Hasler B., 1), Jacobsen, J.B., 2), Lundhede, T.H., 2), Martinsen, L., 1), Thorsen, B.J., 2). Værdisætning af natur- og kulturgoder. Et metodestudie af betydningen for ændringer i skala og betalingsformat. 2008. Institutioner: 1) Afdeling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.  2) Skov og Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 78 s. - Faglig rapport fra DMU Nr. 695. 

 

Sammenfatning

Formålet med analyserne i denne projektrapport er at bidrage til metodeudviklingen indenfor værdisætningen af miljøgoder, med fokus på at forbedre anvendelsesmulighederne for metoder og resultater (policy-relevans). Værdisætningsresultater kan anvendes til rangordning mellem projekter, tiltag og effekter, og til dette formål er metoderne ofte meget anvendelige. Men når resultaterne skal anvendes i cost-benefit analyser, er det problematisk at benefits i mange tilfælde er blevet opfattet som urealistiske. Dette skyldes til dels høje betalingsviljer per individ eller husstand, men det skyldes også aggregering og skalaproblemer. Denne rapport beskriver og tester tre af disse problemstillinger. Testene er udført som delundersøgelser (”splitsamples”), hvor det samme spørgeskemamateriale anvendes og ændres separat for hvert split. En undersøgelse af betalingsviljen for restaurering og gennemførelse af et naturprojekt i Store Åmose i Vestsjælland er anvendt som case studie for disse tests.

 

Naturgenopretningsprojektet vil medføre forbedringer af betingelserne for en række planter og dyr, forbedringer af de rekreative muligheder samt bedre beskyttelse af de fortidsminder der findes begravet i jorden i dette område.

 

Fokusgrupper blev afholdt for at teste spørgematerialet inden udsendelsen. Et primært sigte med disse interviews var deltagernes opfattelse af værdisætningsspørgsmålene i spørgeskemaerne, og skemaerne blev ændret og tilpasset inden den endelige udsendelse. Undersøgelsen blev udsendt i december 2006 ved analyseinstituttet GALLUP; og undersøgelsen var internetbaseret.

 

Disse emner blev analyseret:

• Skalafølsomhed, opfattelsen af skala

• Aggregering: om

• a) WTP (betalingsvilje) skal aggregeres over individer eller husstande

• b) WTP skal fortolkes som en engangsbetaling eller årlige betalinger over en 20 års periode.

 

Skala og “scope”

Naturgenopretningsprojektet i Store Åmose er kun et ud af mange allerede gennemførte og planlagte naturgenopretningsprojekter. Et policy-relevant spørgsmål er så, om værdien af ét naturgenopretnings-projekt afhænger af om der gennemføres andre projekter? Vil respondenter afgive den samme betalingsvilje for dette specifikke projekt, hvis det er

1. et enkeltstående projekt,

2. et projekt ud af tre, eller

3. et projekt ud af otte, og disse projekter leverer de samme natur- og miljøgoder – dvs. - de er substitutter?

 

Projektet tester denne problemstilling ved at præsentere tre forskellige respondentgrupper, som alle tilstræbes at være repræsentative, for den samme baggrundsinformation og de samme baggrundsspørgsmål – men hvor hvert split er forskellig med hensyn til informationen om naturgenopretningsprojektets substitutter. I split 1 gives respondenterne information om at kun dette ene projekt gennemføres. I split 2) informeres de om at to nationalparker gennemføres i tillæg til Store Åmose, og endelig i split 3 om at syv nationalparker gennemføres. De informeres også om, at den danske befolkning også betaler for gennemførelsen af de øvrige naturprojekter. Billeder og kort anvendes til at informere om disse projekter. I alle splits stilles et opfølgende spørgsmål der belyser, om respondenterne mener, at de værdisatte projektet i Store Åmose, eller at de værdisatte projektet i Store Åmose og nationalparkerne.

 

Aggregering

Aggregeringsspørgsmålet blev også testet ved den samme del-sample metode, og der blev udført to tests for at afklare om husstand eller individuel betaling er mest realistisk, og om årlig eller engangsbetaling er mest realistisk. Der blev også stillet opfølgende spørgsmål til respondenternes opfattelse af spørgsmålene i denne del af undersøgelsen.

 

Resultater

Resultaterne demonstrerer tydeligt, at respondenterne vælger mellem attributniveauer i choice experimentet og udviser skalafølsomhed, og at de er internt konsistente i sine valg. Det vil sige, at resultaterne kan anvendes til rangordning af betalingsviljen for de forskellige effekter af naturgenopretningsprojektet. Resultatet af den eksterne test, hvor vi tester forskelle mellem splits, er ikke lige så klar. WTP for biodiversitetsforbedringer i Store Åmose reduceres en smule, når nationalparkerne introduceres, og dette indikerer at nationalparkerne er substitutter for Store Åmose. WTP er ikke signifikant forskellig når der introduceres to og syv nationalparker, og det er valgt at poole disse datasæt for at få stærkere resultater. Resultaterne indikerer, at WTP for biodiversitetsforbedringerne i Store Åmose reduceres med mellem 10 og 20 % når nationalparkerne introduceres. Dette billede gentager sig ikke for fortidsminderne, og WTP reduceres ikke når nationalparkerne introduceres. Vi forklarer dette med, at nationalparkerne ikke regnes som en substitut for de unikke fortidsminder i Store Åmose.

Resultaterne for de forskellige betalingsformater: engangs/årlig og individ/husstand afslører, at en stor del af respondenterne faktisk ikke ved hvilken enhed de svarer som. Mange mener, at de svarer som individer, når de spørges til husstandens WTP; mange mener også, at de afgiver en årlig betaling uanset hvad de er informeret om. Et hurtigt og direkte resultat kan være at spørge respondenterne om individuelle WTP’er for fremtiden, men dette kan alligevel ikke anbefales, da testen i nærværende analyse viser at husstandens betalingsvilje ikke overstiger summen af individuelle betalingsviljer. Dette indikerer altruistiske motiver, men leder også til en konklusion om, at forskeren bør beskrive betalingsmiddel og betalingsenhederne klart og tydeligt, at betalingsmiddel-/instrument er i overensstemmelse med enhederne, og at man stiller opfølgende spørgsmål. Den konservative anbefaling er at spørge til husstandens betalingsvilje. WTP-niveauet for årlig WTP er lavere end engangs-WTP som forventet, men forskellen er forbavsende lille. De fleste respondenter forventer en årlig betaling.

 

Hele rapporten i pdf-format (899 kB)