Ærtebjerg, G. & Andersen, J.H. (red.) Faglig rapport fra DMU nr. 513, 2004

Sammenfatning

Kun et fåtal af de danske farvande opfyldte i 2003 de fastsatte målsætninger om et havmiljø kun svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Trods virkningerne af vandmiljøplanerne er miljø- og naturtilstanden endnu ikke blevet markant bedre. Dette skyldes dels, at det tager nogle år, før effekterne af planerne slår fuldt igennem i næringsstofudledningerne til kystvandene, dels at perioden 1998-2002 var meget våd, og der derfor vaskede flere næringsstoffer ud end normalt. Selvom der ses en positiv udvikling i de frie vandmasser med lavere koncentrationer af næringsstoffer og planteplankton, begrænser iltsvind stadig genetablering af bunddyr og muligvis også ålegræs. Der skal derfor tilføres færre næringsstoffer til de danske farvande, hvis vi skal opnå varige forbedringer i miljø- og naturforholdene. I visse farvandsområder er TBT og andre miljøfarlige stoffer også et problem, som der må sættes ind overfor.

År 2003

Året 2003 afveg på flere områder fra et gennemsnitsår. Mest markant var den manglende geniltning af havbunden om vinteren i mange fjorde og kystvande. Desuden var vejret karakteriseret af mangel på kraftig blæst, en varm sommer og begrænset nedbør. Udvaskningen af næringssalte fra land var lav pga. tørken og virkningerne af vandmiljøplanerne, og næringsstofkoncentrationerne i havmiljøet var lave. Alligevel var der relativt meget iltsvind i de indre farvande. Dette skyldes sandsynligvis især den manglende vind og varme sommer, men kan være forstærket af det ekstreme iltsvind i 2002. Det meget kraftige og langvarige iltsvind opbyggede en stor pulje af reducerede forbindelser (iltgæld) i havbunden i efteråret 2002, som efterfølgende skulle iltes. Manglen på bunddyr i store områder af Bælthavet og nogle fjorde (>3.400 km2) kan have forsinket denne proces. Områderne med kraftigt iltsvind i 2003 var generelt sammenfaldende med områderne med manglende bunddyr. En manglende roden rundt i havbunden af bunddyrene (bioturbation) forhindrede en normal geniltning af sedimenterne om vinteren, så der blev et unormalt stort iltforbrug det følgende år. Desuden vil reduktionen i biomassen af bunddyr (ca. 370.000 t) medføre, at meget af det nedfaldende organisk materiale i 2004 ikke blev spist eller begravet i sedimentet, men blev i stedet hurtigere omsat under iltforbrug i bundvandet og på sedimentets overflade end under normale forhold.

Næringsstoftilførsler

Ferskvandsafstrømningen var i 2003 42% lavere end i 2002 og 25% under gennemsnittet 1989-2003.

• Kvælstoftilførslerne til marine kystområder var i 2003 48% mindre end i 2002. Tilsvarende var fosfortilførslen 43% mindre.
• Udviklingen i den samlede næringsstoftilførsel i tons uden hensyntagen til vandafstrømningen viser imidlertid for kvælstof, at der i perioden 1989 til 2003 ikke er en signifikant faldende tendens, undtagen til Øresund, der er domineret af punktkilder.
• Tager man højde for variationer i vandafstrømningen er kvælstof- og fosforudledningerne til fjorde og kystvande siden 1989 reduceret med hhv. 43% og 81%.
• Depositionen af kvælstof fra atmosfæren til de danske farvande vurderes at være reduceret ca. 20% siden 1989.

Næringsstofkoncentrationer

• I 2003 var næringsstofniveauerne i fjorde og kystnære områder de laveste i perioden 1989-2003, dels pga. den lave afstrømning dels pga. virkningerne af vandmiljøplanerne.
• Koncentrationerne af kvælstof i fjorde og kystvande er faldet signifikant siden midten af 1990'erne. I de åbne indre farvande har de været signifikant faldende siden 1989.
• Koncentrationerne af fosfor ligger nu på et stabilt niveau efter et signifikant fald i begyndelsen af 1990'erne.

Effekter af næringsstoftilførsler

• Fra begyndelsen af 1980'erne og frem til 1993 er vandet blevet klarere i fjorde- og kystvande, og koncentration og produktion af planteplankton er faldet. Men siden 1993 er der ikke set nogen udvikling.
• I de åbne indre farvande er sigtdybden steget siden slutningen af 1980'erne. Tilsvarende er koncentrationen af planteplankton faldet.
• Mængden af ilt i bundvandet i månederne juli-november er faldet signifikant gennem de sidste 27-30 år i de østjyske og fynske fjorde, samt i Det sydfynske Øhav. Også i alle de åbne indre farvande og Arkonahavet er iltindholdet faldet signifikant siden slutningen af 1960'erne.
• Udbredelsen af iltsvind var i 2003 langt mindre end i 2002, men ca. 1½ gange større end i 2001.
• Sedimenterne i mange fjorde og kystvande er ikke blevet geniltet i de seneste år, og deres evne til at holde på svovlbrinte er markant forringet.
• Som følge af iltsvindene i 2002 og 2003 er der stadig store områder i fjorde og Bælthavet, hvor bunddyrsamfundene er stærkt reduceret.
• Langs de åbne kyster voksede ålegræs til de samme dybder som i de foregående år, mens både dybdegrænse og dækningsgrad er blevet mindre i fjordene gennem perioden 1989-2003.
• Dækningsgraden af eutrofieringsbetingede alger på 1-2 m dybde er reduceret signifikant siden 1994. Dog var der flere eutrofieringsbetingede alger i 2003 end i 2002.
• På stenrevene i det åbne Kattegat afveg den samlede dækningsgrad af algevegetationen ikke fra gennemsnittet for perioden 1994-2001.

Miljøfarlige stoffer

• Koncentrationen af tungmetaller i muslinger svarede i 2003 generelt til "ubetydeligt til moderat forurenet". I sedimenterne kan biologiske effekter af zink, kobber og kviksølv generelt ikke udelukkes, og for bly og cadmium er der risiko for effekter i Østersøen.
• De danske fjorde og indre farvande var i 2003 så forurenet med TBT, at det medfører effekter (imposex og intersex) hos havsnegle. Problemet var størst i og ved havne, men forekom også i mange kystnære områder, og hos de mest følsomme arter også i de åbne farvande.
• Generelt var koncentrationen af PCB og PAH i muslinger og sediment på niveauer, hvor effekter på miljøet ikke kan udelukkes. Derimod udgør koncentrationen af andre organoklorforbindelser som HCH og DDT ikke nogen risiko.

Hele rapporten  i pdf format ( kB)