleområde har især ænder, lappedykkere, vandhøns og vadefugle taget området i besiddelse. Området er også blevet en på nationalt plan vigtig lokalitet for trækfugle, især for svømmeænder, men også gæs, sangsvane, hjejle og vibe er registreret i stort tal.
• Padderne i området har fået en meget stor forbedring i deres yngle- og levemuligheder, fordi der er dannet mange smådamme omgivet af udyrkede arealer.
• Odderbstanden i området er stigende. Det skyldes først og fremmest den generelle øgning i odderbestandens udbredelsesområde i Danmark. Restaureringen har dog skabt bedre vilkår for oddere i området.
Både i Skjern Å og søerne i projektområdet og på land vil plantesamfundene udvikle sig, og der vil indstille sig en ny ligevægt med plantesamfund, som passer til de nye forhold i projektområdet og den aktuelle drift af de arealer, der ikke får lov at henligge som natur.
Bestandene af smådyr, fisk, fugle og pattedyr i området vil i høj grad udvikle sig samtidig med udviklingen i plantesamfundene og tilpasse sig disse.
Denne udvikling afhænger ikke kun af områdets naturgivne forudsætninger, men også af de fortsatte menneskeskabte påvirkninger af området. De påvirkninger, som vi udsætter området for, vil favorisere nogle dyr og planter, men være til skade for andre. Derfor er der fortsat behov for natur- og miljømæssige afvejninger ved fastsættelse af anvendelse og pleje af området.
Nogle af de modstridende naturaspekter i området er:
• Hestholm Sø er positiv for forekomsten af svømmeænder, lappedykkere og gedder, men negativ for lakse- og ørredsmolt.
• Græsning af arealerne er en forudsætning for indvandring af typiske engplanter og for fugle knyttet til enge, men udelukker samtidig at der kan være en høj vegetation med det dyreliv, der knytter sig hertil.
• Græsning af bredzonen af søer, damme og vandløb forhindrer, at der etablerer sig den naturlige rørskovsvegetation, og den vil medføre en øget forurening af vandområderne med næringssalte, men den kan øge antallet af nogle arter af engfugle, der vil søge føde på de blotlagte mudderflader.
Fremtidig overvågning
Den fremtidige overvågning af udviklingen i natur- og miljøforhold i Skjern Å projektområdet sker som en del af Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA). Denne overvågning har et langt mindre omfang end overvågningen i forbindelse med restaureringen.
Overvågningen omfatter:
• smådyr i vandløbene
• plantevækst i vandløb og i bredzonen
• vandmængde, stofkoncentrationer og stoftransport i Skjern Å og Omme Å
• odder
• padder
• fugle
• laks.
Hele rapporten i pdf-format (3.465 kB).
