Aarhus Universitets segl

Nr. 530: Eksempler på økologisk klassificering af kystvande. Vandrammedirektiv-projekt, Fase IIIa

Faglig rapport fra DMU nr. 530: Eksempler på økologisk klassificering af kystvande. Vandrammedirektiv-projekt, Fase IIIa. Andersen, J.H., Clarke, A., Conley, D., Dahllöf, I., Greve, T.M., Krause-Jensen, D., Larsen, M.M., Nielsen, K. & Reuss, N. 2005. 48 s.

 

Sammenfatning

 

Resultaterne i denne rapport repræsenterer et bidrag til implementeringen af EU’s vandrammedirektiv (VRD). Analyserne omfatter anvendelse af tre indikatorer til klassifikation af den økologiske tilstand i de danske kystområder, og resultaterne viser forskellige veje til at definere økologisk kvalitet.

 

Den ene biologiske indikator er ålegræssets dybdegrænse. Analysen har taget udgangspunkt i historiske data fra 1901 som et mål for en "upåvirket, naturlig tilstand", og disse resultater er blevet sammenholdt med aktuelle data fra det marine overvågningsprogram. Analysen blev gennemført i 10 fjordtyper, som tidligere er blevet defineret ud fra salinitet og gennemsnitsdybde. Kvalitetsklasserne repræsenterer en miljøtilstand som værende "høj", "god", "moderat", "ringe" eller "dårlig". God kvalitet er mindstemålet i VRD i 2015. Der blev anvendt henholdsvis 75% og 85% afvigelse fra referencetilstanden for at nå "god" miljøkvalitet. Resultaterne viser, at valget af klassifikationsintervaller er afgørende for miljøkvaliteten. Anvendes en tilladelig 25% afvigelse fra referencetilstanden opnår en del kystområder en høj miljøkvalitet, selvom næringsstofkoncentrationerne er betydeligt højere end under referencetilstanden. Det betyder, at resultaterne ikke afspejler den reelle økologiske tilstand. Årsagen hertil er, at variationen af ålegræssets dybdeudbredelse inden for typeområderne er stor, og at de historiske data repræsenterer konservative estimater for ålegræssets dybdeudbredelse.

 

Den anden biologiske indikator er total mængde kvælstof (TN) i de frie vandmasser. Hertil er der anvendt en såkaldt paleo-rekonstruktion af de fortidige tilstande. Udfra kiselalgers forekomst i sedimentkerner er der udarbejdet en såkaldt overførselsfunktion, hvor tidligere miljøforhold bliver rekonstrueret udfra historiske kiselalgesamfund, som er bevaret i sedimentet. Statistiske analyser viste en klar lineær sammenhæng mellem kiselalgesammensætningen og TN. I en 210Pb-dateret sedimentkerne fra Roskilde Fjord blev der således etableret en rekonstruktion af TN i de frie vandmasser tilbage til 1860. En kraftig stigning i de rekonstruerede TN-værdier blev observeret i begyndelsen af 1950'erne, hvilket afspejler forøgelse i brugen af kunstgødning efter anden verdenskrig. På samme måde som for ålegræs, blev der etableret kvalitetsklasser, hvor grænserne mellem god og moderat blev defineret som afvigelser på henholdsvis 15% og 25% fra tre fastlagte eksempler på referencetilstanden. Overvågningsresultater for perioden 1989-2001 viste, at den aktuelle miljøtilstand ville være enten "moderat" eller "ringe" afhængigt af acceptabel afvigelse fra referencetilstand. Et vigtigt spørgsmål er, om miljøtilstanden skal vurderes hvert år, eller om den skal fastlægges som et gennemsnit over en længere periode. Et eksempel fra Roskilde Fjord viste, at miljøtilstanden varierede betydeligt fra år til år, hvilket gør det vanskeligt at foretage en entydig vurdering af den reelle miljøtilstand. Eksemplet med fastlæggelse af referencetilstand ud fra paleo-rekonstruktion er en alternativ tilgang, som kan bidrage til at fastlægge operationelle miljømål for kystvande.

 

Den sidste biologiske indikator omfattede en vurdering af datagrundlaget for at anvende muslingers indhold af miljøfarlige stoffer som et klassifikationsgrundlag. Kvalitetskriterier kan fastlægges udfra baggrundsværdier og udfra økotoksikologiske baserede værdier, som angiver et niveau, hvor organismen forventes at være påvirket. En begrænsning i Danmark er, at der ikke findes præindustrielle koncentrationer. De statistiske analyser omfattede år til år og inden for det enkelte år samt udarbejdelse af konturplot til illustrering af den geografiske variation. For at kunne sammenholde muslingers koncentration af miljøfarlige stoffer mellem forskellige områder og mellem år er det nødvendigt at gennemføre en normalisering af indholdet af de miljøfarlige stoffer. En række forskellige normaliseringsmetoder blev anvendt, og eksempler på klassifikationssystemer blev sammenlignet ved anvendelse af to udenlandske systemer. Analyserne omfatter en gennemgang af de to udenlandske systemer, angiver eksempler på klassifikation og på normaliseringsproblemer for en række stoffer og stofgrupper. Resultaterne viser endvidere eksempler på anvendelse af miljøfarlige stofkoncentrationer som mål for miljøkvalitet samt stoffernes geografiske udbredelse. Generelt gælder det, at datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt for flere af typeinddelingsområderne, og der lægges op til en betydelig styrket indsats på området ved at anvende data fra en lang række andre kilder, ved at anvende sedimentdata og data fra forskellige organismer og til en yderligere analyse af anvendelse af forskellige normaliseringsfaktorer.

 

Hele rapporten i pdf-format (1.914 kB).