Dahl, K., Nicolaisen, J., Nielsen, R. & Tendal, O.S. Faglig rapport fra DMU nr. 521

Sammenfatning 

 

Det primære formål med dette projekt var at undersøge udgift og effektivitet af tre forskellige metoders evne til at beskrive overfladesediment og bentisk biologi på en blandet sedimentbund. På samme tid gav dette projekt den første kvantitative biomassebeskrivelse af alger og fauna på denne specielle bundtype i danske farvande. To af de brugte metoder var baseret på uafhængig visuel bedømmelse af alge-dækning og faunaantal udført ved 1) evaluering af digitale billeder taget af en dykker og senere korrigeret og optimeret på en computer og 2) in situ evaluering af en taksonomisk erfaren dykker. Den tredje metode bestod af indsamling ved hjælp af en sugeindsamler ("undervandssuger"), der blev anvendt ned til ca. 10 cm dybde i sedimentet. De opsugede prøver blev efterfølgende undersøgt i laboratorium for artsbestemmelse og artskvantificering.

 

Prøvetagningen fandt sted på Schultz's Grund i det sydlige Kattegat i maj 2000 på 8, 13 og 16 m vanddybde. De samme to serier af 5 tilfældigt udlagte rammer med 1/6 m2 areal blev brugt til dataindsamling for alle tre metoder på hver undersøgt vanddybde. Nogle rammeprøver fra en eller to metoder blev mistet eller ikke taget pga. uheld under prøvetagningen eller pga. manglende lys eller tiltagende strøm.

 

Statistiske analyser viste, at overfladebeskrivelsen af småsten (ral) var rimelig ens for in situ dykkermetoden og fotometoden, efter introduktion af et elektronisk gridnet under fotoevalueringsprocessen. Beskrivelsen af levende og døde skaller af hestemuslingen Modiolus modiolus, som er delvist begravet i sedimentet på de to dybeste stationer, var imidlertid ikke god ved fotometoden, skønt levende muslinger udgjorde henholdsvis 50 og 10% af den totale faunabiomasse på 16 og 13 m vanddybde. De fleste levende hestemuslinger var total dækket af rødalgen bugtet ribbeblad, Phycodrys rubens, og behøvede omhyggelig undersøgelse af dykkeren for ikke at blive opfattet som småsten.

 

223 arter blev identificeret i laboratoriet fra alle rammeprøverne indsamlet med undervandssugeren på de tre undersøgelsesdybder. Yderligere 24 blev identificeret til et højere taksonomisk niveau. In situ dykkerundersøgelsen var i stand til at beskrive ca. 20% af de arter, som blev fundet ved sugemetoden. Fotometoden identificerede mindre end 7%. Forskellen mellem de tre metoden var stadig meget stor, når de arter, som formodes ikke at kunne findes alene ved undersøgelser i sedimentoverfladen, blev udeladt af sammenligningen.

 

Det gennemsnitlige estimerede antal individer/kolonier/hydroide stammer pr. m2 var 2.400, 6.600 og 5.000 på 8, 1 3 og 16 m vanddybde. Faunabiomassen var 170-190 g askefri tørvægt/m2 på de to dybeste stationer, men kun 34 g/m2 på den mere eksponerede station på 8 m dybde. Algebio-masser var generelt meget små på alle undersøgte vanddybde pga. græsning af det grønne søpindsvin, Strongylocentrotus droebachiensis, på de to dybeste stationer og generelt ustabile sedimentforhold på den blandede bund - specielt på den lave vanddybde.

 

Det observerede antal søpindsvin var næsten identisk for de to visuelle metoder, men under det halve af hvad der blev fundet med undervandssugeren. Sugemetoden gav et gennemsnitligt estimat på 310 og 140 individer pr. m2 på 13 og 16 m dybde.

 

Antal estimerede sønelliker, Metridium senile, var stort set det samme for alle tre metoder. Denne art var karakteriseret ved tilstedeværelse af få men store let genkendelige individer.

 

Bortset fra disse to arter var den generelle tendens for metodernes evne til at finde individer den samme for alle øvrige arter. Sugemetoden gav det højeste antal fulgt af in situ dykkermetoden, og det mindste antal blev fundet ved analyse af fotos.

 

Kun få algearter kunne identificeres ved fotometoden. En forbedret billedkvalitet med en højere opløsning end de 2,5 mio. pixels kameraet var udstyret med, kunne have resulteret i flere genkendte arter. Den visuelle bedømmelse af arten bugtet ribbeblads dækning var stort set den samme for in-situ dykker- og fotometoden. For de få øvrige arter registreret ved begge metoder, var der betydelig forskel i bedømmelsen af algedækket.

"Species-area" kurver indikerede, at fortsat indsamling i nye rammer ville have resulteret i et højere artsantal på den blandede sedimentbund på Schultz's Grund for alle tre metoder.

 

Multivariate analyser af artssammensætningen ved brug af ANOSIM test viste signifikante og betydelige forskelle mellem de tre indsamlingsmetoder såvel som mellem indsamlingsdybder. Signifikante forskelle var også til stede mellem serier af indsamlede data, hvilket indikerer "small-scale" heterogenitet i bundsamfundene eller - i tilfældet af in situ dykkerundersøgelser - forskel i vurdering af dækning og antal mellem de enkelte dyk hos den samme dykker.

 

På trods af den store forskel i artsidentifikation og bestemmelse af artsantal mellem de to visuelle metoder, var det gennemsnitlige tidsforbrug for begge metoden 0,6-0,7 time pr. ramme. In situ dykkermetoden brugte imidlertid mere kostbar skibstid end fotometoden, hvor en del af arbejdet blev foretaget i land med en computer.

 

Sugemetoden med det efterfølgende laboratoriearbejde havde et meget større tidsforbrug end de øvrige metoder. Indsamling og oparbejdning af en ramme tog gennemsnitlig 32, 47 og 62 timer. Oparbejdningstiden steg med indsamlingsdybde. Forbedret taksonomisk kendskab og rutiner formodes at kunne reducere tidsforbruget med ca. 1/3 ved fremtidige undersøgelser.

 

Hele rapporten i PDF format