Andersen, M.S., Frohn, L.M., Jensen, S.S., Nielsen, J.S., Sørensen, P.B., Hertel, O., Brandt, J. & Christensen, J. 2004. Faglig rapport fra DMU nr. 507, 85 s.

Sammenfatning

Det overordnede formål med arbejdet med miljøøkonomiske beregningspriser er at udvikle metoder og værktøjer, som gør det muligt at gennemføre beregninger over gevinsterne ved projekter der gennemføres som led i miljøpolitikken.

Til brug for miljøøkonomiske analyser efterspørges vurderinger og skøn over de økonomiske gevinster ved at begrænse forurening. Hvor det drejer sig om gevinsterne ved at begrænse forureningen med emissioner af forskellige skadelige stoffer, kan disse gevinster opgøres som de fortrængte skadesomkostninger ved de undgåede forureningseffekter.

En videnskabeligt funderet metode til dette formål er udviklet i det fælleseuropæiske ExternE-projekt under EU’s forskningsprogrammer. ExternE er blevet gennemført med henblik på at beregne eksternaliteter (ikke prissatte forureningseffekter) for luftforurening ved energiproduktion og transport. Til dette formål kobles komplekse modelbaserede miljøkonsekvensopgørelser med værdisætning. Dette sker i modelværktøjet EcoSense.

En hovedpointe bag metoden i EcoSense er, at eksternaliteter ofte er stedsspecifikke – forureningseffekterne afhænger af hvor emissionerne sker og hvordan de spredes til omgivelserne. Eksempelvis vil luftemissioner i tæt befolkede byområder i lav højde medføre større skader på folkesundheden, end emissioner ude på landet. Den økonomiske opgørelse af forureningens effekter må derfor baseres på en stedsspecifik modellering.

Der er fire trin i denne stedsspecifikke modellering;

1. En beregning af koncentrationsændringen fra emissionerne som følge af en aktivitetsændring. Denne beregning er baseret på såvel lokal som regional luftmodellering, og opgører både primære og sekundære emissionskoncentrationsændringer (sekundære som følge af kemisk transformation).
2. En beregning af ændret eksponering som følge af pkt. 1, hvor eksponeringsfaktoren beregnes som koncentrationsændringen gange befolkning/bygninger/afgrøder/skove mv., baseret på anvendelse af GIS-data fordelt efter EMEP-gridnettet (dataformatet i det europæiske samarbejdsprogram om overvågning af luftforurening jf. www.emep.int/).
3. Beregning af ændrede sluteffekter (fx dødelighed, sygdom) baseret på videnskabeligt funderede sammenhænge mellem ændringer i eksponering og ændringer i respons (dosis-respons-sammenhænge).
4. Beregning af økonomiske skadesomkostninger baseret på økonomisk værdisætning af de enkelte sluteffekter.

EU Kommissionens "Benefit Tables" (BETA), som hidtil har dannet grundlag for beregningspriser til miljøøkonomiske analyser i Miljøministeriet, er beregnet efter denne, i ExternE, udviklede metode. Der henvises til publikationen af Holland et al. (1999) for en gennemgang af forudsætninger og begrundelser vedr. det konkrete metodevalg.

I DMU Faglig Rapport nr. 459 blev det imidlertid konstateret, at de bagvedliggende værdisætninger i BETA er baseret på gennemsnitlige EU-priser, der ikke afspejler danske relative priser. Givet den centrale rolle som beregningspriserne spiller i de miljøøkonomiske analyser, var det ønsket med dette projekt at justere til danske priser, samt i øvrigt at opdatere beregningerne med nyere data og viden.

I de beregninger, som præsenteres i denne rapport, er der således følgende ændringer i forhold til de beregninger, som blev gennemført i ExternE-Danmark rapporten (Schleisner og Nielsen, 1997):

• data for baggrundsemissioner er fra 1998,
• partikler er udtrykt i PM2,5 i stedet for PM10,
• der er anvendt en VSL-tilgang til værdisætning af statistisk liv, jf. fremgangsmåden i BETA,
• værdisætning af mortalitet og morbiditet er tilnærmet danske relative priser gennem justering med købekraftsparitetsjusterede BNP-vægte.

Der er imidlertid også sket visse indskrænkninger. I denne analyse er det valgt alene at beregne sundhedseffekter af luftforureningen, da dette i sig selv har vist sig at være en omfattende opgave. Egentlige natur- og miljøeffekter har det ikke tidsmæssigt været muligt at gennemregne, ligesom bygningsskader ved luftforurening heller ikke er medtaget. Dette skyldes at de i EcoSense anvendte beregningspriser for disse sluteffekter ikke er præferencetilnærmede.

Nedenfor er vist resultater af beregningerne på EcoSense for fire lokaliteter. Beregningerne viser eksternaliteterne fra et moderne kulfyret kraftværk med de angivne placeringer. De to første lokaliteter befinder sig på placeringer med moderat befolkningstæthed, og resultaterne angiver baggrundsværdier for eksternaliteterne. De to næste lokaliteter repræsenterer placeringer i byzoner med hhv. 100.000 og 500.000 indbyggere.

Usikkerheden på resultaterne knytter sig både til det vidensmæssige grundlag og den valgte værdisætningsmetode for statistisk liv. Intentionen er at give et "bedste skøn" baseret på de bedste tilgængelige data, modeller og viden om årsagssammenhænge. Men da vidensgrundlaget hele tiden ændrer sig, samtidig med at model- og datagrundlaget forbedres, må tallene også forventes at undergå justeringer i takt hermed.

Således er resultaterne her højere end i BeTa. Den vigtigste forklaring herpå er, at der i BeTa var foretaget en nedjustering af den sundhedsmæssige dosisresponsfunktion for kronisk mortalitet. Denne nedjustering var begrundet i en vis tvivl om resultaterne i de store kohorteundersøgelser vedr. partiklers sundhedsmæssige effekter, men efter offentliggørelsen af Pope et al. (2002) er der ikke længere grundlag for at rejse tvivl om de fundne sammenhænge, jf. EU's NewExt-projekt, som rapporteres om kort tid.

Luftspredningsmodulet i EcoSense er af ældre dato, hvorfor projektet har sammenholdt beregninger med en nyere model (DEOM) med beregninger med EcoSense, som dokumenteret i bilag til BETA. Direkte sammenligning af fysiske resultatoutput har ikke været muligt, da EcoSense's brugerflade kun genererer økonomiske output.

For nogle vigtige emissioner synes EcoSense at kunne beregne eksponeringsændringen inden for en tilfredsstillende margin. For nitrat er der dog konstateret en ikke ubetydelig forskel mellem de koncentrationsændringer der kan beregnes på DEOM, og de som beregnes på EcoSense. Sammenligningen vanskeliggøres imidlertid af, at der er forskel på scenarierne i den danske model og i EcoSense. Rapporten må derfor nøjes med at konstatere, at der synes at være en forøget usikkerhed på det bedste skøn for NOX-skadesomkostningen set i forhold til de øvrige emissioner.

Som omtalt i rapporten er der anvendt en VSL-metode ved værdisætning af statistisk liv. Der har tidligere været anvendt en anden metode i ExternE-projektet, leveårstilgangen, men denne tilgang synes ikke godt funderet i empirien og teorien om prissætning af statistisk liv. Tilgangen i nærværende rapport er den samme som anvendes i BETA.

Det vurderes at de beregnede skadesomkostninger kan anvendes som vejledende beregningspriser for kilder uden for tæt bymæssig bebyggelse.

Da skadesomkostningerne er stedsspecifikke vil det for punktkilder, som er tæt på eller inden for byområder med over 100.000 indbyggere være hensigtsmæssigt nødvendigt at gennemføre konkrete beregninger baseret på anlægsdata for emissioner, og med beskrivelsen af miljøkonsekvenserne gennemregnet ved hjælp af EcoSense. Konkrete beregninger vil også være hensigtsmæssige for kilder uden for byzone, idet der kan tages højde for anlægsspecifikke data, herunder skorstenshøjde mv. I mangel af konkrete beregninger kan nedenstående tal imidlertid anvendes som et tilnærmet udtryk.

Tabel 1. Velfærdsøkonomiske skadesomkostninger for luftemissioner. Moderne kulfyret kraftværk med placering på Sjælland. 2002-priser.

Tabel 2. Velfærdsøkonomiske skadesomkostninger for luftemissioner. Moderne kulfyret kraftværk med placering i Vestjylland. 2002-priser.

Tabel 3. By med 100.000 indbyggere. Tillæg for velfærdsøkonomiske skadesomkostninger ved luftemissioner. 2002-priser.

Tabel 4. By med 500.000 indbyggere. Tillæg for velfærdsøkonomiske skadesomkostninger ved luftemissioner. 2002-priser.

Hele rapporten i pdf format (2.874 kB).