Aarhus Universitets segl

Nr. 506: Genindvandring af bundfauna efter iltsvindet 2002 i de indre danske farvande

Hansen, J.L.S., Josefsen, A.B. & Petersen, T.M. 2004. Faglig rapport fra DMU nr. 506, 61 s.

 

Sammenfatning

Iltsvindet i 2002 var det hidtil kraftigste, der er blevet registreret. DMU vurderede i 2003, at der var sket skader på bundfaunaen i et areal på mindst 3.400 km2 i de indre danske farvande. Disse nye undersøgelser bekræfter størrelsen af området, og det vurderes, at det samlede tab af biomasse andrager mellem 100.000 og 500.000 tons med 371.000 tons, som det mest realistiske bud, hvoraf ca. halvdelen af tabet er på dansk territorium. Inden for de ramte områder forsvandt omkring 70% af bunddyrene og af den samlede artsrigdom, medens tabet af biomasse var mere end 90%, hvis der ses bort fra den iltsvindstolerante musling, molboøsters.

 

I løbet af 2003 skete der i flere områder en begyndende normalisering af havbundens dyresamfund. Nogle af de områder, der oprindeligt var markant påvirket, fremstod et år senere som moderat påvirket. På enkelte stationer kunne man slet ikke se effekter i felten et år efter. De største relative ændringer blev som forventet, set i de områder, der oprindeligt var hårdest ramt.

 

Som helhed gik normaliseringen imidlertid langsommere end forventet. I de påvirkede områder steg biomassen fra en gennemsnitlig vådvægt på ca. 3 g til ca. 10 g, og tætheden steg til ca. 40% af det niveau, som den formodedes at have før iltsvindet i 2002. Denne produktion af 10 g biomasse udgør mindre end 10% af den produktion, der forventes under normale forhold.

 

En meget vigtig årsag til, at biomassen steg mindre end forventet var, at der atter var iltsvind i 2003. Således kunne DMU konstatere en signifikant negativ sammenhæng mellem varigheden af dette nye iltsvind og genopbygningen af biomasse efter det forrige iltsvind. Hvis der havde været gode iltforhold i 2003, ville det forventes, at biomassen nåede omkring 30% af det oprindelige niveau. I de områder, hvor det nye iltsvind varede mere end 4 uger, blev hele normaliseringen sat tilbage til start. Dette skete i et område på ca. 630 km2 , hvoraf næsten hele arealet lå på dansk territorium.

 

I det sydlige Lillebælt kunne det konstateres, at genindvandringen aldrig kom rigtigt i gang til trods for, at der var et potentiale for kolonisering i form af larver i planktonet. Årsagen var her formodentligt, at der var iltsvind og sandsynligvis svovlbrinte i bundvandet lige til december 2002, og dermed var sæsonen, hvor der kunne ske en kolonisering fra vandsøjlen, næsten overstået. Dette er et eksempel på, at forholdene kan blive yderligere forværret selv efter, at al fauna er uddød under et iltsvind. Et langvarigt iltsvind kan forsinke genindvandringen. Der er tillige indicier for, at områder, hvor bunden allerede er død, har sværere ved at blive koloniseret, således som det kunne konstateres i det sydlige Lillebælt. Det vides ikke, om der er sket en forøgelse af det permanent døde område i det sydlige Lillebælt i forbindelse med 2002-iltsvindet.

 

Undersøgelserne af bundfaunaens larver i de frie vandmasse viser, at tidspunktet for iltsvindet i forhold til sæsonen for larveplanktonets forekomst i vandsøjlen sandsynligvis er en vigtig parameter for, hvor hurtigt der kan ske en normalisering af dyrelivet på havbunden. For muslinger kan et iltsvind meget sent på året sandsynligvis betyde op mod et års forsinkelse af genindvandringen. For gruppen af pighuder, som omfatter søpindsvin, søstjerner, slangestjerne mm., er genindvandringen afhængig af, hvilke områder iltsvindet forekommer i. Sker det i den sydlige del af Bælthavet eller i et lukket område, hvor vandudvekslingen med Kattegat er reduceret, forventer vi, at indvandringen vil foregå meget langsomt. De spredte populationer af pighuder, der findes i den sydlige del af de indre danske farvande, må derfor betragtes som særligt følsomme.

 

Der er indicier for, at biodiversiteten har sværere ved at blive opretholdt i områder, der ligger langt fra Kattegat, hvor de fleste marine arter har deres hovedudbredelse. Sandsynligvis er det vandudvekslingen, der begrænser transporten af larver ind i disse områder. Disse områder kan derfor betragtes som følsomme, når det gælder muligheden for at vende tilbage til den oprindelige tilstand efter iltsvindet.

 

Denne undersøgelse dækker kun det første år efter iltsvindet 2002, og det er ikke muligt at sige, hvornår de forskellige områder atter er normale. Det forventes tidligst, at forholdene kan betragtes som normale efter 2 år i enkelte områder, og for de fleste andre områder vil der sandsynligvis gå længere tid. Indtræffer der nye iltsvind, vil processen blive sat i stå eller helt nulstillet.

 

Hele rapporten  i pdf format