Aarhus Universitets segl

Nr. 524: Råstofaktiviteter og natur- og miljøhensyn i Grønland

Faglig rapport fra DMU nr. 524: Råstofaktiviteter og natur- og miljøhensyn i Grønland. Boertmann, D. 2005. 114 s.

 

Sammenfatning

 

Der er i Grønland bred politisk enighed om at udvikle råstofsektoren til et bærende erhverv. Samtidig er det en klar politisk forudsætning at råstofaktiviteter gennemføres teknisk-, sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt.

 

I Grønland reguleres miljø- og naturhensyn ved råstofaktiviteter i medfør af Råstofloven, og de respektive love på miljø- og naturbeskyttelsesområdet undtager specifikt aktiviteter i forbindelse med råstofefterforskning og -udvinding. Det medfører bl.a. muligheden for at gennemføre råstofaktiviteter i de fredede naturområder i Grønland.


Denne rapport udreder de potentielle konflikter med miljø- og natur-beskyttelseshensyn som råstofaktiviteter kan medføre og beskriver hvad der gøres for at løse disse konflikter i Grønland.


Bortset fra adgangen til de fredede naturområder, svarer regulerin-gen af råstofaktiviteter på miljø- og naturområdet generelt til be-stemmelserne i Miljø- og Naturbeskytteseslovene i Grønland. I visse tilfælde går Råstofloven endog videre, f.eks. ved udpegning af områ-der (der ellers er uden beskyttelse), hvor råstofaktiviteter er reguleret af hensyn til dyrelivet.

Tolv områder er fredet i medfør af Naturbeskyttelsesloven. Dertil kommer tretten fuglebeskyttelsesområder, hvor aktiviteter er reguleret i fuglenes yngleperiode, og en generel regulering af aktiviteter nær ved fuglefjelde og -øer. Nationalparken i Nord- og Østgrønland er langt det største af de fredede naturområder. To af de fredede na-turområder er desuden omfattet af internationale aftaler: National-parken i Nord- og Østgrønland af UNESCO's biosfæreprogram og Ilulissat Isfjord af UNESCO's verdensarvkonvention.


Endnu en international naturbeskyttelsesaftale har betydning, nemlig Ramsarkonventionen. I følge denne er der udpeget elleve områder, som er af international økologisk betydning og hvor der skal tages særlige hensyn. Disse områder er alle medtaget i Råstofdirektoratets udpegning af områder, hvor råstofaktiviteter er reguleret af hensyn til dyrelivet.

På miljøområdet er der tilsvarende en række internationale aftaler: Kyoto, MARPOL, OSPAR, Londonkonventionen, m.fl. Bestemmelserne i disse er generelt indarbejdet i vejledninger og regulativer til råstofak-tiviteter og i den nye modeltilladelse for olieefterforskning og -udvinding.


Konflikterne mellem råstofaktiviteter og natur- og miljøhensyn vil afhænge af aktiviteternes omfang og varighed. Påvirkninger fra efter-forskningsaktiviteter vil normalt være af midlertidig og reversibel karakter, og de kan i høj grad imødegås gennem myndigheds-regulering baseret på grundig baggrundsviden om det område som selskaberne ønsker at arbejde i.


Udvindingsaktiviteter må nødvendigvis give mere vedvarende konflikter med natur- og miljøhensyn. Der er f.eks. risiko for bestandspåvirkninger, reduktion af biodiversitet og i uheldige tilfælde af irreversibel karakter. Der vil normalt være tale om meget mere lokale og kraftigere påvirkninger af natur og miljø end ved efterforskning. Men mange af konflikterne kan reduceres til acceptable niveauer gennem de mål og krav som myndighederne opstiller ved godkendelsen af aktiviteterne. Påvirkningerne afhænger af aktiviteternes omfang. En lille guldmine, som den ved Nalunaq i Sydgrønland, giver kun få og forholdsvis enkle konflikter med natur- og miljøhensyn, mens et stort oliefelt med mange installationer vil give mange flere og ofte kompli-cerede og kumulative konflikter.


De mest alvorlige konflikter med natur- og miljøhensyn vil fore-komme hvis et stort oliespild opstår i havet ud for Grønland. Påvirk-ningerne af miljø og natur kan i den sammenhæng blive meget store og af lang varighed, og påvirkningerne kan have potentiale til at virke på økosystemniveau. Virkningerne af et oliespild er meget van-skelige at forebygge og bekæmpe, når først uheldet er sket, hvorfor indsatsen skal lægges på reduktion af risikoen for oliespild gennem selskabernes HSE ('Health, Safety and Environment')-arbejde.


Råstofaktiviteternes påvirkninger af natur og miljø skal også ses i sammenhæng med påvirkninger fra andre, nuværende menneskelige aktiviteter, idet påvirkninger fra en aktivitet kan virke forstærkende på påvirkningerne fra råstofaktiviteter og omvendt. F.eks. er flere fuglebestande i Vestgrønland påvirket af et hårdt jagttryk. Hvis en af disse bestande reduceres som følge af et oliespild, vil bestandens evne til at regenerere være mindsket på grund af jagten.


Påvirkninger fra forundersøgelser og efterforskning er i mange henseender sammenlignelige med påvirkninger fra andre aktiviteter i Vestgrønlands natur og miljø som f.eks. skibstrafik, helikopterflyvning, rejefiskeri og jagten i de kystnære egne. Dog vil udledningen af klimagasser fra et stort oliefelt kunne forøge det samlede grønlandske bidrag meget væsentligt, og følgerne af et oliespild kan også blive af et meget større omfang end nutidige påvirkninger fra andre aktiviteter i Vestgrønland.


Med hensyn til råstofaktiviteter i områder med særlige behov for naturbeskyttelse foreslås først og fremmest følgende tiltag: Den foreliggende baggrundsviden skal være meget bedre end den er i dag. Der skal foretages miljøvurdering (EIA) af hele en aktivitets livscyklus fra efterforskning over udvinding til afvikling, og endelig bør der udvikles et computerbaseret GIS-redskab, der integrerer både naturbeskyttelsesinteresser og råstofaktiviteters påvirkninger, som kan benyttes ved forvaltningen af områderne.


Forvaltningen af de biologiske naturbeskyttelses- interesser kan foretages ud fra en model med udpegning af biologiske beskyttelsesområder ('hot-spots'), som omgives af en bufferzone, hvis størrelse afhænger af de enkelte arters sårbarhed over for forstyrrelser. Denne bufferzone skal sikre selve kerneområdet fra forstyrrelser. Indenfor disse områder - 'hot-spot' + bufferzone - bør råstofaktiviteter reguleres og evt. helt udelukkes i den periode hvor de enkelte arter er sår-bare.


Muligheden for råstofaktiviteter i Nationalparken i Nord- og Øst-grønland er usædvanlig i international sammenhæng. Området er også udpeget som biosfæreområde, og i sådanne er råstofaktiviteter mulige i to af de tre typer af forvaltningszoner disse områder er opdelt i. Denne opdeling er endnu ikke foretaget i Nationalparken. Na-tionalparkens to typer af naturbeskyttelse er i modstrid med hinanden, og der er er behov for at afklaret Nationalparkens status i forhold til nationalparkbegrebet (i en national eller en international for-stand) og i forhold til udpegningen som biosfæreområde.


I november 2004 vedtog landsstyret en ny strategiplan (DMN 2004), som bl.a. omfatter en vurdering af Nationalparkens status som biosfæreområde, herunder en inddeling i zoner (i strategiplanen kaldet 'forvaltningsmæssige områder'). Udredningen her giver et oplæg til en forvaltningsmodel for råstofaktiviteter baseret på et 'hot-spot' koncept, et oplæg som kan inddrages i de kommende vurderinger af forskellige udviklingsplaner for Nationalparken.

 

Hele rapporten i pdf format (2.282 kB).

Bilag i pdf format (7.914 kB).