Aarhus Universitets segl

Nr. 693: NERO linjen. Et vegetationstransekt i Kobbbefjord, Vestgrønland

Bay, C., Aastrup, P. & Nymand, J. 2008: The NERO line. A vegetation transect in Kobbefjord, West Greenland. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark. 40 p. – NERI Technical Report no. 693.

 

Sammenfatning

NERO linjen er et permanent vegetationstransekt, som blev etableret i juli 2007 i NuukBasis undersøgelsesområdet i bunden af Kobbefjorden ved Nuuk. Formålet er at overvåge udbredelsen af vegetationstyper og forandringer i sammensætningen af arter i de vigtigste plantesamfund. NERO linjen består af en hovedlinje samt to supplerende linjer, som inkluderer en strandeng ved kysten og et specielt Deschampsia-Juncus plantesamfund.

 

Flere typer af dværgbuskhede dominerer lavlandet og det moderat bakkede terrræn. Dværgbuskhederne er domineret af en eller flere af arterne revling (Empetrum nigrum), mosebølle (Vaccinium uliginosum), dværgbirk (Betula nana), blågrå pil (Salix glauca), kryblyng (Loiseleuria procumbens), og blålyng (Phyllodoce coerulea). Revling er den hyppigst forekommende art i alle typer fra de vindeksponerede lave typer med lav artsrigdom til frodigere typer med flere arter og længerevarende snedække. Efter revling kommer mosebølle, blågrå pil, og dværgbirk, og på vindeksponerede steder kryblyng.

 

Vegetationen blev inddelt i 8 typer efter artssammensætning, livsform, artsdiversitet samt jordbundens fugtighed, det forventede snedække og terrænformer. Typerne er:

 

1. Dværgbuskhede - forskellige undertyper efter dominerende arter, f.eks. mosebølle dværgbirk og blågrå pil.

2. Sneleje

3. Urteli

4. Kær

5. Krat

6. Deschampsia-Juncus plantesamfund

7. Søer og damme

8. Strandeng.

 

Rapporten indeholder en detaljeret beskrivelse af NERO linjen, resultater af Raunkjær-analyser langs linjen, en liste over de karplanter der blev fundet i området samt geografisk dokumentation af vegetationstyper som basis for kortlægning af vegetation. Undersøgelserne omfattede karplanter.

 

Hele rapporten  i pdf-format (2.816 KB)