Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppesen, E. Lauridsen, T. L., Liboriussen, L., Landkildehus, F. & Sortkjær, L. Faglig rapport fra DMU nr. 515

 

Sammenfatning

 

I alt 31 søer indgår i det landsdækkende Overvågningsprogram. Søerne er udvalgt, så de er repræsentative for de større danske søer, og spænder fra helt rene, klarvandede søer til søer, der er stærkt forurenede som følge af eksisterende eller tidligere tiders spildevandsudledninger. Ud over 27 ferskvandssøer er også 4 brakvandssøer med i overvågningsprogrammet.

 

 

 

Amtskommunerne forestår den standardiserede prøveindsamling og beskriver hvert år de enkelte søers miljøtilstand i regionale rapporter. De indsamlede data indberettes til Danmarks Miljøundersøgelser, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udviklingen i alle søerne. Dette års rapport omfatter således såvel status for miljøtilstanden i 2003 samt resultater for udviklingstendenser i perioden fra 1989 til 2003.

 

Stoftilførslen af såvel fosfor som kvælstof til søerne har i 2003 som i tidligere år været domineret af tilførslen fra det åbne land, der gennemsnitligt har bidraget med ca. 51 % af stoftilførslen for fosfor og

72 % for kvælstof (Fig. 0.1). Punktkildernes inkl. spredt bebyggelses andel udgjorde henholdsvis 39 % og ca. 6 %, heraf stammer en stor del fra regnvandsbetingede overløb. Spildevandsbidraget til søerne har været faldende, især for de mest belastede søer. Således er både fosfor- og kvælstofbidraget fra byspildevand og industrispildevand fra 1989 til 2003 reduceret meget markant fra ca. 22 % til nogle få procent.

 

 

 

 

Figur 0.1 Kildefordeling for stoftilførslen til søerne i 2003. Punktkilder er inklusiv spredt bebyggelse.

 

 

 

 

 

Den relative kvælstoftilbageholdelse i søerne falder med faldende opholdstid. Uafhængigt af ændringerne i de hydrologiske forhold er kvælstoftilbageholdelsen steget i nogle af overvågningssøerne, efter at søerne er blevet klarvandede som følge af ændringer i fiskebestanden. I halvdelen af søerne var kvælstoftilbageholdelsen i 2003 over 35 %. Og medianen og gennemsnittet for den absolutte kvælstoftilbageholdelse var 62 og 82 mg N m-2 dag-1 svarende til 226 og 299 kg N ha-1 år-1.

Jerntilbageholdelsen i søerne er tilsvarende høj, søerne tilbageholder typisk mellem 50 og 70% af den tilførte jernmængde. Jern udgør en væsentlig faktor for tilbageholdelsen af fosfor i søerne, men den jernbundne fosfor i sedimentet kan frigives igen i forbindelse med nedsættelsen af fosfortilførslen til søerne.

 

 

 

Fosfortilbageholdelsen i overvågningssøerne er kun i mindre grad afhængig af opholdstiden i søerne. I 2003 havde omkring 1/3 af søerne en negativ fosforbalance, dvs. de afgav mere, end de modtog, som følge af frigørelse af fosfor fra søbunden, efter at belastningen er reduceret. Men det ser ud til, at effekten af den interne fosforfrigivelse fra sedimentet er på retur i flere af søerne.

 

Analyser af data fra sedimentundersøgelser i søerne viser, at de højeste søkoncentrationer af fosfor findes i søer med både en høj fosfortilførsel og en høj jerntilførsel, mens der ved høje fosfortilførsler og lave jerntilførsler typisk findes væsentligt lavere søkoncentrationer af fosfor.

 

 

Figur 0.2 Udviklingen i gennemsnits- og medianværdier (sommer) for de 27 ferske overvågningssøer igennem årene fra 1989 til 2003. Der er vist indløbskoncentrationen af fosfor samt søernes sigtdybde og indhold af totalfosfor og klorofyl a . Gennemsnitsværdier er vist til venstre og medianværdier til højre.

 

 

 

Siden overvågningsprogrammets iværksættelse i 1989 er fosforkoncentrationen i det vand, der strømmer til søerne, som helhed faldet markant (Fig. 0.2). Samstemmende er årsmiddelværdien af totalfosfor i søvandet stort set halveret fra 0,204 mg P l-1 i 1989 til 0,106 mg P l-1 i 2003. Faldet har været størst i de mest næringsrige og spildevandsbelastede søer. I 12 af de 27 ferskvandssøer kan der nu konstateres et signifikant fald i fosforkoncentrationen i søvandet som årsgennemsnit.

 

Koncentrationen af tilført kvælstof til søerne er tilsvarende blevet reducereduceret signifikant for 20 af de 27 søer.

 

Den sommergennemsnitlige sigtdybde er i perioden 1989 til 2003 steget fra 1,5 til 1,7 m. Dette skyldes et fald i den gennemsnitlige klorofyl a koncentration fra 73 til 50 mg l-1 i samme tidsrum. For henholdsvis 12 og 10 søer er der registreret signifikante forbedringer i sigtdybden og klorofylmængden. Og kun for en enkelt sø er der registreret signifikante forværringer.

 

 

 

Biomassen af planteplankton er faldet signifikant i 9 af de 27 søer, mens den er steget i en enkelt sø. Det er især inden for gruppen af blågrønalger og grønalger, men også fure- og gulalger, at ændringerne har fundet sted. Biomassen af blågrønalger og grønalger er generelt faldet, mens biomassen af fure- og gulalger er steget i overvågningsperioden. Den relative sammensætning af planteplanktonet har også ændret sig i mange søer, bl.a. er procenten af blågrønalger steget i 7 søer, mens den er faldet i 6 søer. Rentvandsgruppen gulalger er også gået væsentligt frem i mange søer – især i de seneste år.

 

Den gennemsnitlige totale biomasse af dyreplankton er faldet med ca. 0,1 mg TV l-1 fra perioden 1989-95 til 2003. Tilsvarende er også medianværdien af biomassen af dyreplankton faldet fra 0,73 til 0,47 mg TV l-1 i samme periode, hvilket især kan tilskrives den aftagende biomasse af planteplankton. Der ses en reduktion i biomassen af små cladoceer, hjuldyr og især vandlopper.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 0.2 Statistisk signifikante udviklinger i miljøtilstanden i 27 overvågningssøer i perioden 1989-2003 for udvalgte nøgleparametre. Med hensyn til fosfor og kvælstof er angivet udviklingen for årsgennemsnit, mens det for de øvrige er for sommergennemsnit (1. maj-30. september).
Parameter	Forbedret	Forværret
P-indløbskoncentration	13	1
P-søkoncentration	12	5
P-tilbageholdelse (%)	2	2
N-indløbskoncentration	20	0
N-søkoncentration	9	0
N-tilbageholdelse (%)	3	0
Sigtdybde	12	1
Klorofyl a	10	1
Planteplanktonbiomasse	9	1
Blågrønalger (%)	7	5
Dyreplanktonbiomasse	5	7
Dyreplanktons græsning	3	1

 

Betragtet under et er der tegn på, at dyreplanktonets kapacitet til at nedgræsse planteplankton er øget i overvågningssøerne. Statistisk set kan der dog endnu ikke registreres væsentlige signifikante ændringer i søernes samlede græsningstryk.

 

 

 

Undervandsplanterne har generelt været i fremgang fra undersøgelsen af disse startede i 1993/94 indtil 1999. I 1999 reduceredes dækningsgraden i mange søer, og medianen faldt kraftigt. Efter 1999 er der atter fremgang, og niveauet for undervandsplanternes udbredelse er stort set tilbage på niveauet i 1997/98.

 

Analyser af resultaterne fra fiskeundersøgelser viser store forskelle i fiskenes fordeling i søerne og langs en fosfor- (klarheds-) gradient, og i mindre grad med dybden. Det er velkendt, at visse arter primært forekommer i littoralzonen (fx gedde, rudskalle, grundling, suder, karuds), mens andre primært er pelagiske (fx sandart og hork). Disse forhold bekræftes også af analysen af datamaterialet.

 

I 8 søer er forekomsten af tungmetaller og miljøfremmede stoffer undersøgt. Med en enkelt undtagelse forekommer tungmetallerne i søerne med koncentrationsniveauer, der ikke indikerer, at stofferne kan påvirke søernes økologi. For de miljøfremmede stoffer er koncentrationsniveauerne meget lave, og det vurderes, at det enkelte stof ikke vil give anledning til økologiske effekter i søerne.

 

På baggrund af resultaterne fra undersøgelserne af miljøtilstanden i 2003 har amtskommunerne vurderet, om overvågningssøernes målsætninger er opfyldt. Heraf fremgår, at hovedparten af de 31 søer ikke lever op til deres målsætninger, kun for 7-8 af de 31 søer var målsætningen opfyldt i 2003. Nogle af søerne vil dog i løbet af en årrække få en forbedring i tilstanden, når den interne fosforfrigivelse er væk. Men det er også nødvendigt med yderligere reduktioner i fosfortilførslerne, herunder tilførslen fra landbrugsarealer samt fra spredt bebyggelse, for at opnå en tilstrækkelig god miljøtilstand i søerne, svarende til kravene i målsætningerne.

 

Ikke desto mindre er miljøtilstanden samlet set forbedret væsentligt i overvågningssøerne fra 1989 til 2003, især på grund af reduktioner i fosfortilførslen. Forbedringer i miljøtilstanden er registreret især for de vandkemiske parametre (bl.a. fosforkoncentration og sigtdybde) og også i den biologiske struktur (især planteplankton). Reduktionen i fosfortilførslen til søerne hidrører både fra regionale tiltag til forbedring af spildevandsrensningen fra før 1989 og fra kravene til samme i medfør af Vandmiljøplanen. Kun den diffuse fosfortilførsel inklusiv landbrugsbidraget fra det åbne land er ikke reduceret igennem perioden og er således sammen med eventuel spredt bebyggelse i oplandene en af de sidste væsentlige kilder, der kan justeres på, for at tilstanden i søerne kan forbedres yderligere. Som situationen er i dag, har de hidtidige forbedringer i miljøtilstanden ikke været tilstrækkelige til, at søernes målsætninger generelt har kunnet opfyldes.

 

Hele rapporten  i pdf format ( kB)