Aarhus Universitets segl

Nr. 683: Indikatorer for makroalger og fytoplankton til vurdering af økologisk tilstand i danske fjorde

Carstensen, J., Krause-Jensen, D., Dahl, K. & Henriksen, P. 2008: Macroalgae and phytoplankton as indicators of ecological status of Danish coastal waters. National Environmental Research Institute, <st1:place w:st="on"><st1:PlaceType w:st="on">University</st1:PlaceType> of <st1:PlaceName w:st="on">Aarhus</st1:PlaceName></st1:place> . 90 pp. - NERI Technical Report No. 683.

 

 

 

Sammenfatning

 

I forbindelse med implementeringen af det europæiske vandrammedirektiv blev der foretaget en interkalibrering af delelementer af de biologiske kvalitetselementer i et begrænset antal områder. Denne rapport beskriver en metode til fastsættelse af miljøtilstandsklasser for kvalitetselementet fytoplankton i yderligere en række områder samt forslag til indikatorer for makroalger med fastsættelse af miljøtilstandsklasser i en række danske områder.

 

På baggrund af estimater af kvælstofoverskud fra dansk landbrug tilbage til år 1900 beskriver rapportens første del fastsættelsen af tilførsler af kvælstof under referenceforhold samt under forhold, der repræsenterer perioder svarende til forskellige miljøtilstandsklasser for havmiljøet generelt. Ud fra lokale relationer mellem kvælstoftilførsler og kvælstofkoncentrationer i vandet defineres referencekoncentrationer af kvælstof samt kvælstofkoncentrationer svarende til grænseværdier mellem de fem miljøtilstandsklasser for en række danske fjorde og åbne kystområder.

 

I rapportens anden del videreudvikles en makroalgemodel, der beskriver i) det totale algedække, ii) det kumulative dække af hele algesamfundet, opportunistiske arter eller kraftigere langsomt voksende arter, iii) fraktionen af opportunistiske arter og iv) antal kraftige langsomt voksende arter. Alle disse variable responderede på kvælstofkoncentrationer, men også på salinitet, hvilket understreger nødvendigheden af, at forskellige miljømål defineres for forskellige saliniteter. Det tydeligste respons på kvælstofkoncentrationer og den mindste variation fandtes for de tre indikatorer 'totale algedække', 'antal kraftige langsomt voksende arter' og 'opportunisters andel af den samlede vegetationsdækning'. Baseret på kvælstofkoncentrationerne svarende til grænserne mellem miljøtilstandsklasserne er der for samtlige makroalgevariable beregnet værdier for grænserne mellem de fem miljøtilstandsklasser i en række danske fjorde og kystnære områder. Desuden blev anvendeligheden af et spansk makroalgeindeks baseret på 'algedække', 'fraktion opportunistiske arter' og 'artsrigdom' undersøgt. Det spanske indeks kræver væsentlig modifikation, før det kan anvendes under danske forhold.

 

Lokale sammenhænge mellem kvælstofkoncentrationer og koncentrationen af klorofyl a, der anvendes som indikator for biomasse, benyttes i rapportens tredje del til at definere afgrænsningen mellem de fem miljøtilstandsklasser for kvalitetselementet fytoplankton i en række danske fjorde og kystnære vandområder. Data viste, at sammenhængen mellem koncentrationen af klorofyl a og kvælstofkoncentrationen varierede fra område til område og afspejlede den bio-tilgængelige fraktion af kvælstof. I områder, hvor der var defineret referenceforhold samt afgrænsning mellem god og moderat tilstand for både fytoplankton og ålegræssets dybdegrænse, var der overensstemmelse mellem tilstandsmålene for de to kvalitetselementer. En undersøgelse af præcisionen på anvendelsen af hhv. sommermiddel eller 90-percentilen af klorofyl a som indikator demonstrerede væsentlig større usikkerhed på 90-percentilen.

 

Hele rapporten i pdf-format (7,402 kB)