Faglig Rapport fra DMU nr. 527: The impact on skylark numbers of reductions in pesticide usage in Denmark. Predictions using a landscape-scale individual based model. Topping, C.J. 2005. 34 pp
Sammenfatning
Effekter på antallet af lærker i et agerlandskab er belyst ved fem modeller (scenarier) for at gennemføre en reduktion i pesticidforbruget. Disse fem modeller er sammenlignet med antallet af lærker ved et uændret pesticidforbrug. De fem modeller er 1) en generel reduktion af alle pesticider (P), 2) et større forbrug af herbicider (H), 3) et mindre forbrug af herbicider (DH), 4) en 5 m usprøjtet randzone omkring alle marker (UM), og 5) forøgelse af et økologisk dyrkningsareal med 25% (O). Yderligere er der gennemført 14 tekniske scenarier for at belyse effekten af de forudsætninger og parametre som modellen bruger som input. Alle scenarier er kørt i en videreudvikling af DMU’s ALMaSS model, som er designet til at analysere de økologiske parametre af udvalgte dyr i et landskab i forhold til landskabets struktur og udnyttelse. Resultaterne af scenarierne indikerer, at de generelle scenarier for reduktion i pesticid- og herbicidforbrug (P, H, DH) vil have en negativ effekt på bestande af lærker. Økologi-scenariet (O) har ingen signifikant effekt, fordi det øgede økologisk dyrkede areal udgør en meget begrænset del af det samlede landskab. Scenariet for usprøjtede randzoner (UM) havde den største positive effekt på lærkebestandene.
Der er to hovedårsager til faldet i lærkebestande ved generelt reduceret pesticidforbrug (P, H, DH). For det første forudsættes, at landmandens respons på reduceret forbrug vil være at øge arealet med vinterafgrøder, som typisk har negativ indflydelse på lærkebestanden. For det andet fordi færre kørsler med sprøjten vil medføre mere lukkede plejespor. Det vil gøre markerne mere utilgængelige for lærker og reducere mulighederne for at de kan søge føde i marken. Den øgede mængde føde for lærkerne, der forventes som følge af reduceret pesticidforbrug kan ikke opveje disse negative effekter, da føden bliver mindre tilgængelig. De tekniske scenarier indikerer, at den største positive effekt for lærker kan opnås ved at ændre på afgrødens struktur (mindre biomasse, mere åben afgrøde) i randzonerne, så der bliver bedre adgang til at etablere reder og søge føde dér. Der kan også opnås klar positiv effekt på lærkebestandene, hvis der etableres usprøjtede randzoner på en del af markerne. Usprøjtede randzoner vil derudover have positiv effekt for planter og dyr i landskabet ved at beskytte udyrkede markkanter og hegn mod pesticidafdrift.
En nøgleforudsætning i modellen er, at under de begrænsede reduktioner i pesticidforbruget (P, H, DH), vil der ikke komme en markant stigning i ukrudtsmængden eller en øget åbenhed i afgrøden. Yderligere simuleringer i samarbejde med agronomer kunne forbedre grundlaget for denne forudsætning.
Hele rapporten i pdf format (2.511 kB).
