Vorkamp, K., Dam, M., Riget, F., Fauser, P., Bossi, R. & Hansen, A.B. NERI Technical report no. 525, 2004.
Sammenfatning
Svært nedbrydelige organiske stoffer (POPs) er regelmæssigt overvåget i Grønland og på Færøerne som en del af det internationale program "Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP)". Overvågningen har fokus på det marine miljø. Bioakkumuleringen af POPs op gennem den marine fødekæde har vist sig at være en vigtig faktor, idet dyr i de højere trofiske niveauer er vigtige i den traditionelle kost.
Formålet med dette studie var at scanne biologiske prøver fra det grønlandske og færøske marine miljø for "nye" kontaminanter, dvs. stoffer som er identificeret som potentielle POPs og for hvilke den nuværende viden om deres forekomst i det grønlandske og færøske miljø er meget begrænset. Fokus var på stoffernes potentielle bioakkumulering. De udvalgte grønlandske prøver omfatter derfor sediment og dyr fra forskellige trofiske niveauer i fødekæden, almindelig ulk, tejst, ringsæl, vågehval og isbjørn. De færøske prøver omfatter dyr højt placeret i fødekæden: grindehval (hanner, hunner og juvenile) og mallemuk.
De følgende stofgrupper er blevet udvalgt i scanningsprojektet i overensstemmelse med de nationale og internationale AMAP rekommandationer: Perfluorerede alkylerede stoffer (PFAS), polychlorerede naphthalener (PCN), de bromerede flammehæmmere polybromerede diphenyl ethere (PBDE) og polybromerede biphenyler (PBB), tetrabromobisphenol A (TBBPA), hexabromocyclododecan (HBCD), og syntetiske muskforbindelser og phthalater. Gennem nærværende projekt er der udviklet nye analytiske metoder for PFAS, PCN, PBB, musk-forbindelser og phthalater. Det har ikke været muligt at udvikle analysemetoder for TBBPA og HBCD på grund af disse stoffers forskellige fysisk-kemiske egenskaber.
I overensstemmelse med den eksisterende viden om PFAS i biologisk materiale var perfluoroctane sulfonat (PFOS) den dominerende fluorerede forbindelse i de fleste prøver, efterfulgt af PFOSA som blev fundet i relativ høje koncentrationer i grindehvaler (43-62 ng/g våd vægt) og vågehvaler (29 ng/g våd vægt). PFOS blev fundet i koncentrationer over kvantificeringsgrænsen (9.6 ng/g våd vægt) i 13 ud af 16 prøver. Resultaterne fra Grønland viste stigende koncentrationer af PFOS; almindelig ulk<ringsæl<isbjørn, hvilket indikerer bioakkumulering op gennem fødekæden. Koncentrationen i isbjørn var indenfor det interval som er observeret i Alaska og Hudson Bay, Canada. Med baggrund i de høje PFOS koncentrationer anbefales det at foretage retrospektive tidstrend analyser. Derudover anbefales det at følge udviklingen af PFAS koncentrationen i nøglearter fra Grønland og Færøerne, idet PFOS relaterede stoffer stadig er i anvendelse og ikke er reguleret på nuværende tidspunkt.
Resultaterne for PCN viste at disse stoffer forekom og bioakkumulerede i grønlandske og færøske marine dyr. Højere PCN niveauer blev fundet i marine dyr fra Færøerne end i dyr fra Grønland. Koncentrationen i juvenile grindehvaler fra Færøerne (4.068 pg/g lipid vægt) var en størrelsesorden højere end i hvidhvaler fra den arktiske del af Canada. I grindehvaler var den toksicitetsekvivalente (TEQ) koncentration baseret på PCN i samme størrelsesorden som dioxin TEQ koncentrationen. Den dominerende PCN congener i grindehval og malemuk var CN-66/67, mens det var CN-68 i isbjørn. På basis af disse resultater er det anbefalet at scanne for PCN i færøske arter med dioxin TEQ koncentrationer tæt på reguleringsgrænserne. De grønlandske prøver bør reanalyseres med en mere følsom analytisk metode før yderligere anbefalinger kan gives.
Både PBDE og PBB bioakkumulerer op gennem fødekæden i lighed med polychlorerede biphenyler (PCB). PBB viste tendenser til et højere bioakkumulerings potentiale end PBDE. PBB koncentrationen var lavere end PBDE koncentrationen, men PBDE/PBB forholdet steg i rækkefølgen ringsæl<grindehval<mallemuk<isbjørn, med stort set samme koncentration af PBDE og PBB i isbjørn.
De højeste koncentrationer af PBDE blev fundet i grindehval prøverne, som var omkring 15 gange højere end koncentrationen i isbjørn (52 ng/g lipid vægt). Dette bekræfter at koncentrationen i grindehval er blandt de højeste koncentrationer fundet i arktiske marine pattedyr. PBDE koncentrationerne i Østgrønland var i samme størrelsesorden som på Svalbard, mens koncentrationerne i Vestgrønland var ens med koncentrationerne i den arktiske del af Canada. Det geografiske mønster af PBDE er derfor ens med mønsteret af PCB. De dominerende congenere var BDE-47 og BDE-99, undtagen for isbjørn, som havde højere andele af BDE-153 end BDE-99. BB-153 var generelt den dominerende PBB congener blandt de undersøgte congenere.
Anbefalingerne for PBDE inkluderer en retrospektiv tidstrend analyse samt en fremtidig basis overvågning, idet PBDE stadig produceres og anvendes i Nordamerika. På grund af PBB’s bioakkumuleringspotentiale bør PBB analyseres i dyr fra Grønland og Færøerne placeret højt i fødekæden for at opnå et bedre data grundlag for PBB’s fo-rekomst og koncentrationsniveau.
De syntetiske muskforbindelser blev kun påvist i kvantificerbare koncentrationer i lever fra isbjørn. I næsten alle matricer undtagen sediment er der imidlertid fundet tegn på tilstedeværelsen af muskforbindelser. Idet stofferne er påvist, anbefales det at analysere eksisterende prøver af dyr placeret højt i fødekæden, men det er nødvendigt med mere følsomme og robuste analysemetoder for at detektere stofferne på sporstofniveau. Såfremt tilstedeværelsen af muskforbindelser kan bekræftes, kan det være nødvendigt med overvågning af koncentrationsudviklingen, idet disse forbindelser stadig anvendes.
Phthalater og en adipatforbindelse blev påvist i alle prøver med de højeste koncentrationer i isbjørn fra Østgrønland, mallemuk fra Færøerne og ringsæl fra Øst- og Vestgrønland. De højeste niveauer blandt de undersøgte stoffer blev fundet for DEHP (75-161 ng/g våd vægt) og DEHA (2,5-144 ng/g våd vægt). Det er bemærkelsesværdigt, at pththalater også blev fundet i sediment og i arter lavt placeret i fødekæden. En eventuel bioakkumulering er åbenbart ikke så tydelig som for halogenerede forbindelser. Det er derfor anbefalet at foretage et fødenet studie for at opnå større viden om tilstedeværelsen af phthalater i det marine miljø og vurdere en eventuel bioakkumulering. Analysemetoden må i lighed med musk-forbindelser forbedres med hensyn til følsomhed og robusthed.
Korrelationsanalyser er gennemført for at identificere ligheder i forekomsten af stofgrupperne. Statistisk signifikante korrelationer er fundet mellem de fleste par af de halogenerede stofgrupper, f.eks. PBDE/PBB og PFAS/PBDE og en svagere korrelation mellem PCN/PBDE og PCN/PBB. Phthalaterne er ikke korreleret med de halogenerede stofgrupper, men viser en inbyrdes korrelation. Hovedårsagen for korrelationerne anses for at være lignende bioakkumuleringsmønstre.
Hele rapporten i pdf format (2.285 kB)
