Aarhus Universitets segl

Nr. 684: Miljømonitering ved bly- zinkminen i Maarmorilik, Nordvest Grønland, 2007

Environmental monitoring at the lead-zinc mine in Maarmorilik, Northwest Greenland, 2007. Johansen, P., Asmund, G., Rigét, F. & Johansen, K. 2008: National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 54 pp. – NERI Technical Report No. 684.

 

Sammenfatning

Ved Maarmorilik i Uummannaq kommune foretog mineselskabet Greenex A/S minedrift efter bly og zink i perioden 1973 til 1990. Bly- og zinkmalmen fandtes hovedsagelig i fjeldet kaldet Sorte Engel. Her blev malmen brudt i ca. 600 meters højde og transporteret i en tovbane over fjorden Affarlikassaa til et oparbejdningsanlæg i Maarmorilik. Der blev produceret et bly- og zinkkoncentrat, som blev lastet på skibe og transporteret til metalsmelteværker i Europa.

 

Mens minedriften fandt sted, var der en række forureningskilder. Malmknusning og transport af koncentrat producerede støv, som blev spredt i omgivelserne. Såkaldte gråbjergsdumpe med et lavt indhold af bly og zink var også en støvkilde, men de frigav også bly og zink til ferskvand og havet. Den største forureningskilde var dog resterne fra oparbejdningen, såkaldt ”tailings”, som blev udledt til Affarlikassaa, hvor de aflejredes på bunden. Efter lukningen af minen blev en gråbjergsdump gravet op og placeret på bunden af Affarlikassaa ovenpå ”tailings”.

 

Miljøtilstanden i fjordene ved Maarmorilik er blevet undersøgt siden 1972 ved at analysere for bly og zink i indsamlede prøver af havvand, sedimenter, planter og dyr. Der er også foretaget undersøgelser af bundfaunaen. Denne rapport præsenterer resultaterne af de undersøgelser, som blev udført i 2007 og vurderer den nuværende miljøtilstand i området. Resultaterne sammenlignes med data fra tidligere år. 

 

Spredning af bly og zink med støv fra minevirksomheden er undersøgt ved at indsamle og analysere lavarten snekruslav i området ved Maarmorilik for bly og zink. Denne art kan bruges til at måle støv-nedfald, da den udelukkende optager næring fra luften gennem sin overflade. I 2007 var der forhøjet blyindhold i transplanteret lav i Affarlikassaa og Qaamarujuk og på nordkysten af Perlerfiup kangerlua, mens det påvirkede område for zink var mindre.

 

Forureningen af havvandet er formindsket markant efter minevirksomhedens ophør. Der afgives nu kun små mængder bly fra deponeret “tailings” og gråbjerg på bunden af Affarlikassaa, mens der stadig frigøres zink, dog tydeligt mindre end mens minedriften fandt sted. Blyindholdet i fjordens bundvand var i 2007 ca. 1000 gange lavere og zinkindholdet ca. 6 gange lavere end i 1988-1989. Blyindholdet i over-fladevandet har været lavt siden minens lukning og var i 2007 ikke forhøjet. Derimod var zinkindholdet i overfladevandet i både 2005 og 2007 på samme niveau som i 1988-89, efter at de i perioden fra 1995 til 2002 havde været ca. 3 gange lavere.

 

Brunalger, som vokser i tidevandszonen, optager metaller fra det omgivende vand og kan derfor anvendes til at måle forureningen af havvandet. Set over hele overvågningsperioden (1981-2005) er både bly- og zinkkoncentrationen i tang faldet, specielt efter minens lukning, og blykoncentrationen er faldet mere end zinkkoncentrationen. I 2007 var der forhøjede blyværdier i hele det undersøgte område: i Affarlikassaa, i Qaamarujuk og i Perlerfiup kangerlua. Zinkværdierne var forhøjet i et mindre område: i Affarlikassaa and Qaamarujuk, men udenfor disse fjorde kun på den nordlige kyst af Perlerfiup kangerlua.

 

Blåmuslinger i tidevandszonen optager metaller fra havvand, alger og partikler, og kan derfor også bruges til måle forureningen af havvandet. I blåmuslinger indsamlet i 2007 er der forhøjede værdier af bly i fjordene Affarlikassaa, Qaamarujuk og Perlerfiup kangerlua, mens der kun er forhøjede zinkværdier i et mindre område ved Maarmorilik. Tidligere var blyindholdet i muslingerne så højt, at det blev frarådet at spise blåmuslinger fra fjordene. Men da undersøgelserne i 2005 og 2007 har vist, at forureningen er faldet væsentligt, foreslås dette område indskrænket til Affarlikassaa, Qaamarujuk og området umiddelbart vest herfor. Bly- og zinkværdierne har været faldende over en årrække, men det er gået langsomt for bly, fordi muslingerne ikke kan udskille alt det bly, de én gang har optaget.

 

Almindelig ulk anvendes til at overvåge forureningen af fisk i området, da den er ret stationær. I 2007 fandtes forhøjede blyværdier i lever fra ulk fanget ved Maarmorilik, men niveauet er faldet væsentligt i de seneste år. I kød fra ulke er der ikke forhøjede værdier.

 

I dybhavsrejer fanget i Qaamarujuk fandtes forhøjede blyværdier i 2007. Niveauet har været tydeligt faldende siden 1988, men mest i begyndelsen af perioden.

 

De forhøjede blyværdier, der er fundet i fjordene ved Maarmorilik, har givet anledning til bekymring hos mennesker, som spiser fisk og andre produkter fra området. Ved undersøgelserne i 2007 er blyindholdet under gældende grænseværdier, bortset fra blåmuslinger i området nævnt ovenfor.

 

Undersøgelserne i 2007 viser, at der i Maarmorilik-området fortsat – 17 år efter minedriftens ophør i 1990 - findes forureningskilder, som bevirker, at der kan måles forhøjede bly- og zinkniveauer i miljøet. Set over flere år har forureningsniveauet dog som helhed været markant faldende, især efter minevirksomhedens ophør i 1990, og de områder, som er bly- og zinkforurenede, er efterhånden blevet mindre og mindre. Det er nu primært kun i Afffarlikassaa og Qaamarujuk, der kan spores en påvirkning.

 

Rapporten i pdf-format (3.795 kB)